21.08.2018

Anmeldereksemplar: Fortællinger fra døden #2 - Døden lyver aldrig.


Døden lyver aldrig.

Titel: Fortællinger fra døden #2 - Døden lyver aldrig.

Forfatter: Katja L. Berger.

Forlaget: Dreamlitt.

Udgivet: 06/09 - 2018.

Antal sider: 370

Antal stjerner: 5/5.

Bogen er tilsendt af forfatteren, 
så mange tak!



Dommedag. 

"En gang før har jeg vidst, at jeg skulle dø. Og det skete virkelig. Jeg døde. Og så alligevel ikke. På en eller anden sær måde endte jeg i dette efterliv, hvor døden føltes mere levende, end livet selv nogensinde havde gjort det. Og på den måde levede jeg igen."

Dommedag er på vej, og Raven og Zeph må kæmpe mod både levende og døde for at standse den. En ældgammel profeti sætter dog alting i svingninger, og Raven må drage videre mod Hades.
Men hvad gør en sjælehenter, når Underverdenens hersker er besat af jalousi, ingen taler sandt, og fjender bliver til venner? Raven må endnu engang lære at navigere i lyset og mørkets skyggesider, når Helvede og Himlen tørner sammen, og intet er, som det ser ud til.



Jeg har nu fået læst anden del i trilogien - Fortællinger fra døden - af forfatter Katja L. Berger. Og jeg må sige den overgik virkelig alle mine forventninger.
Jeg hører ofte mange læsere sige at anden bog ofte er den værste i en serie, men jeg vil faktisk sige at lige præcist denne to´er er bedre end den første i denne serie. 
Jeg var vild med den første bog i serien, men to´eren her, fangede mig bare dobbelt så meget. 

I første bog møder vi jo Raven og følger hendes start på efterlivet som sjælehenter. Men andre sjælehentere forsvinder, og der bliver snakket om at dommedagene er tættere på. Og at Raven er en helt anden end hun virkelig tror. 
Derud over møder vi også Zeph i første bog, og vi læser også fra hans synsvinkel til tider i første bog. 
Derud over sluttede første bog super spændende, og det jo sådan set også der anden bog starter fra.

Der skete meget i første bog, men jeg vil nu også sige der skete en hel del i anden, dog uden at det blev for meget og urealistisk. 
Jeg har aldrig læst en bog der minder om denne her bog som Katja L. Berger har skabt. 
For mens vi følger Raven, Zeph og Dahlia, så møder vi også - Gud, Lucifer, døden og Livet. - Og selv om vi jo ved at lige præcist de personer er nogle der styre lidt det hele, så har forfatteren fremvist dem som "mennesker" og ikke guder der er fornemme og uopnåelig. De joker og opføre sig faktisk menneskeligt. Og det vil jeg sige er et stort plus, og en smule komisk til tider.

Raven er stadig sig selv, stædig, modig og betænksom over for andre. Hun ændre sig faktisk ikke, og det synes jeg nu er rart, for jeg kan godt lide hende som hun er. 

Alt i alt synes jeg faktisk rigtig godt om den her serie, der sker hele tiden noget. Den bliver aldrig kedelig, og selv om den faktisk indeholder så tris+t et emne som døden, og dommedag, så er der simpelhent så meget humor med at det er en sjov bog. 
Sproget er let, og forståeligt. Og jeg følte ikke på noget tidspunkt jeg ikke kunne følge med. 
Kapitlerne er ikke alt for lange, og heller ikke for korte, det er lige tilpas. Og så skifter de meget mellem - Raven, Zeph og Dahlia. - Som gør det hele meget mere spændende. 
Bagerst i bogen er der også et personregister, så hvis man er i tvivl om hvem der er hvem kan man læses det der, men der kan også være lidt spoiler med i den hvis man læser den før man begynder på bogen.

Så jeg vil varmt anbefale denne serie til jer læsere der er til det her lidt dystre fantasy emne, og massere af humor. 
Jeg skal hvert fald med sikkerhed læse videre når den sidste bog i trilogien udkommer. 


Bogen er tilsendt af forfatteren selv til anmeldelse, og er udelukket blevet anmeldt efter egne meninger og holdninger til bogen. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Ikke flere indlæg på denne blog, følg den nye!

Sidste indlæg, følg den nye blog!  Titlen her siger jo lidt sig selv. Dette kommer til at være mit sidste indlæg på denne blog.  Grun...