Ilt Tyv.
Titel: Ilt Tyv #3 - Gennem sløret.
Forfatter: Nicole Boyle Rødtnes.
Forlaget: Alvilda.
Udgivet: 01/11-2016.
Antal sider: 309.
Antal stjerner: 5/5.
Bogen er tilsendt til anmeldelse af Forlaget Alvilda, så mange tak!
Gennem Sløret.
Et billede af Troy toner frem på infoskærmene. Synet sender is igennem mig. Han ser alt andet end rask ud. Han ryster over hele kroppen. Hans næse bløder og han har fråde omkring munden og et vildt blik i øjnene.
"Hvad har de gjort ved ham?" Hvisker jeg.
Landet har været i oprør, lige siden Troy kravlede op gennem sløret. Shay planlægger en reolution sammen med Marton. De vil fortælle alle at der ikke er stråling under sløret. Imens holdes Troy fanger af rådet, der vil gøre alt for at forhindre, at sandheden kommer frem.
Som jeg skrev i anmeldelsen på Ilt Tyv 2, så sluttede den med noget af en overraskelse. Marton er Shays far, det kom sådan set ret meget bag på mig. Det var ikke noget jeg på noget tidspunkt havde overvejet kunne lade sig gøre.
Vi alle har vel prøvet at sidde med den her tanke "Nej det gjorde hun/han altså bare ikke!" Når der var noget man blev overrasket over at forfatteren havde skrevet ind i sin fortælling.
Og sådan kan man godt sige jeg havde det rigtig mange gange igennem den her sidste del af Troy og Shays fortælling. Mange gange sad jeg virkelig bare og tænkte "Virkelig?!" dog på en positiv måde! De ting der sker igennem den sidste del her, får mig på ingen måder til at synes dårligt om bogen, tværdig mod, gjorde det den bare spændende. For hvad fandt Nicole ellers på at skrive?
Som jeg har nævnt i en af de tidligere anmeldelser, synes jeg utroligt godt om plottet, handlingen og personerne der er skrevet ind i bogen. Nicole Boyle Rødtnes har virkelig fået skabt en fantastisk verden, som egentlig er rigtig nem at leve sig ind i fordi der netop er så mange detaljer med, og uden at virke urealistisk og latterligt.
Sproget forbliver let og flydende. Og samme med kapitlerne, det bliver ved med at skifte mellem Troy og Shay, og fortsætter med at slutte af med at man altså bare føler man lige skal læse et kapitel mere.
Jeg synes dog også der sker meget mere i den sidste del her, end i de første to. Dog uden at det bliver overvældende meget handling på de kun 309 sider.
Slutningen rørte mig egentlig en del, den var ikke som mange andre slutninger synes jeg. Jeg vil kalde det en god slutning, en rigtig smuk slutning.
Ilt tyv trilogien, er hvert fald en serie jeg kan anbefale andre læsere, hvis man selvfølgelig er til den type genre, og spænding.
Bogen er tilsendt til anmeldelse af forlaget, og er udelukket blevet anmeldt efter egne holdninger og meninger til bogen.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar