05.03.2018

Anmeldereksemplar: Ilt Tyv #3 - Gennem sløret.

Ilt Tyv.

Titel: Ilt Tyv #3 - Gennem sløret.

Forfatter: Nicole Boyle Rødtnes. 

Forlaget: Alvilda. 

Udgivet: 01/11-2016.

Antal sider: 309.

Antal stjerner: 5/5.

Bogen er tilsendt til anmeldelse af Forlaget Alvilda, så mange tak!


Gennem Sløret.

Et billede af Troy toner frem på infoskærmene. Synet sender is igennem mig. Han ser alt andet end rask ud. Han ryster over hele kroppen. Hans næse bløder og han har fråde omkring munden og et vildt blik i øjnene. 
"Hvad har de gjort ved ham?" Hvisker jeg. 

Landet har været i oprør, lige siden Troy kravlede op gennem sløret. Shay planlægger en reolution sammen med Marton. De vil fortælle alle at der ikke er stråling under sløret. Imens holdes Troy fanger af rådet, der vil gøre alt for at forhindre, at sandheden kommer frem.


Som jeg skrev i anmeldelsen på Ilt Tyv 2, så sluttede den med noget af en overraskelse. Marton er Shays far, det kom sådan set ret meget bag på mig. Det var ikke noget jeg på noget tidspunkt havde overvejet kunne lade sig gøre. 

Vi alle har vel prøvet at sidde med den her tanke "Nej det gjorde hun/han altså bare ikke!" Når der var noget man blev overrasket over at forfatteren havde skrevet ind i sin fortælling. 
Og sådan kan man godt sige jeg havde det rigtig mange gange igennem den her sidste del af Troy og Shays fortælling. Mange gange sad jeg virkelig bare og tænkte "Virkelig?!" dog på en positiv måde! De ting der sker igennem den sidste del her, får mig på ingen måder til at synes dårligt om bogen, tværdig mod, gjorde det den bare spændende. For hvad fandt Nicole ellers på at skrive? 

Som jeg har nævnt i en af de tidligere anmeldelser, synes jeg utroligt godt om plottet, handlingen og personerne der er skrevet ind i bogen. Nicole Boyle Rødtnes har virkelig fået skabt en fantastisk verden, som egentlig er rigtig nem at leve sig ind i fordi der netop er så mange detaljer med, og uden at virke urealistisk og latterligt.

Sproget forbliver let og flydende. Og samme med kapitlerne, det bliver ved med at skifte mellem Troy og Shay, og fortsætter med at slutte af med at man altså bare føler man lige skal læse et kapitel mere.

Jeg synes dog også der sker meget mere i den sidste del her, end i de første to. Dog uden at det bliver overvældende meget handling på de kun 309 sider. 
Slutningen rørte mig egentlig en del, den var ikke som mange andre slutninger synes jeg. Jeg vil kalde det en god slutning, en rigtig smuk slutning. 

Ilt tyv trilogien, er hvert fald en serie jeg kan anbefale andre læsere, hvis man selvfølgelig er til den type genre, og spænding. 


Bogen er tilsendt til anmeldelse af forlaget, og er udelukket blevet anmeldt efter egne holdninger og meninger til bogen. 

04.03.2018

Anmeldereksemplar: Ilt tyv #2 - Under sløret.

Ilt Tyv.

Titel: Ilt Tyv #2 - Under Sløret. 

Forfatter: Nicole Boyle Rødtnes.

Forlaget: Alvilda.

Udgivet:15/01-2016.

Antal sider: 341.

Antal stjerner: 5/5.

Bogen er tilsendt til anmeldelse af Alvilda, så mange tak til dem!.


Under Sløret.

Prøver du at forhandle? Lad mig sige gøre det helt tydeligt: Spørgsmålet er ikke, om du skal gøre, hvad jeg siger. Spørgsmålet er, om du skal have lov til at leve bagefter.

Marton har kastet Troy gennem sløret. Shay, hans søster, vil have hævn. 
Men uanset hvad hun gør, er det, som om altid Marton er et skridt foran. 
Lige indtil hun finder en forbundsfælle, som har nøglen til at vælte Marton og han imperium af forbrydelser og undertrykkelse.
Samtidig vågner Troy under sløret i en fremmed verden uden ilt. 


Under sløret er anden bog i trilogien Ilt tyv.
Jeg var en smule skeptisk med den første bog, jeg synes den manglede nogle detaljer og Shay og Troy var lidt for ens i deres væremåde. 
Men toeren her rettede virkelig op på det hele!. 

Shay og Troy bliver skilt ad, de kan ikke længere læne sig op af hinanden, og skal faktisk nu klare sig selv hvis man kan sige det på den måde. 
Efter de bliver skilt ad vokser de mere og mere, og jeg synes jeg kan fornemme de bliver mere selvstændige i deres personligheder. 

I den første bog manglede jeg lidt detaljer omkring sløret, men det jeg savnede i den første bog, får jeg faktisk i den her, og det var egentlig rart, for så fik jeg lukket de huller. Men samtidig kom der en helt masse nye spørgsmål til, som jeg håber at få svar på i den sidste bog.

Selve sproget er utroligt let og flydende. Kapitlerne er korte, og bliver ved med at skifte imellem Shay og Troy, sådan at det forblev spændende, og svært at lægge bogen fra sig igen. For jeg synes stort set at alle kapitlerne slutter med spørgsmål eller spænding man bare må have svar på.

Slutningen på bogen gjorde mig ivrig efter at begynde på den sidste bog, for den sluttede faktisk noget utroligt spændende. 
Alt i alt synes jeg faktisk at Nicole Boyle Rødtnes har fået skabt nogle fantastiske bøger, spændende plot, og interessante personer.
Jeg vil varmt anbefale de her bøger til andre der er til spænding, og jeg glæder mig meget til den tredje bog nu.


Bogen er modtaget af forlaget til anmeldelse og er udelukket blevet anmeldt efter egne holdninger og meninger til bogen. 

02.03.2018

Wrap up Februar.

Wrap Up for Februar. 

Så gik Februar måned også, og jeg fik da selvfølgelig også læst en smule bøger. Dog blev det ikke til lige så mange som håbet, da jeg blev ramt af noget sygdom.
Men det blev dog til hele 8 bøger og en jeg ikke nåede at læse færdig.
Den jeg ikke nåede at læse færdig i Februar var Hazel Wood som jeg fik tilsendt af Carlsenpuls til anmeldelse. 
Men trods det kun blev 8 bøger, så synes jeg alligevel det var en fin potion. 
Det blev i alt til ca 3589 sider, plus de sider jeg nåede at læse i Hazel Wood. 

De bøger jeg har anmeldt, sætter jeg link ind til ved siden af bogens titel. 

Jeg startede måneden ud med Baronessen af Jeanet Kirch. Det var en veldig spændende bog, så jeg er meget glad for at Forfatterskabet.dk sendte et eksemplar til mig til anmeldelse. Baronessen.

Anden bog jeg gik i krig med, det var Ambassadørens Mission #1 - Tyvejægeren af Trudi Canavan.
Jeg har dog ikke anmeldt den, da jeg heller ikke har anmeldt hendes foregående serie, De sorte troldmænd. Men egentlig synes jeg ret godt om den, det var rart at læse noget mere af hende, for hun er en virkelig dygtig forfatter. Og jeg skal helt sikkert læse videre. 

Tredje bog blev Vent på mig, som blev udgivet på dansk den 14 Feb, ved Lovebooks. Jeg var helt vild med den bog, og jeg kan næsten ikke vente til den næste i serien udkommer på danks. Tak til lovebooks for anmeldereksemplaret. Vent på mig #1.

Bog nummer fire, det blev Monsun af stjerner, som er skrevet af Katrine Williams. Det er hendes første udgivet bog, og jeg må indrømme den var egentlig ret spændende, og slutningen var ret ond, da den var lidt u-forventet. Det så endnu et anmeldereksemplar, så tak til Katrine og Mellemgaard forlag. Monsun af Stjerner.

Den femte bog blev, Ildens Flamme #1 - af forfatter Catharina Kjeldgaard Vedel-Smith. Vildt god bog, den overraskede mig en del. Det ikke en bog jeg synes er så omtalt, så jeg var glad for jeg opdagede den og fik den læst. Den er ikke rigtigt som mange andre fantasy bøger, men på en god måde. Tak til Catharina for at sende eksemplaret til anmeldelse også. Ildens Flamme #1.

De sidste tre bøger, det er en serie. Det er nemlig Krøniken om Morika serien. Jeg var jo helt vild med Sidsels første serie, så jeg havde egentlig ret høje forventinger til den her serie. Og den skuffede mig på intet tidspunkt. Tak til Forlaget Facet for at sende mig første og tredje bog i serien. Krøniken om morika #1. 
Krøniken om Morika #2.
Krøniken om morika #3.


Tak til alle forlagende for anmeldereksemplarer! 

01.03.2018

Tbr Marts.

Tbr for Marts. 

Så er vi nået til Marts måned, og det vil igen sige ny Tbr. 
Jeg nåede ikke rigtigt i sidste måned at få læst dem alle på min Tbr, fordi jeg fik en masse nye bøger hjem, som jeg lige hellere ville læse. 
Dog har jeg ikke tænkt mig at sætte de to bøger jeg ikke nåede at læse, på denne måned Tbr, for jeg har allerede en del andre bøger der lige fanger min interesse lidt mere. 
Denne måned har jeg allerede 7 bøger på listen. Den ene er jeg dog ved at være færdig med, for det var en jeg var begyndt på i Februar men ikke lige nåede at blive færdig med.


Den første bog, det er jo selvfølgelig den jeg er igang med, og det er Hazel Wood. 
Hazel Wood udkom på dansk den 20 Februar, og modtog af Carlsenpuls til anmeldelse. Det er en super god bog indtil videre, dog en smule forvirrende men stadig god.

Den næste bog jeg har tænkt mig at gå igang med er, Drømmetyvene som er anden bog i serien The Raven Cycle. Bogen er blevet tilsendt af Turbine forlaget, også til anmeldelse. Og jeg glæder mig virkelig meget til at læse den, især da jeg var ret vild med den første.

Efter de her to bøger, tager jeg ikke rigtigt bøgerne i en række følge. Men jeg regner med at læse Panteon-Sagaen 2 - Akkanas gåde. Jeg læste den første i Januar måned, og synes ret godt om den, men har bare ikke fået læst toeren endnu. Men tænker den skal læses i denne måned, nu udkommer tredje bog jo også snart.

Jeg venter også på nogle bøger inde fra Tellerup af. Og det er Åndehvisken af Haidi Wigger Klaris, og Shitstorm af Kristoffer Jacob Andersen. Det er to bøger jeg ser frem til, især Åndehvisken, det er virkelig en jeg har glædet mig til siden jeg første gang hørte om den. 

Så har jeg også modtaget, Sprækker i virkeligheden fra forlaget Facet. Det er min første novelle samling, så jeg glæder mig virkelig til at læse den, og se hvad den lige indeholder. 

Sidst regner jeg også med at skulle læse toeren i Pernille Kim Vørs serie Grænseløs. Den første bog fangede mig virkelig meget, så jeg er virkelig spændt på toeren. Og er virkelig glad for at Pernille gider at sende den til mig.  



Jeg vil også lige sige tak til alle Forlagene som har sendt mig bøger, dem er jeg virkelig taknemmelig for. 

28.02.2018

Anmeldereksemplar: Krøniken om morika #3 - Stenløvens brøl.

Krøniken om Morika 

Titel: Krøniken om Morika #3 - Stenløvens brøl.

Forfatter: Sidsel Sander Mittet. 

Forlaget: Facet.

Udgivet: 09/02-2018.

Antal sider: 464.

Antal stjerner: 5/5.

Bogen er tilsendt til anmeldelse af forlaget Facet, så mange tak til dem!.

Stenløvens Brøl.

I det gyldne morgengry marcherede række efter række af sortklædte soldater op mod Maasa-das port, blot for at sprede sig ud på plateauet foran.
”De er så mange,” sagde Itua. ”Jeg anede ikke, de var så mange.”
Sandsnogenes by er faldet, hilaerne er splittet af interne stridigheder, og morikanerne er på fremmarch med den skånselsløse Iton i spidsen. Midt i konflikten står Itua, den tidligere morikanske adelskvinde, der nu er kriger, og Kraftkrigeren, Aaton, som har brudt med sit folks traditioner og tabuer. Flugt er ikke længere en mulighed. Begge må de indtage deres roller og samle hilaerne i den kamp, der kommer til at forme landets fremtid
Stenløvens Brøl slog benene under mig, jeg troede virkelig ikke at den her serie kunne blive bedre, men der tog jeg fejl.
På en måde vidste vi jo godt hvordan bogen ville ende, eftersom at vi jo høre lidt omkring Itua fra den første trilogi som Sidsel skrev, men det er jo selvfølgelig også kun hvis man har læst den. Men igennem hele den her serie, finder vi rent faktisk ud af hvordan det hele foregik, og hvordan det vi hørte om fra den første serie rent faktisk skete, og endte, og det synes jeg var utroligt spændende at følge. 
Itua er vokset utroligt meget igennem de her tre bøger, og det samme med alle de andre personer i den her bog. 
Selv om man ved lidt om slutningen, rørte den mig utroligt meget alligevel. Jeg skal være ærlig, jeg sad nærmest og tudet igennem de sidste 50-60 sider, så meget rørte den mig altså. 
I starten var Itua og Byroon jo på ingen måder særligt glade for hinanden, men deres forhold vokser, og bliver stærkere og stærkere, og ender med noget smukt. 
Men igennem den her bog, bliver jeg også meget overrasket. Der sker rigtig mange ting, jeg på ingen måder havde forventet, og ikke for at afsløre for meget, men man får mere at vide omkring Aatons fars baggrund, og det man får at vide var seriøst overraskende. Det havde jeg slet ikke set komme. 
Men igennem ja alle de her tre bøger i Krøniken om Morika, begyndte jeg at holde af dem alle på forskellige måder. Jeg er og forbliver fan af Sidsel Sander Mittets bøger. Og vil nu også sige jeg da ikke ville blive skuffet hvis lige de her bøger blev filmatiseret en dag, det kunne være interessant at se.
Sidst vil jeg runde af med at rose alle tre bøger covers, de er virkelig smukke. Det har Breth Design virkelig gjort godt. 


Bogen er tilsendt til anmeldelse og er udelukket blevet anmeldt efter egne holdninger og meninger til bogen. 

26.02.2018

Anmeldelse på: Krøniken om Morika #2 - Solbiens Brod.

Krøniken om Morika

Titel: Krøniken om Morika - Solbiens Brod. 

Forfatter: Sidsel Sander Mittet. 

Forlaget: Facet. 

Udgivet: 29/03-2017.

Antal sider: 422.

Antal stjerner: 5/5.





Solbiens Brod.

Komplottet mod hilaernes dronning er slået fejl, og en krig med morikanerne synes uundgåelig.
Midt i den tiltagende konflikt står morikaneren Itua og hilaen Aaton. De har begge forrådt deres slægt og er blevet udelukket fra magtens inderkreds. Samtidig er deres affære blevet afsløret, og de befinder sig nu, hver for sig, i en fremmed by, hvor ingen af dem er velkomne.
Spørgsmålet er, om de skal vende deres folk ryggen og søge en fælles fremtid langt fra den strid, der er under opsejling, eller om der er kampe, som er vigtigere end dem selv?

Jeg har nu fået læst bog to i Krøniken om Morika, og jeg kan kun sige at jeg stadig er helt vild med den her serie. Sidsel Sander Mittet, bliver ved med at overraske mig gang på gang. 
I sidste anmeldelse på den første bog Krøniken om morika, nævnte jeg at jeg faktisk var en smule irriteret over hvordan Itua og Aaton opførte sig, men at det ændrede sig jo længere vi kommer ind i bogen. Det kunne jeg virkelig også godt fornemme i den her anden bog. De begge begynder faktisk at blive mere og mere voksne. Itua synes jeg ikke længere opføre sig barnligt, og jeg synes at Aaton sådan langsomt begynder at acceptere hvem han er. 
Igennem hele bogen er der blevet kastet en masse følelser ind, og det mærkes tydeligt. Dog er den følelse jeg fornemmer mest, det er savnet mellem Itua og Aaton, da de bliver skilt fra hinanden. Men jeg synes også at alle de her følelser som - Savn / kærlighed / had og glæde, gør alle de her fantastiske personer der er med, meget stærkere at læse om.
Bog to starter egentlig fra hvor den første sluttede, da de fik at vide at Haana er død, og lige fra der af er der egentlig handling hele vejen igennem. Handling var hvert fald ikke noget jeg savnede, for det var der massere af, dog uden at det blev for overvældende. 
Sproget er egentlig også lige så let som i den første. Ja der er da nogle ord jeg fx, ikke lige er vant til fra andre bøger, eller i dagligdagen, men alligevel var den let at komme igennem, og forståelig på samme tid. Kapitlerne er også dejligt korte, og skifter hele tiden imellem de her to hovedpersoner, hvilket gør man faktisk bare har en smule svære ved at læge bogen fra sig når et kapitel slutter spændende. 
Bogen her er hvert fald en jeg varmt vil anbefale, den er spændende - sjov - tragisk og interessante bog til alle andre fantasy glade læsere. Jeg nyder hvert fald den her verden som Sidsel har fået bygget op.

23.02.2018

Anmeldereksemplar: Krøniken om Morika. #1.

Krøniken om Morika

Titel: Krøniken om Morika #1. 

Forfatter: Sidsel Sander Mittet.

Forlaget: Facet. 

Udgivet: 01/09-2016.

Antal sider: 342. 

Antal stjerner: 5/5.


Bogen er tilsendt af forlaget til anmeldelse, så mange tak!


Krøniken om Morika. 

Sekshundrede år før Eshri, Korau og deres venner atter forener Morikas to folkeslag, i den tid, hvor nationens historie bliver skabt, har hilaerne endnu magten.
I den ene ende af landet kæmper den unge kriger Aaton for at finde sin plads i hilaernes hierarki. I den anden ende forsøger den sekstenårige morikaner Itua at komme overens med de forventninger, hendes familie stiller til hende.
På trods af Aatons og Ituas forskellige kulturer, historie, liv og drømme, flettes deres skæbne sammen i dét, der både skal blive Morikas største myte og dybeste tragedie.

Jeg har nu fået løst den først bog i Krøniken om Morika, som er en serie der er blevet lavet efter at Sidsel Sander Mittet, udgav den første trilogi Morika. 
I den første serie nævnes der kvinden Itua, som giftede sig med en Hila og støttede sin mand stolt. Det er nu hende vi læser om i Krøniken om Morika.

Jeg havde høje forventinger til den her bog da jeg først gik igang med den, netop fordi jeg var så vild med Sidsels foregående serie, og den skuffede mig på intet tidspunkt. Jeg var vild med den fra start af, og var på intet tidspunkt rigtigt skuffet over den, dog irriterede itua og Aaton mig lidt i starten. 

I den her bog, følger vi to personer. Vi følger Itua og Aaton, og jeg gik hen og blev rigtig glad for begge personerne. I starten irriterede de mig faktisk en smule. Itua synes jeg opførte sig en smule barnligt til tider, og Aaton synes jeg gav sine forældre lidt for meget skylden over at han har blandet blod af Hilaernes racer. Men som jeg kom længere og længere ind, ændrede de sig meget. Begge to ændre sig langsom og jeg blev faktisk ret glad for dem, og glæder mig til at læse videre om dem i bog to.

Jeg vil kalde den her letlæselig, godt nok er er massere af skrift på siderne. Men sproget er let, og flydende. Og så kapitlerne dejlig korte, og jeg fløj altså bare igennem det ene efter det andet. 

Bogen er desuden fuld af handling, og massere af detaljer omkring hvordan de forskellige personer ser ud, hvordan omgivelserne er, og hvordan de alle hver og sær opføre sig. Jeg var i starten bekymret for at Morikas omgivelser ville vige alt for meget væk fra seriens foregående serie, da de jo begge foregår i samme land. Men det skete på intet tidspunkt. Jeg følte stadig det var det land jeg havde lært at kende fra første serie, bare med andre personer.

Selv om jeg hørte en lille smule om Itua i den foregående serie, synes jeg ikke det ødelægger noget, derimod synes jeg det er rigtig spændende.
Det hvert fald en bog jeg vil anbefale alle der er til fantasy, drama og kærlighed. Jeg vil sige bogen er for alle aldre. 


Bogen er modtaget til anmeldelse af forlaget, og er udelukket blevet anmeldt efter egne holdninger og meninger omkring bogen. 

Ikke flere indlæg på denne blog, følg den nye!

Sidste indlæg, følg den nye blog!  Titlen her siger jo lidt sig selv. Dette kommer til at være mit sidste indlæg på denne blog.  Grun...