29.01.2019

E-bog´s anmeldereksemplar: Den døde piges skrig.

https://imgcdn.saxo.com/_9788758832036/0x500Skriget. 

Titel: Den døde piges skrig.

Forfatter: Kristoffer J. Andersen.

Forlaget: Tellerup.

Udgivet: 15/01-2019.

Antal sider: 223.

Antal stjerner: 4/5.

Bogen er tilsendt som e-bog,
af forfatteren, så mange tak til ham!



Den døde piges skrig.

Hvad ville du gøre hvis en pige tilbød dig 5000 kroner for at finde hendes veninde? Halvdelen betalt med det samme?

Anton siger ja. Han gider ikke prøve at finde hende, men 2500 kroner er rigtig mange penge. Hvorfor skulle han sige nej til dem?

Desværre tager pigen det ikke så pænt at Anton snyder. Hun begynder at sende ham truende beskeder og ubehagelige billeder. Flere af dem taget i Antons hus.

Hver besked afsluttes med ordene: Find hende!

Samtidig begynder Anton at lide af underlige mareridt der alle slutter med en lille lyd. 

En lille lyd der næsten giver Anton panikanfald.

KLIK!




Jeg har nu fået læst - Den døde piges skrig. - og jeg må sige den var faktisk super god. 
Jeg var utroligt spændt på om handlingen nu kunne leve op til den rimlig fangende titel, men den klare sig nu ret godt, og jeg havde da også selv et par gange et sug i maven af spænding mens jeg sad og læste. 

Da jeg først begyndte blev jeg hurtigt fanget af Anton. 
Anton er som sådan lidt den typiske teenager, populær i skolen, kærester med klassen pæneste pige, bedste venner med den smarte Kristian, men alligevel er det en lidt usikker plads hvis han ikke helt behager Kristian nok.
Men selv om jeg ser Anton som den lidt typiske teenager, så var han egentlig også ret interessant.

Handlingen i bogen fangede mig også hurtigt.
Anton får ligepludselig en besked på messenger fra en fremmed pige, om han ikke godt vil finde hendes veninde, og at hun vil betale ham 5000 kr for det, halvdelen med det samme, og anden halvdel når hun er fundet.
Anton tager imod pengen, dog uden hensigt på at finde pigens veninde, det finder hun sig dog ikke i. 
Inden længe begynder han at modtaget trusler, og ubehagelige billeder fra pigen. 
Hvad vil han gøre ved det? Hvad kan han gøre ved det? 
Og hvorfor er det lige præcist pigen gerne vil havde han skal finde hendes veninde?

Sproget i denne bog er super let og passer perfekt til den alder bogen retter sig imod, nemlig 13 år og op efter. Jeg vil dog sige at bogen også godt kan læses af yngre læsere, hvis de da er til noget gys og spænding, jeg fik hvert fald kuldegysninger et par gange mens jeg læste.
Handlingen i bogen er konstant fangende, og jeg synes ikke på noget tidspunkt den kede mig, og havde den rette mængde gys i forhold til den også henvises til de yngre læsere.
Jeg synes også forfatteren formår at ramme karakternes væremåde ret godt, så at man føler det er 15 årige teenagere vi læser om, og ikke ældre eller yngre. 
Jeg kan hvert fald varmt anbefale jer læsere der er til lidt gys og ungdom at give denne her bog en chance, også selv om man måske er lidt op i årene, det skam ikke kun læsning for de yngre. 


E-bogen er tilsendt af forfatteren til anmeldelse, og er udelukket blevet anmeldt efter egne meninger og holdninger til bogen.   

27.01.2019

Anmeldereksemplar: Ham.

Ham.


Titel: Ham.

Original titel: Him.

Forfatter: Carey Heywood.

Udgivet på dansk ved: Palatium books.

Udgivet på dansk den: 12/09-2017.

Antal sider: 248.

Antal stjerner: 4/5.

Bogen er tilsendt af forlaget,
Så mange tak til dem!




Ham og Hende.

Sarah Miller har ikke været hjemme i syv år. Hun troede at hun kunne blive væk for evigt. Det havde hun også kunnet hvis ikke det var for hendes storebrors bryllup.
En lille del af hende føler sig endda fjollet for at være blevet væk så længe. Det er jo ikke fordi der er nogen der ved hvad der skete. Bortset fra ham. Ham . Den mand hun har sammenlignet alle andre med. Ham som har sat barren så højt, at ingen andre mænd efter ham overhovedet kunne konkurrere. 
Ham der fik hende til at føle at alt kunne lade sig gøre. Ham hun aldrig troede hun var god nok til. Ham, som hun har brugt de sidste syv år på at glemme. Det eneste hun skal gøre er at klare sig igennem den næste uge uden at løbe ind i ham.



Jeg har nu fået læst - Ham. - Som jeg må sige faktisk var rigtig god. 
Den undeholdt mig sådan set fra start af, og havde den perfekte mængde at humor, glæde og seriøsitet, som jeg nød fra første til sidste linje af.

Da jeg først begyndte på bogen blev jeg hurtigt fanget af Sarahs liv og problemer.
Hun er en utroligt interessant person. Hun blev såret i en ung alder og har derfor valgt at drukne sig i arbejde i 7 år for ikke at tænke på ham der knuste hendes hjerte. 
Dog lykkes det hende ikke helt at undgå ham når hun nu er nød til at tage hjem til sin brors bryllup. 
Det bliver lidt af en kamp for hende at holde følelserne i skak, og ikke lade fortiden drukne hende på den korte uge hun skal være i sin hjemby, hvordan det så går for hende, ja det synes jeg i selv skal læse jer frem til.

Handlingen i denne bog er rigtig fin, jeg kan godt lide den mængde af drama, kaos, kærlighed og humor er der blevet kastet sammen.
Og så må jeg indrømme at jeg var helt vild med den måde bogen er bygget op på. Den skifter nemlig heletiden mellem - Fortid og Nutid. - Hvor vi finder ud af hvad der rent faktisk gjorde at Sarah stak af fra alt, og hvorfor han så ihærdigt prøver at få hende til at snakke.

Sproget igennem bogen er super let og jeg følte intet problem med at følge med overhovedet. 
Som sagt var jeg ret vild med den måde den skiftede mellem fortid og nutid, men det gjorde altså også bare jeg synes vi mistede lidt af vores Nutid, for bogen er faktisk utroligt kort, og der er blevet smidt meget ind på de her 248 sider hvor jeg godt kunne have brugt lidt mere nutid også. 
Nu glæder jeg mig bare til at læse bogen fra hans synsvinkel af og finde ud af hvad han mener om alt det der er sket mellem dem. 
Jeg kan hvert fald helt klart anbefale denne her bog til jer læsere der er til lidt drama og kærlighed.


Bogen er tilsendt af forlaget til anmeldelse og er udelukket blevet anmeldt efter egne holdninger og meninger til bogen.

22.01.2019

Anmeldereksemplar: Linedans.

Linedans. 

Titel: Linedans.

Forfatter: Charlotte Skjold.

Forlaget: Mellemgaard.

Udgivet: 19/11-2018.

Antal sider: 393.

Antal stjerner: 3,5/5.

Bogen er tilsendt af forlaget,
så mange tak!



Det som at være linedanser.

Romanen giver læseren indblik i, hvad der sker bag facaden i et ”mørkt land”, som er præget af mandens kontrollerende adfærd.    Mette lever i et problemfyldt parforhold med Morten, hvor psykisk og fysisk vold er en del af hverdagen. Hun kommer fra en dysfunktionel familie, hvor moren har et blandingsmisbrug. Det fremgår af små tilbageblik i hendes barndom.    Mette forsøger konstant at tilpasse sig for at undgå Mortens angreb. Han lyver og fordrejer virkeligheden, kritiserer og ydmyger, hvilket gør Mette usikker og undergraver hendes dømmekraft og selvværd.    Hun er fanget i et spind af fascination og frygt og har svært ved at løsrive sig fra ham. Hun påtager sig i alt for høj grad ansvaret for hans destruktive dominans, affinder sig med situationen og glatter ud og undskylder ham over for omgivelserne.   Mette er i tvivl. Hvor meget skal hun affinde sig med?        




Linedans var en bog jeg var skeptisk omkring i starten og noget langt fra hvad jeg normalt læser det skal jeg da være ærlig omkring, men det viste sig at være en okay bog, at følge Mette i hendes kaos ægteskab var alligevel lidt interessant.

Da jeg først begyndte på denne bog havde jeg lidt svært ved at falde hen og bare flyde med teksten, jeg synes den var lidt tung og det samme blev ved med at gentage sig igen og igen, og jeg ved det er en bog beskrevet på rigtige hendelser men med fiction oven i, dog synes jeg det blev lidt langtrukkent engang i mellem, sådan lidt "Okay jeg har forstået det nu" Dog vil jeg sige det ændrede sig lidt længere vi kom ind i bogen. 

Mette er gift med Morten og har to børn, Andrea og Benjamin. 
Morten yder vold mod Mette både fysisk, men også psykisk, dog mest psykisk. 
Han er ofte grov i munden, meget nedgørened af alt hvad hun gør, og til tider når han er værst tyer den også til fysisk og grov vold. 
Desværre er han også grov over for børnene, han enten råber, skælder ud eller mobber dem ligemeget hvad på en rigtig grov måde, han opføre sig på ingen måder som en god far. 

Jeg vil sige af denne bog er skrevet super godt, sproget er let og forståeligt, og den er beskrevet rigtig godt i detaljer omkring alt hvad der sker mellem Mette og Morten og generelt hvad der sker i deres dagligdag og lille familie.
Så jeg vil sige når man lige kommer over de første 70-100 sider så begynder den så småt og fange lidt mere.
Jeg vil hvert fald sige det en brutal bog, men den er ærlig og viser hvordan det faktisk nogen gange er bag facaden, for lige den her slags forhold som bliver beskrevet mellem Mette og Morten er der desværre for mange af der ude i verdenen.
Så den får 3,5 stjerner af mig, hvilket jeg vil sige er godt, og jeg vil helt klart anbefale denne her bog til jer læsere der er til noget realistisk og brutalt. 



Bogen er tilsendt af forlaget til anmeldelse og er udelukket blevet anmeldt efter egne meninger og holdninger til bogen. 

20.01.2019

Anmeldelse på: WAG´s #1 - Bare en chance.

Chancen. 

Titel: WAG`s #1 - Bare en chance.

Original titel: Good Boy.

Forfatter: Elle Kennedy & Sarina Bowen.

Udgivet på dansk ved: Flamingo.

Udgivet på dansk den: 25/10-2018.

Antal sider: 293.

Antal stjerner: 4/5. 

Bogen er vundet ved: 
De Unges Ord på facebook. 



Chancen.

“Hun stirrer på mig, som om hun vil flå tøjet af mig. Eller bare flå noget i stykker. Jeg er ikke helt sikker på hvad.”



Jess Canning står over for sit livs største udfordring: at arrangere sin brors Jamies kæmpebryllup, hvor gæstelisten består af landets største hockeystjerner. I familien er hun kendt som den flagrende lillesøster, der konstant skifter mening og aldrig kan gennemføre noget. Med andre ord: Hun kan ikke tabe det her på gulvet. Og ingen (ingen!) må høre om den kæmpe fejltagelse, hun begik med forloveren i et svagt øjeblik sidste forår. Det var en fejl, og det kommer ikke til at ske igen. Absolut ikke. Heller ikke selvom han er den mest sexede mand, hun nogensinde har mødt.



For Blake Riley er det her bryllup skæbnen, der smiler til ham. Jess er brudepige, og han er forlover. Lad kampen begynde. Og hvad så, hvis han står overfor en lillesmule (okay, en hel del) modstand? Han skal bare finde en måde at overbevise den stædige blondine om, at han i grunden er en god fyr med et blakket rygte. Heldigvis ved enhver professionel hockeyspiller, at man må kæmpe for det, hvis man vil score.



Men Jess har mere presserende udfordringer pt. end at afvise Blake. Fx: Vil vielsen blive forsinket af, at nogen har drukket bedstemor fuld? Hører glimmer egentlig til et bryllup? Og er det virkelig så slemt at myrde forloveren?
 




Jeg har nu fået læst første bog i WAG´s serien, og jeg må sige jeg var ret vild med den. 
Fra start af var jeg underholdt og fanget af den intense stemning der var mellem Jess og Blake igennem hele bogen.

Da jeg først begyndte på denne her bog var jeg solgt med det samme, og kunne slet ikke lægge bogen fra mig, jeg var virkelig vild med den kemi Jess og Blake havde, det at hun afviser og han slår det til siden og er helt sikker på det bare er fordi hun vil have ham, hvilket måske ikke er helt forkert. 

Jess er en pige jeg hurtigt kom til at kunne lide, hun er godt nok en smule intens i starten omkring det her bryllup hun skal have på benene, men hun klare den sku godt. 
Derud over synes jeg virkelig om den her intense stædighed hun viser igennem hele bogen, og at hun bare vil klare det hun sætter sig for, så hendes familie stopper med at se på hende som pigen der opgiver når det bliver for svært. 

Så der Blake, ja hvad skal jeg sige om ham, han er charmerende, morsom, men også en del umoden til tider, han kan dog godt finde ud af at være voksen når det gælder.
Blake var jeg en del skeptisk omkring i starten, jeg kunne godt lide hans morsomme side, men den måde han bare slog Jess afvisninger til side på en lidt arrogant måde havde jeg en smule svært ved, dog blødte jeg forholdsvist op for hurtigt igen.

Handlingen i bogen nød jeg virkelig, det var virkelig den perfekte blanding af, komedie, romantik og seriøsitet. 
Jeg vil dog sige at på grund af mit lille problem med Blake i starten er den hevet ned på fire stjerner, dog er fire stjerner super godt, og jeg glæder mig til at læse mere fra de her to forfattere af. 
Sproget i bogen var også super let og forståeligt. 
Kapitlerne var dejligt fordelt mellem de to hovedpersoner, og jeg nød virkelig at få indblik fra begge parter af på deres konflikter og intense forhold.
Dette er hvert fald med sikkerhed en bog jeg vil anbefale jer læsere hvis i er til romantik og komedie. 

17.01.2019

Anmeldereksemplar: Sjælevandrer #3 - Crescendra.

Crescendra. 

Titel: Sjælevandrer #3 - Crescendra. 

Forfatter: Charlotte Fischer.

Forlaget: Facet.

Udgivet: 24/01-2019.

Antal sider: 386.

Antal stjerner: 5/5.

Bogen er tilsendt af forlaget,
så mange tak!


Hollie.

Cawi ligger i koma. I drømmesyn gennemlever han de sidste år af sit liv som sjælevandrer. Han vender hjem til sjælevandrerfolket i de eventyrlige Tågebjerge. Cawi er en mægtig hærfører for De Gyldne Vagthunde, der kæmper mod kaosvæsener. Men Cawi har en forbandet sjæl og da han møder storfyrstinden, sættes freden for alvor på spil.

Cawi og Dahlias yngste datter, Hollie, tager med sin kæreste på en romantisk rejse. Ferien tager en uventet drejning og bliver en rædselsvækkende kamp for overlevelse. Da Hollie pludselig befinder sig i Diali, møder hun en velkendt sjælevandrer.

Dahlia er sunket dybt i sin sorg over Cawi. Hun tvinges til at lægge al svaghed bag sig, da Hollie forsvinder sporløst. Dahlia må finde sin styrke i jagten på Hollie. Da alt er mørkest, møder Dahlia en mystisk fremmed. Han afslører dystre hemmeligheder fra Cawis fortid.

Sjælevandrer 3 – Crescenda er en fortælling om overlevelse, kærlighed, liv og død.



Tilbage i starten af 2018, tog Charlotte mig med storm og gav mig en vild læseoplevelse med sin første udgivelse Sjælevandrer #1, Diali, og nu har hun gjort det igen med sin tredje bog Crescendra. 
Jeg kan næsten ikke vente på endnu en fed læseoplevelse. 

Denne bog starter ud med en utroligt spændende prolog, der virkelig gjorde jeg bare var nød til at læse mig frem til hvad det lige gik ud på. 
Efter proglogen går det stille og roligt, vi møder Hollie, finder lidt ud af hvem hun er, og hvad der sker hende på den her rejse der skulle være romantisk men viser sig at være noget helt andet.
Cawi ligger i koma. Og i drømmesyn ser han sine sidste år som sjælevandrer. 
Han vender tilbage til sjælevandrerfolket og tågebjergene hvor han var en mægtig hærfører. 
Men vi får også lidt at vide om hans forbandelse, og hvordan det går galt da han møder storfyrstinden. 

Fra første side af var jeg fanget, jeg kunne slet ikke løsrive mig fra den. Jeg brugte omkring 9-10 timer i stræk på at komme igennem hvert eneste spændende og fangende kapitel.
I første bog fulgte vi Dahlia og Cawi i deres kamp igennem bjergene og håbet på at finde noget på den anden side.
I anden bog fulgte vi ders søn Collin og hans kampe i bjergene, at leve op til forventningerne, og finde kærligheden et sted han ikke lige forventede den helt.
Men nu følger vi Hollie, den frie pige, den store romantiker, hende der ser positivt på det meste, og helst ser det bedste i alle, men også er stædig og ved hvornår hun skal trampe i gulvet. Hollie fangede hurtigt mit hjerte, hun er en pige jeg virkelig nød at følge, jeg elskede virkelig hendes frie sjæl og gode humør. 

Charlotte Fischer for i løbet af denne her bog gjort det hele en tand mere brutalt end i de første to bøger, og jeg elskede det! Vi kommer ind i et korrupt land under Hollie´s rejse med hendes kæreste, hvor det hele køre lidt efter uskrevne regler, og den måde hun fremviser det, og med alle detaljerne gjorde det virkelig det hele meget mere interessant. 
Jeg er fan af Charlottes bøger og hendes evne til at skrive noget så unikt og fangende, jeg har virkelig ikke læst noget som hendes sjælevandrer bøger, og jeg glæder mig så meget til mere fra hende af. 

Sproget er som altid let og skønt at komme igennem.
Kapitlerne skifter lidt mellem - Hollie, Cawi og Dahlia - Hvilket jeg synes var fordelt rigtig godt ud. 
Handlingen var virkelig bare god, og jeg kan ikke anbefale den her serie nok til jer læsere der ude, så hvis i er til en gang spænding, fantasy, sci-fiction, og kærlighed, så er denne her bog lige noget for jer, det jeg helt sikker på.



Bogen er tilsendt af forlaget til en anmeldelse og er udelukket blevet anmeldt efter egne meninger og holdninger til bogen.  

14.01.2019

Anmeldereksemplar: Under Mælkevejens Stjerner.

Stjerner.

Titel: Under mælkevejens stjerner.

Original titel: Under Vintergatans Alla Stjärnor. 

Forfatter: Camilla Davidsson.

Udgivet på dansk ved: Palatium Books. 

Udgivet på dansk den: 05/01-2019.

Antal sider: 283.

Antal stjerner: 5/5.

Bogen er tilsendt af forlaget,
så mange tak!

Under Mælkevejens Stjerner.

Den unge karrierekvinde Emma bor i storbyen Stockholm og trives i et rigt socialt liv med masser af restaurantbesøg og dyre byture. 
Hun arbejder som marketingsansvarlig på et stort anerkendt bureau og føler i det hele taget, at hun har regnet verden ud.  
Men Emma begynder at få stress på sit arbejde, og da hun samtidig indleder et forhold til amerikaneren Eric, som bor i London, flytter hun til den engelske hovedstad. Men Eric vil hende ikke alligevel, og pludselig står hun alene i en fremmed by uden vennerne og den identitet, jobbet i Stockholm gav hende. 
Hun får sig et rimeligt arbejde, men noget inden i hende er ved at briste.  Hun beslutter sig for at vandre den ældgamle Camino, som er en pilgrimsvandring på mange hundrede kilometer, og som afsluttes i spanske Santiago de Compostela.
Den lange og fysisk hårde pilgrimsvandring i det smukke spanske landskab bliver et omdrejningspunkt for Emma. Hun kommer til at opleve nærhed, varme, kærlighed og dybe venskaber med en broget skare fra hele verden. 
Men mest af alt bliver pilgrimsvandringen en rejse ind i hende selv, hvor hun må tage livtag med sin egen fortid og indre dæmoner for at kunne rejse sig igen.   
Under mælkevejens stjerner er en livsbekræftende roman om at finde sin vej i den moderne verden, om tilgivelse og om at lære at elske sig selv.


Da jeg begyndte på - Under mælkevejens stjerner - var jeg ærligtalt meget bange for at den slet ikke ville være noget for mig, det skal jeg være ærlig om, det var nemlig ikke normal en bog jeg ville give mig i kast med, men af en eller anden grund tænkte jeg, hvorfor ikke give den en chance, og det jeg super glad for nu! For den overgik virkelig alle forventninger, og overraskede mig positivt. 

Emma bor i storbyen Stockholm, har et godt betalt job, trives i et rigt socialt liv, med masse restaurantbesøg og byture. 
Men Emma begynder så småt at få stress på sit job, og samtidig indleder hun et forhold til den charmerende amerikaner Erik. 
Emma beslutter da stresset bliver for meget at flytte til London for at give hende og Erik´s forhold en ordenlig chance, men det ender rigtig skidt, Erik er nemlig ikke rigtigt interesseret alligevel. 
Emma vælger derfor at vandre den ældgamle Camino, som er en pilgrimsvandring i det smukke spanske landskab.

Da jeg startede på bogen indså jeg rigtig hurtigt at den her bog var noget helt andet end jeg havde forventet, jeg havde nemlig troet vi ville starte ud med at se Emma og Erik´s forhold spire og falde, men det gjorde vi som sådan ikke, det starter ud med hun sidder i lufthavnen på vej til den her vandre tur, men under turen får vi alligevel en del flashback´s til deres forhold, og hendes korte tid i London.
Emma var en hovedperson jeg hurtigt blev nysgerrig på, hun indebrænder med så meget, og er en utroligt interessant person. Men gud hvor kunne hun virkelig også gå mig på nerverne til tider. 

Sproget i denne bog er let og flydende, og jeg følte på intet tidspunkt jeg ikke kunne følge med.
Kapitlerne er dejligt korte, og fordelt lidt mellem flashback´s og hendes tur igennem den spanske natur.
Handlingen var super interessant.
Dette er tydligt en bog omkring det at lærer at elske sig selv, tilgivelse og at finde sig selv i de sværere perioder, det mærkede jeg hurtigt. 
Alt i alt synes jeg super godt om denne her bog, og håber virkelig på de andre i serien bliver oversat til dansk. 
Jeg vil helt klart anbefale denne skønne bog. 



Bogen er tilsendt af forlaget til anmeldelse og er udelukket blevet anmeldt efter egne meninger og holdninger til bogen.

11.01.2019

Anmeldereksemplar: Fønixens Hjerte #5 - Jordens Bånd.

Jordens Bånd.

Titel: Fønixens Hjerte #5 - Jordens Bånd.

Forfatter: Christina Ramskov.

Forlaget: Mellemgaard.

Udgivet: 15/10-2018.

Antal sider: 399.

Antal stjerner: 5/5.

Bogen er tilsendt af forlaget, 
så mange tak!



Jordens Bånd.

Maria og hendes families verden er blevet vendt på hovedet. Et nyt liv, nye evner, samtidig med de skal leve med et tab. Men i sorgens tid kommer der mange nye sandheder og hemmeligheder frem, som Maria og hendes venner må tage stilling til, imens de skal prøve at vende tilbage til en normal skolegang, nu hvor de begynder på deres tredje år. Samtidig med at Vulpes og Hekala arbejder mere med deres plan om at ændre den magiske og andre verdener for altid, men er det nødvendigvis en dårlig ting?    Båndet mellem Maria og hendes venner bliver tættere, men også sat på hårde prøver i den femte bog i serien, hvor Maria lærer mere om sig selv og sin nærmeste fremtid og fortid. Alt sammen noget, som kan hjælpe Maria i den endelige kamp og med beslutningen, der skal træffes for både den magiske og vores egen verdens fremtid.   

Uddrag af bogen  ”Maleficus Scott Amadeus,” lød kvindens stemme roligt, imens hun gik hen over murbrokkerne.  ”Længe siden jeg har hørt mit fulde navn, de fleste kalder mig bare Malus, og hvem og hvad er du så?” spurgte Malus roligt.  ”Hvad jeg er, er ikke vigtigt for dig, et væsens race har kun en betydning, hvis vi giver den det. Mit navn, ja, ligesom dig gør jeg ikke brug af mit fødenavn, men går i stedet under navn Hekala,” svarede Hekala roligt. Malus prøvede at være rolig, men det var svært, han kunne mærke, kvinden havde store kræfter, men nu, hvor han vidste, hvem hun var, vidste han også, at hun kun lod ham mærke en lille del af den.     
       



Jeg har endelig fået læst femte bog i Fønixens hjerte serien, og jeg må sige jeg synes faktisk det er den bedste af bøgerne, selv om jeg selvfølgelig har synes godt om alle fem bøger, så havde den femte her bare noget over sig der gjorde jeg blev lidt ekstra fanget.

Da jeg begyndte på femte bog, blev jeg hurtigt trukket ind i Maria´s drama og eventyr, fra første side af blev jeg holdt underholdt, fanget og interesseret, for som i de andre bøger skifter kapitlerne mellem flere forskellige karakter, denne gang startede vi ud med Vulpes, som jo er en af de onde, og nu vil jeg ikke afsløre for meget men i løbet af denne her bog finder vi ud af mere og mere omkring Vulpe´s baggrund, og hvorfor han har gjort som han har i løbet af de her fem bøger, hvilket jeg vil sige overraskede mig en smule, jeg havde på en måde ikke gættet at den grund han havde var lige den, men den var interessant.

Maria og hendes venner har fået kitty tilbage, men de har egentlig også brudt nogle love omkring mørk magi, og de ved ikke endnu hvilke konsekvenser det får for dem.
Maria´s stedfar er blevet dræbt, hendes bror forvandlet til en vampyr, og hendes mor tæt på også at være blevet forvandlet men hjulpet i tide, men har dog fået en evne. 
Meget er sket, og meget nyt at forholde sig til for Maria og hendes venner, dette er dog ikke det eneste, for da Maria kort døde i løbet af fjerde bog, mødte hun sine tidligere jeg, og der fandt hun ud af at hende og Drago faktisk er bundet sammen af kærligheden på grund af Api. 
Meget er sket, men det slutter ikke der for hende, Maria får ikke meget hvile i løbet af femte bog heller. 

Handlingen i de her bøger har fanget mig fra start af. Forfatter Christina formår virkelig at holde gang i den, om det på skolen, i den magiske verden eller i menneskernes verden, så gør hun det ikke let for Maria, og det gør jeg er så fanget, for selv om der sker så meget, så formår det alligevel at blive fordelt helt perfekt. 
Jeg er hvert fald fan af denne her serie, dog har femte bog slået benene helt under på mig, og havde bare det ekstra pust der gjorde det hele så meget bedre. 

Sproget er som sædvanligt rigtig fint, men til tider lidt tungt.
Teksten er sådan set okay størrelse, men der er meget på siderne og gør det tager lidt længere at komme igennem siderne. Men den fangende handling gør det hele meget hurtigere. 
Alt i alt vil jeg sige denne her bog er super god, og hvis i ikke har læst den endnu så vil jeg helt klart anbefale den, især jer der er interesseret i ungdom, fantasy og spænding. 



Bogen er tilsendt af forlaget til anmeldelse, og er udelukket blevet anmeldt efter egne meninger og holdninger til bogen. 

09.01.2019

Anmeldereksemplar: Tryllebundet #1 - Kærlighedens Dilemma.

Tryllebundet.

Titel: Tryllebundet #1 - Kærlighedens Dilemma. 

Forfatter: Sanne Stribolt.

Forlaget: Forfatterskabet.

Udgivet: 12/12-2018.

Antal sider: 355.

Antal stjerner: 3,5/5. 

Bogen er tilsendt af forlaget,
så mange tak! 


Kærlighedens Dilemma. 

Tims hænder kører ned over min krop, mens han hvisker til mig.

”Melanie, vil du ikke nok komme tilbage til mig? Jeg savner dig voldsomt.”

Han stønner mig ind i øret og kysser mig i nakken.

Det er ubehageligt, og hans hænder holder mig fast, så jeg ikke kan bevæge mig.

Melanie er kontorassistent og arbejder i en it-virksomhed, hvor den 33-årige Andreas Guldhammer Kristensen er ny direktør. Han er tidligere bankchef i USA og drages hurtigt af Melanies smukke ydre. 

Snart må Andreas ikke blot kæmpe for hendes kærlighed, men også redde Melanie fra en ekskæreste, der brutalt stalker hende. 

Kærlighedens dilemma foregår i grænselandet mellem kærlighed og erotisk besættelse. Bogen er første bind i den erotiske trilogi Tryllebundet.



Jeg har nu fået læst første bind i Tryllebundet serien, og jeg må sige jeg var både positivt stemt omkring den, men den havde desværre også et par detaljer ved selve bogen jeg desværre ikke var så glad for, og derfor får den også kun 3,5 stjerner, hvilket bestemt heller ikke er dårligt efter min mening.

Melanie har en voldelig ekskæreste, han vil ikke rigtigt indse det er slut og er konstant efter hende, men selv om de ikke er sammen, stopper det ham ikke fra at være fysisk voldelig over for hende, og kræve noget af hende. 
Melanie har det ikke psykisk godt, og stopper faktisk ikke rigtigt Tim, hun har meldt ham en gang, men der sker ikke rigtigt noget ved det.
Andreas er lige startet i det It-firma hvor Melanie arbejder, og falder hurtigt for den smukke Melanie, men indser hurtigt hun ikke har det helt så godt igen. 
Men Andreas har selv lidt problemer med en Eks. 

Jeg vil sige jeg synes bogens handling var super interessant, og jeg var vild med at følge både Melanie og Andres, de var begge super interessante og jeg nød at følge med og se hvordan de hver og sær tænkte om det hele.
Da jeg først begyndte på bogen blev jeg hurtigt fanget, men hurtigt begyndte jeg faktisk at føle at hele bogen bliver lidt forhastet. 
Forfatter Sanne, bruger rigtig mange detaljer, og jeg kan sagtens forstille mig det hele, men jeg synes nogle gange at forskellige stuerationer bliver skudt lidt for hurtigt igennem, fx med nogle af de mere erotiske perioder bliver det meget hurtigt overstået, og det synes jeg desværre også lidt med nogle af de lidt voldeligere kapitler med eksen, og jeg følte ligesom jeg manglede lidt der. 

Andreas havde jeg det egentlig også lidt svært ved i perioder, jeg brød mig ikke så meget om hans dominante sider, for jeg så ham slet ikke som den dominante type fra starten af, jeg synes nemlig han virkede til at være en sød og stille type.
Men jeg håber at lige det her problem måske ændre sig lidt i næste bog, og at jeg måske mere kan begynde og acceptere hans dominante sider.

Sproget i bogen er super let, jeg havde intet problem med at følge med overhovedet.
Kapitlerne er dejligt fordelt mellem Melanie og Andreas, og blev på intet tidspunkt for lange. 
Mit største problem med denne bog var desværre bare jeg alt for meget følte den var lidt for forhastet igennem, det håber jeg lidt at se en ændring på i næste bog. 
Men alt i alt vil jeg helt sikker anbefale denne bog med god samvittighed, og sige giv den endelig en chance, for den er rigtig god, og med den slutning bogen havde skal jeg med sikkerhed læse videre, for jeg skal have svar. 



Bogen er tilsendt af forlaget til anmeldelse, og er udelukket blevet anmeldt efter egne meninger og holdninger til bogen.    

05.01.2019

Nye bøger December.

Modtaget / Købte bøger i December.

December er jo slut nu, så det er blevet tid til en lille opsamling af hvilke bøger jeg har modtaget i løbet af måneden, både af anmeldereksemplarer, gaver og selv købt. 
Det er blevet til hele 7 nye bøger i December. 
6 Af bøgerne er anmeldereksemplarer fra forlag og forfattere, og den sidste var en julegave fra mine forældre. 

Jeg vil kort lave en liste her i indlægget over hvilke bøger det er, og så vil jeg linke til dem der allerede er kommet anmeldelser op af, og hvor i eventuel kan købe bøgerne hvis i skulle være interesseret i at læse dem, men jeg kan helt klart anbefale jer at læse dem. :-) 



1. Første bog jeg modtog i December fra fra - Mellemgaard forlag og var, Fønixens Hjerte #5, Jordens bånd. - Som er skrevet af Christina Ramskov.
Denne bog ligger også øverst på min Januar Tbr, og jeg glæder mig vild meget til at læse den. 

2. Anden bog jeg modtog var - Under Mælkevejens Stjerner, skrevet af Camilla Davidsson. - Bogen er modtaget af Palatium Books, og jeg glæder mig en del til at læse den. Den lyder lidt anderledes end hvad jeg normalt læser, men det gør mig egentlig ikke rigtigt noget. 
Bogen udkommer d. 5 Januar 2019. 

3. Tredje bog jeg modtog var fra - Gyldendal forlag. Bogen var - Rød dronning #4, Tordenkrig. skrevet af Victoria Aveyard. - Som var en fantastisk afslutning på en fantastisk serie. Jeg er dog ked af den allerede er slut, men den sluttede nu på et godt tidspunkt. 

4. Fjerde bog jeg modtog var - Tågespind #2, Elleskudt. Skrevet af Signe Fahl. - Hvilket var en fantastisk fortsættelse på Daniel og Karens spirende forhold, og jeg nød virkelig at følge dem igennem hele bogen! Kan virkelig kun anbefales hvis i er til noget lidt gammeldags. :-) 

5. Femte bog jeg modtog var - Kunsten at... Elske. Som er skrevet af Marie-Louise Rønning. - Som faktisk også var så god at den endte på min top 10 liste over bedste bøger læst i 2018. 
Dette er virkelig en fantastisk bog om det at lære at elske sig selv, jeg synes virkelig alle burde læse den. 

6. Sidste bog jeg modtog fra et forlag var - Tryllebundet #1, Kærlighedens Dilemma. Som er Sanne Stribolt´s debut roman. - Som hun har klaret god, for den en okay god bog. Jeg skal helt klart læse videre på denne her serie! 

7. Sidste bog jeg overhoved fik i December var en julegave fra mine forældre. - Bogen jeg fik var - Game On #2, Chanceløs, som er skrevet af Kirsten Callihan. - Som jeg virkelig glæder mig til at læse! Jeg har dog ikke læst første endnu, men så vidt jeg ved er det en serie der kan læses uafhængig af hinanden, så det jo super godt!

Det var alle bøgerne jeg har fået og modtaget i December måned! 
Jeg glæder mig til at læse hver og en, også dem jeg allerede har læst en gang før. :-) 

03.01.2019

Tbr Januar 2019.

Tbr for Januar.

Så December slut, og det er 2018 også, sikke dog som tiden går, jeg føler stadig vi næsten lige har haft Januar, men det jo så et helt år siden nu. 
Nu vi gået ind i år 2019, og jeg håber på et fantastisk år med en masse nye bøger! 
Men nu det tid til en lille Tbr for første måned i året, jeg har lavet en lille en på 4 bøger, men jeg forventer nu et par stykker mere end kun dem. 

Tak til -

Mellemgaard Forlag: http://mellemgaard.dk/
Palatium Books: https://www.palatium.dk/

For anmeldereksemplarerne. :-) 

1. Første bog jeg har planlagt at læse i år er - Fønixens hjerte #5, Jordens Bånd. - Denne bog har jeg endnu ikke læst, så jeg glæder mig helt vildt til at fortsætte på Maria´s spændende eventyr og kampe med hendes venner. 
Christina Ramskov har virkelig fået skabt et fantastisk univers og spændende handling, jeg glæder mig virkelig til at begynde på bogen. 

2. Anden bog jeg har planlagt at læse er - Under mælkevejens stjerner, skrevet af Camilla Davidsson. - som jeg har modtaget fra Palatium books til en anmeldelse.
Dette lyder som en lidt anderledes bog end hvad jeg normal læser synes jeg, men jeg glæder mig til at læse den, og satser på den er god. 
Bogen udkommer også den 5 Januar 2019. 

3. Tredje bog jeg har planlagt at læser er - Game on #2, Chanceløs. Skrevet af Kirsten Callihan. - Jeg har ikke læst første bog i serien, men så vidt jeg har kunnet læse mig frem til er det en uafhængig serie, så man behøver vidst ikke have læst første for at gå igang med anden bog, så det har jeg tænkt mig at gøre. 

4. Sidste bog på min korte Tbr er blevet til - Dæmondræberen #2, skrevet af Louise Haiberg. - Som måske ved har jeg haft sat den på en tidligere Tbr sidste år, men jeg nåede ikke at få den læst, desværre.
Men det har jeg planer om nu! Og vil ihærdigt prøve at holde den denne gang!

Det var så de bøger jeg har planlagt jeg skal have læst i denne måned, men jeg tænker da der kommer et par stykker mere i løbet af måneden jeg skal have læst. :-)
I er velkommende til at smide en kommentar med forslag! 

01.01.2019

Wrap up December.

Wrap up, December 2018. 

Så er December slut, og vi er gået ind i år 2019, og det er derfor blevet tid til en ny wrap-up over de bøger jeg fik nået og læst i December, jeg må indrømme det blev ikke til så mange bøger som håbet på, det blev desværre kun til 6 bøger i den måned.
Men jeg flyttede også for mig selv her i starten af December, og har derfor brugt lidt mere tid på at falde til, og finde mig en rytme med mit arbejde, og det at bo alene, istedet for at læse så meget. 
Men selv om det kun blev til 6 bøger, så blev det alligevel til ca 2871 sider, hvilket jeg synes er okay. 
Dog er vi jo også gået ind i et nyt år, og en ny måned som jeg håber på kommer til at indeholde lidt flere bøger igen.
Jeg vil som jeg plejer linke til anmeldelser på de af bøgerne jeg har læst og nået at få anmeldt.
Og jeg vil sige mange tak til - 

For anmeldereksemplarerne. :-)  


1. Den første bog jeg fik læst i December måned var faktisk en jeg havde begyndt på i November, men ikke nåede at få læst færdig der. 
Og den bog det var er - Fønixens Hjerte #4, Havets Stemme. - Som er skrevet af Christina Ramskov. 
Fantastisk og spændende fortsættelse på Maria´s kamp og eventyr med sine venner, og jeg må sige jeg glæder mig til at gå igang med femte bog som også er første bog jeg vil læse i Januar. 

2. Anden bog jeg fik læst var - Forkert Nummer, skrevet af Natalie Decker. - Som var en underholdende og spændende bog. Og så vidt jeg kan forstå er det kun første bog i en serie, så jeg glæder mig til en forsættelse. 

3. Tredje bog jeg fik læst, det var December´s første jule bog, nemlig - Hjem til jul, skrevet af Joanna Bolouri. - Hvilket nok er den bedste Julebog jeg længe har læst.
Fra start af er bogen underholdende, og hovedpersonen/hovedpersonerne, holdt mig virkelig fanget i deres spind af løgne og dækhistorier. Dette er helt klart en bog jeg kan anbefale jer at læse, også selv om det ikke er jul!

4. Fjerde bog blev til - Stjernekrønikerne #1, Tir-Nasrals Arving. Skrevet af Mads Schack-Lindhardt. - Som jeg må sige var lidt en unik bog, jeg har hvert fald aldrig læst noget jeg synes kunne sammenlignes med denne interessante handling!
Helt klart en bog jeg kan anbefale.
Tir-Nasrals Arving - Anmeldelse.

5. Efter de bøger fik jeg læst en bog som jeg havde ventet på i et stykke tid meget spændt på, det var nemlig - Rød Dronning #4, Tordenkrig. Skrevet af Victoria Aveyard. - Som jeg må sige var en vild slutning med gang i den. 
Jeg var fanget og underhold fra første side af igen, det var på ingen måder svært for mig at falde ind i historien igen. 
Jeg må sige jeg bare er glad for den blev oversat til dansk så hurtigt, og at Gyldendal gad at sende mig et anmeldereksemplar! Det gjorde mig så glad. 

6. Efter Tordenkrig, der fik jeg læst - Tågespind #2, Elleskudt. Skrevet af Signe Fahl. - Og jeg må sige forfatteren har virkelig fået skrevet en vellykket to´er som virkelig lever op til alle forventningerne til den. 
Jeg nød virkelig at komme tilbage til Daniel og Karen i 1700-tallet og se hvordan de klarede sin nye dagligdag sammen, og se hvordan Karen fandt sig til rette i sit nye liv som Mosefødt. 

7. Sidste bog jeg nåede at få læst i December, og i 2018, det var - Tryllebundet #1, Kærlighedens Dilemma. Som er Sanne Stribolt´s debut roman. Sanne er også bogblogger, og jeg har fulgt lidt af hendes vej med denne her bog inde på hendes facebook side, og jeg må sige bogen var rigtig god, den havde dog også et par små detaljer jeg ikke brød mig så meget om igen, men det vil i høre mere om i min kommende anmeldelse.


Det var så alle bøgerne! Super gode bøger, og jeg glæder mig til flere bøger fremtidigt. 
Mange tak fordi i gider læse med her på bloggen! I er velkommende til at lægge en kommentar med bogforslag. :-) 
Godt nytår! 

Anmeldereksemplar: Lille toværelses med potentiale.

Sofia. Titel: Lille toværelses med potentiale.  Orignal titel:  Liten tvåa med potential. Forfatter: Camilla Davidsson. Udgiv...