Anmeldereksemplar: Åndemaneren.

Åndemaneren.

Titel: Åndemaneren.

Forfatter: Anna Lauritsen.

forlaget: Turbine.

Antal sider: 282.

Udgivet: 09/11-2017.

Antal stjerner. 4/5.

Bogen er modtaget af Turbine til anmeldelse så tak til dem.

Asta & Sybil.

Asta er åndemaner, og lever af at tage rundt i landet og uddrive onde ånder fra besatte mennesker.
En dag uddriver hun en ond ånd fra en ung pige ved navn Sybil.
Sybil er ung og vil gerne ud og se verdenen, så hun beslutter sig hårdnakket at tage med Asta rundt i verden, Asta acceptere men hun er ikke meget for at hun skal med hende omkring.
Sammen drager de mod byen Denwigh for at tale med fyrstinden Melisse og hende åndemaner om en truende fare. 
dog sker der ting på deres rejse, både gode, dårlige og komplicerede ting.
Hvad sker der under deres rejse?
Og hvordan udvikler det sig imellem Asta og Sybil?

Jeg har nu læst Anna Lauritsens debut fantasyroman, og jeg er positiv omkring den, der var dog også en enkel ting jeg ikke rigtigt brød mig om, og det var at da Sybil vælger at drage med Asta videre ud i verdenen, så bliver Sybils familie rigtig hurtigt skubbet i baggrunden, man høre ikke rigtigt om dem, og jeg synes faktisk ikke at når vi læser fra Sybils tanker og side af at hun selv tænker på dem, og jeg tænker bare, hvem bekymre sig ikke om sin familie når man ved hvad der er i den verden? eller hvad de ville tro hvis man bare var stukket af.
Ud over den lille detalje, synes jeg faktisk at selve historien er spændende nok, jeg havde lidt blandede følelser omkring slutningen, kunne godt se en efterfølger til den, men hvis der ikke kommer det er det egentlig også okay.
Hver gang vi skifter i mellem Asta og Sybils kapitler, kan man godt fornemme at man skifter person, for de er så forskellige de piger her. 
Sybil er meget afhængig af Asta og hendes hjælp, men alligevel er hun stædig og vil egentlig gerne kunne klare sig selv, og bevise at bare fordi hun ikke kan se ånder, kan hun også godt være stærk.
Asta er mere selvstændig og reserveret, hun har været alene siden hun drog ud fra dalen for at uddrive ånder, men alligevel har hun også en blød side man godt kan føle lidt når man læser om hende.
Anna Lauritsen har formået at gøre sproget let at læse, men også få nogle lidt ældre ord ind.
Bogen er fangende, og jeg vil anbefale den til andre læselystende, både ældre og yngre, hvis de er til sådan noget.


Bogen er modtaget til anmeldelse af forlaget og er udelukket anmeldt ud fra egne holdninger og meninger omkring bogen.