Krøniken om Morika
Titel: Krøniken om Morika - Solbiens Brod.
Forfatter: Sidsel Sander Mittet.
Forlaget: Facet.
Udgivet: 29/03-2017.
Antal sider: 422.
Antal stjerner: 5/5.
Solbiens Brod.
Komplottet mod hilaernes dronning er slået fejl, og en krig med morikanerne synes uundgåelig.
Midt i den tiltagende konflikt står morikaneren Itua og hilaen Aaton. De har begge forrådt deres slægt og er blevet udelukket fra magtens inderkreds. Samtidig er deres affære blevet afsløret, og de befinder sig nu, hver for sig, i en fremmed by, hvor ingen af dem er velkomne.
Spørgsmålet er, om de skal vende deres folk ryggen og søge en fælles fremtid langt fra den strid, der er under opsejling, eller om der er kampe, som er vigtigere end dem selv?
Jeg har nu fået læst bog to i Krøniken om Morika, og jeg kan kun sige at jeg stadig er helt vild med den her serie. Sidsel Sander Mittet, bliver ved med at overraske mig gang på gang.
I sidste anmeldelse på den første bog Krøniken om morika, nævnte jeg at jeg faktisk var en smule irriteret over hvordan Itua og Aaton opførte sig, men at det ændrede sig jo længere vi kommer ind i bogen. Det kunne jeg virkelig også godt fornemme i den her anden bog. De begge begynder faktisk at blive mere og mere voksne. Itua synes jeg ikke længere opføre sig barnligt, og jeg synes at Aaton sådan langsomt begynder at acceptere hvem han er.
Igennem hele bogen er der blevet kastet en masse følelser ind, og det mærkes tydeligt. Dog er den følelse jeg fornemmer mest, det er savnet mellem Itua og Aaton, da de bliver skilt fra hinanden. Men jeg synes også at alle de her følelser som - Savn / kærlighed / had og glæde, gør alle de her fantastiske personer der er med, meget stærkere at læse om.
Bog to starter egentlig fra hvor den første sluttede, da de fik at vide at Haana er død, og lige fra der af er der egentlig handling hele vejen igennem. Handling var hvert fald ikke noget jeg savnede, for det var der massere af, dog uden at det blev for overvældende.
Sproget er egentlig også lige så let som i den første. Ja der er da nogle ord jeg fx, ikke lige er vant til fra andre bøger, eller i dagligdagen, men alligevel var den let at komme igennem, og forståelig på samme tid. Kapitlerne er også dejligt korte, og skifter hele tiden imellem de her to hovedpersoner, hvilket gør man faktisk bare har en smule svære ved at læge bogen fra sig når et kapitel slutter spændende.
Bogen her er hvert fald en jeg varmt vil anbefale, den er spændende - sjov - tragisk og interessante bog til alle andre fantasy glade læsere. Jeg nyder hvert fald den her verden som Sidsel har fået bygget op.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar