30.06.2019

Anmeldereksemplar - Dæmoncyklussen #3, Krigen i dagslyset. Del 1+2.

Krigen.

Titel: Dæmoncyklussen #3 - Krigen i dagslyset. Del 1+2.

Original titel: Demon Cycle #3 - The Daylight War.

Forfatter: Peter V. Brett. 

Udgivet på dansk ved: Dreamlitt. 

Udgivet på dansk den: 10/05-2019.

Antal sider: 1064. (Antal af begge bøger sammen.)

Antal stjerner 4,5/5. 

Bøgerne er tilsendt af forlaget,
så mange tak til dem! 



Krigen i Dagslyset. 

Ved nymåne bliver alle skygger mørkere – og dæmonerne rejser sig

Arlen Bales ved om nogen, hvilken trussel mennesket står overfor. Han har modstået presset fra ånderne, der har formet ham til et så effektivt våben, at han har skabt sig fjender både på og under jordens overflade.

Mens Arlen forbereder sit folk til kamp, nærmer en bereden hær sig gennem ørkenen, anført af en mand, der mener, han er forudbestemt til at forene menneskeheden i kampen mod dæmonerne, uanset om de vil eller ej.

Ahmann Jardir og Arlen Bales var engang som brødre. Nu er de glødende modstandere, og den eneste person, som Jardir kan måle sig med, hvad ambitioner angår, er hans førstehustru, som også er en viljestærk præstinde.

Ånderne angriber om 30 nætter, og de eneste, der er i stand til at besejre dem, er fanget i krigen i dagslyset: En kamp mod hinanden og deres indre dæmoner.



Dette var en fortsættelse jeg har ventet spændt på siden jeg blev færdig med anden bog i serien - Ørkenspyddet. - Og jeg må nok sige at denne her tredje bog overgik alle forventninger, og er helt klart gået hen og blevet den jeg synes bedst om ud af de her 3 første bøger. Og jeg venter seriøst spændt på en fortsættelse mere, især med den slutning anden del i bog tre havde, det var alligevel en lidt vild slutning.

Arlen er lige så interessant i dette tredje bind som han hele tiden har været, men han er nu ikke længere alene på sin vej, efter han forhold Hollow tog han tilbage til sin hjemby, men de han så var ikke rigtigt hvad han helt havde forventet, han så hvordan folkene han kendte behandlede Renna Tales, pigen han var trolovet med som barn. Han fandt sig dog ikke i deres behandling af hende og hjalp hende.
Derefter besluttede Renna sig at tage med ham, og de finder faktisk kærligheden på deres vej igen.
Dog sker der mange ting, Arlen mødte en helt anden dæmon end hvad han var vant til, en Tankedæmon. Dog under deres kamp kom de ind i hinandens tanker og planer, og Arlen ved nu hvad de planlægger til nymånen, men dæmonerne kender nu også hans planer.

Her i tredje bog sker der alligevel en del, men i forhold til hvor at anden bog, var meget kamp, var denne her bog mere strategi, og gennemtænkte planer, men også konfrontation mellem gamle venner.
I denne her del følger vi meget Inevera, Jardirs første kone. Vi lære hende meget bedre at kende, og får hele hendes historie at vide, hvilket jeg fandt mig spændende. For det gjorde at jeg forstod hende så meget bedre, og hendes handlinger. Dette gjorde dog ikke helt at hun faldt i min smag, men jeg hadet hende mindre end jeg gjorde første gang jeg hørte om hende.

Men der var faktisk en ting der irriterede mig en del i løbet af bogen og det var Rojer, jeg synes han er begyndt at blive ret træls, og ærligtalt synes jeg han opføre sig lidt barnligt til tider. Det lidt ligesom om at hvis nogen siger han ikke må gøre noget, så gør han det alligevel, og det irriterede mig en del.
Men ud over den ting, så synes jeg det var en fantastisk fortsættelse, meget spændende. OG så vil jeg sige jeg er meget imponeret over at forfatteren kan formå at skrive en bog på over 1000 sider, og stadig formå at gøre det hele spændende, og fangende for læseren.
Jeg kan helt sikkert anbefale denne her serie, den er fantastisk!



Bøgerne er tilsendt af forlaget til anmeldelser, og er udelukket blevet anmeldt efter egne meninger og holdninger til bogen.

28.06.2019

Anmeldereksemplar: Bedre.

Bedre.

Titel: Bedre. 

Original titel: Better.

Forfatter: Carey Heywood. 

Udgivet på dansk ved: Palatium Books. 

Udgivet på dansk den: Juni 2019.

Antal sider: 280.

Antal stjerner: 5/5. 

Bogen er tilsendt af forlaget,
så mange tak til dem!


Kræft og rejser.

24-årige Aubrey Kline skal på jordomrejse, hvilket er fantastisk. Men Aubrey er nervøs. Det var egentlig hendes afdøde moster Allys idé at rejse Jorden rundt. Men nu er det op til Aubrey at se de steder, hendes moster aldrig nåede at besøge, og få en god rejse på trods af sorgen. Og måske lære at stå på egne ben.

Adam Burke bor i New York og arbejder freelance som fotograf, men han lever for at rejse. Da han får mulighed for at få betalt en rejse rundt om Jorden, siger han ja med det samme. Det eneste problem er bare, at han skal ledsage Aubrey, og at han derfor ikke rejser alene denne gang.

De har ingen chance for at gemme sig for hinanden på turen, og Adams tendens til at være overbeskyttende irriterer Aubrey grænseløst. Omvendt er Aubreys umodenhed svær at forstå for Adam. Vil deres førstehåndsindtryk være for stor en forhindring, eller vinder sommerfuglene i maven, de stjålne blikke og tiltrækningen?



Bedre var en bog der fangede min interesse ret hurtigt, den lød interessant, og jeg var faktisk ret spændt på om den nu også ville være så god som den lød til at være.
Men det må jeg nok sige den var, den var bedre end forventet, og holdt mig fanget fra første side af. Jeg kedet mig på intet tidspunkt, men var også meget rørt til tider. For trods det var en god bog, var den også ret trist til tider.

Aubrey´s moster er død, men før det blev så slemt havde de lavet en Når-jeg-får-det-bedre tavle, over alle de steder hendes moster ville rejse hen nå hun blev rask igen. Desværre endte det bare ikke helt sådan.
Men da hendes moster går bort, har hun skrevet i sit testamente at Aubrey har arvet en masse penge, sådan at hun han tage hendes rejse, og blive mere selvstændig og blive sig selv igen.
Dog rejser Aubrey ikke alene, men med Adam Burke, en fyr hun faktisk slet ikke kender.
Det viser sig at han er ret overbeskyttende, og det må jeg indrømme var ret underholdende at følge i starten, hvordan han flipper en del ud når hun gør noget alene, han føler ligesom han har ansvaret for hende, og at han skal passe på hende med det samme.

Der sker en del i løbet af bogen, og de kommer rundt i mange forskellige lande, og det sådan set der hvor jeg tænker at den godt kunne have været lidt længere, jeg synes det gik en smule for hurtigt, hvilket jeg synes var lidt træls.
Men denne her bog, er nok den bog jeg synes har været den bedste af alle Carey Heywoods bøger jeg har læst på dansk, jeg ved ikke om det fordi jeg måske kan se mig selv lidt i den situation med et sygt familiemedlem, eller fordi jeg føler der måske er lagt lidt flere følelser i fortællingen fordi forfatteren har skrevet den lidt ud fra egen erfaringer.
Det var en fantastisk bog fyldt med - Glæde, sorg, kærlighed og en fantastisk rejse. -
Jeg kan ikke andet end at anbefale bogen her.



Bogen er tilsendt af forlaget til anmeldelse, og er udelukket anmeldt efter egne meninger og holdninger til bogen. 

26.06.2019

Anmeldereksemplar: Medaljonen #1-#3.

Medaljonen.

Titel: Medaljonen. - #1-3. 

Forfatter: Nicole Boyle Rødness. 

Forlaget: Alvilda.

Genudgivet i samlebind: 25/03-2019.

Antal sider: 289.

Antal stjerner: 4/5. 

Bogen er tilsendt af forlaget,
så mange tak til dem! 


13 Ønsker.

Medaljonen kræver blod. Og hvis man ønsker 13 gange, så dør man …

Christian har det ikke let. Hans far er rejst væk for at arbejde, og han skændes konstant med sin lillesøster Mille. Og nu flytter hans forældreløse slægtning Sofie ind. Sofie skal gå i Christians klasse, så hvordan skjulerman lige, at man er mobbeoffer nummer et? Måske findes svaret i den mystiske medaljon, som Christians far har sendt?

Sofie har aldrig bedt om at flytte ind hos Christian. Hun har heller aldrig bedt om sin uhyggelige, synske evne – at hun kan tegne folks død, mens de stadig er i live. Og hun har bestemt ikke bedt om at blive rodet ind i et mysterium med en magisk medaljon, som kan opfylde ønsker.

Alle tre bind samlet.



Medajlionen må jeg sige var en underholdende, spændende og nervepirrende serie. Fra første kapitel af blev jeg faktisk ret hurtigt fanget af den, og må sige jeg faktisk er en smule ked af den kun var på 3 korte bind, for min skyld måtte der godt havde været en mere.
Christian og Sofie var to interessante personer, og jeg nød af følge dem begge.

Christian har det ikke let, og det gør det ikke lettere for ham at hans far er rejst væk for at arbejde. Han er ofte oppe og tottes med sin lillesøster Mille, som bestemt ikke bliver lettere at have med at gøre da deres kusine Sofie flytter ind da hun er forældreløs, faktisk kender de hende slet ikke.
Mille beslutter med det samme at hun skal ikke have det nemt, og det går automatisk ud over Christian, og han føler derfor han er nød til at tage sig lidt af Sofie.
Sofie har en uhyggelig evne der gør hun kan tegne personers død, hvilket skræmmer hende meget, og hun går derfor også og gemmer på rigtig dårlig samvittighed over det.
Hurtigt bliver Christian og Sofie blandet ind i mystiske ting om en magisk amulet der kan opfylde ønsker, og det er ikke helt ufarlige ting der følger med amuletten.

Der sker en masse spændende i løbet af de her 3 bind, og jeg må sige jeg havde virkelig svært ved lægge bogen fra mig igen da jeg først var begyndt.
Nicole er utroligt dygtig til at holde sproget let, men livligt og spændende, så man på intet tidspunkt keder sig.
Under hele læsningen følte jeg på intet tidspunkt at det her bare var tekst på noget papir, for hovedpersonerne virkede så livagtige, som var det ægte personer, med ægte følelser. Dog har hun også formået at skabe nogle interessante bipersoner, at de ikke bare gik i et med tapetet, men at de havde en stemme, og det var noget jeg synes var virkelig fantastisk.
Dog var der en person jeg ikke brød mig om, og det var Mille, der gik lidt for meget jalousi i den, og alt for meget teenager. Fra første gang af vi mødte hende stod den ikke på andet end af være fornærmet, og det blev altså bare for meget hen over 3 bind.
Men alt i alt elskede jeg alt mystikken, dramaet, sammenholdet, og den måde fortællingen blev ved med at udvikle sig på, jeg kunne på intet tidspunkt regne ud hvor ville lande når jeg havde læst den færdig, og det var nok det største plus for mig.
Jeg kan kun anbefale bogen her, den er virkelig værd at give en chance. Jeg er hvert fald glad for endelig at have fået læst den.



Bogen er tilsendt af forlaget til anmeldelse, og er udelukket blevet anmeldt efter egne meninger og holdninger til bogen. 

22.06.2019

Anmeldereksemplar: Royals #5 - Det knuste rige.

Royals. 

Titel: Royals #5 - Det knuste rige. 

Original titel: Royals #5 - Cracked Kingdom. 

Forfatter: Erin Watt. 

Udgivet på dansk ved: Flamingo.

Udgivet på dansk den: 15/05-2019.

Antal sider: 299.

Antal stjerner: 5/5.

Bogen er tilsendt af forlaget, 
så mange tak til dem! 


Det knuste rige.

Det knuste rige starter, hvor Den ustyrlige arving slutter.

Hartley Wright ligger på hospitalet med hukommelsestab. Eastons lillebror, Sebastian, ligger sammesteds i koma efter en bilulykke, der kan ende med at koste ham livet. Easton er splittet i to, da alle lader til at give Hartley skylden for ulykken.

Lige siden Hartley mødte Easton, er hendes liv blevet vendt op og ned. Ikke mindst nu, hvor hun ikke kan huske noget fra de sidste tre år og derfor er afhængig af, at dem omkring hende vil hende det godt. Det går dog hurtigt op for hende, at det langt fra er tilfældet – selv i forhold til forældrene er der noget, der skurer.

Easton virker bekendt og farlig på samme tid. Hun ved ikke, at han er den eneste ven, hun har – og at han vil gå til verdens ende for at hjælpe hende. Easton gør, hvad han kan for at få hende til at huske, hvad der gik forud for ulykken, men Hartley er af den overbevisning, at nogen ting måske er bedre glemt. 

Det knuste rige er femte bog om livet i og omkring Royalfamilien. Om forræderi, tillid og familiens magt. Hvem kan man, når det kommer til stykket, stole på?





Så har jeg endelig fået læst den femte bog i Royals serien!
Den fjerede bog sluttede jo noget så spændende, så jeg var helt ked af jeg ikke havde femte til at begynde på med det samme, men nu den læst, og jeg savner allerede Royals familien, og alt den spænding og drama der foregår omkring dem.
Den femte bog fortsætter hvor vi sluttede i fjerde bog, så vi går ikke glip af noget.

Hartley har fået hukommelsestab, hun kan intet huske, hun har mistet 3 år af sin hukommelse, og er utroligt forvirret over alt hvad der foregår.
Eastons lillebror Sebastian ligger i koma efter ulykken, og ingen ved om han vil overleve det. Easton, er utroligt splittet, da det lader til de fleste i familien giver Hartley skylden for ulykken, men det stopper ham altså ikke fra at være ved hendes side.

I den her bog sker der alligevel en del, Hartley kan intet huske, og det udnytter Felicity faktisk en del, hun fylder hende med en masse løgne, men Harley kan godt fornemme det hele vidst ikke er helt sandt alt hvad hun fortæller.
Det spænder dog stadig ben for Easton til tider, men det lader heller ikke til at stoppe ham. Jeg elsker hvordan man bare kan mærke den kærlighed han føler for Hartley, det noget helt andet end hvad jeg normalt fx ville forbinde med Easton.
I løbet af bogen vokser Easton også, og bliver sådan set mere og mere moden, og det var noget jeg faktisk nød en hel del at se.
Noget jeg faktisk heller ikke fik nævnt i min anmeldelse af - Den ustyrlige arving. - Var af den her sag mod Steve (Ellas far) faktisk trækker ud, og også bliver blandet ind i de her to bøger, hvilket jeg synes var meget interessant, for jeg var egentlig også nysgerrig på hvad der ville ske med den sag, da vi sluttede de første tre bøger. Og jeg må sige jeg blev faktisk ret overrasket over den slutning sagen fik, men det var spændende.
Men nu vil jeg jo ikke spoile for meget, jeg synes nemlig ikke i skal snydes for selv at få en fantastisk læseoplevelse.

Jeg kan ikke andet end at sige jeg nød at være tilbage i Royal verdenen, og jeg savner det da allerede lidt igen.
Hvis der ikke kommer flere, vil jeg sige det var en rigtig fin slutning på serien, men jeg ville da ikke blive skuffet hvis det kom en enkel eller to mere. Og de måtte da gerne handle om tvillingerne, for dem er jeg ret nysgerrige på også.
Så har i læst de første tre bøger kan jeg kun anbefale at læse dem her også. Men hvis du ikke har læst de første tre, synes jeg i skal komme igang! Den er fantastisk, og jeg kan ikke anbefale den nok.



Bogen er tilsendt af forlaget til anmeldelse, og er udelukket blevet anmeldt efter egne meninger og holdninger til bogen.




20.06.2019

Anmeldereksemplar: Indtil #2 - Indtil Trevor.

Trevor.

Titel: Indtil #2 - Indtil Trevor.

Original titel: Undtil #2 - Undtil Trevor.

Forfatter: Aurora Rose Reynolds.

Udgivet på dansk ved: Palatium Books. 

Udgivet på dansk den: 27/05-2019.

Antal sider: 244.

Antal stjerner: 3,5/5.

Bogen er tilsendt af forlaget,
så mange tak til dem!



Indtil Trevor.

Trevor Mayson har en plan. Familiefirmaet skal bygges op, og om et par år, når han er færdig med at løbe hornene af sig, vil han stifte familie. 
Men så får han øje på hende. Liz Hayes er smuk, genert og alt, hvad han overhovedet kan ønske sig ... men hun passer ikke ind i planen. 
Trevor afviser og ydmyger hende, så Liz glemmer ham og kommer videre i sit liv.
Men Trevor har svært ved at glemme hende. 
Det virker lidt, som om jo mere han prøver at holde sig væk, jo mere intense bliver hans følelser for hende. 
Og presset bliver sværere og sværere for ham at modstå. 
Liz Hayes er færdig med at vente på Trevor, og hun er ikke det mindste interesseret i at blive ydmyget igen. 
Men Trevor gør det svært for hende at glemme ham, med sin insisterende, kærlige og altopslugende måde at være på. 
Kan Trevor bevise over for Liz, at han er værd at forelske sig i igen, og er han klar til at ændre sine planer for at gøre plads til hende i sit liv? 



Jeg har nu fået læst indtil Trevor, og jeg må desværre indrømme at mange af de problemer jeg havde med første bog i serien, havde jeg også med denne her.
Dog vælger jeg at give serien en sidste chance hvis der kommer flere bøger i serien, for jeg vil så gerne se noget mere fra de her personer af vi følger i de forskellige bøger.

Første gang jeg stødte på Liz var i første bog, hvor hun blev bedste veninder med November. Hun virkede meget stille, genert og indad vendt. Dog synes jeg at jeg fik et lidt andet syn på hende i den her bog. Hun virkede stærkere, mere selvstændig og modig.
Dog som bogen udviklede sig, så jeg lidt af det samme som jeg så ved November. At hun lod sig blive bestemt over, og bare fulgte Trevors pibe. Det var jeg slet ikke fan af.
Trevor kom jeg heller aldrig til at synes om. Han lignede sin bror alt for meget, domminerende, kommanderende og virkelig anstrengende. Hvilket jeg var ked af.
Jeg havde virkelig håbet på noget andet fra den her bog.

Dog vil jeg sige at forfatteren stadig er dygtig til at beskrive alt i detaljer, alt fra dagligdags ting, til sex og skænderiger. Det nød jeg virkelig.
Desværre vil jeg sige at forfatteren stadig har et overforbrug af - Skat og Babe. - Hvilket jeg virkelig havde håbet hun havde vendt sig af med. Men der blev jeg desværre skuffet.
Men som sagt vil jeg give serien en sidste chance, og håbe på det bliver bedre.
Dog vil jeg stadig anbefale jer læsere der er til dominerende mænd, og sød romantik at give bogen en chance.


Bogen er tilsendt af forlaget til anmeldelse, og er udelukket blevet anmeldt efter egne meninger og holdninger til bogen. 

16.06.2019

Anmeldereksemplar - I lyst og løgn #1 - Forblændet.

Forblændet.

Titel: I Lyst og Løgn #1 - Forblændet. 

Forfatter: Pernille K. Vørs. 

Forlaget: FOXY. ( Tellerup)

Udgivet: 31/05-2019.

Antal sider: 288. 

Antal stjerner: 5/5.

Bogen er tilsendt af forlag og forfatter,
så tak til dem! 


I Lyst og Løgn.

Katrine har før fået sit hjerte knust og trods hendes unge alder, har hun stædigt besluttet, at hun er færdig med kærligheden. 
Hun vælger at satse på sig selv og sin store drøm: at skrive romaner. 

Det erotiske møde med rigmandssønnen Nikolaj spænder dog ben for Katrines planer, og tvinger hende til at skifte kurs, og mening om alt det med kærlighed … og sex. 
Forblændet af luksus ser hun ikke hvad der lurer under overfladen. Sandheder der kan få kærligheden til at krakelere. 

På sidelinjen er der også den charmerende og sexede Jonas. 
Han kan få hvilken pige han vil, men Jonas har sin helt egen agenda. Katrine kastes ud i at træffe svære valg. 
Valg der kommer til at påvirke hendes liv drastisk



Det ikke nogen hemmelighed jeg er stor fan af Pernille K. Vørs´s bøger. Det er fantastisk spændende og spækket med dominerende mænd, stædig kvinder, luksus i lange baner, og massere af spænding, og et sprog der på ingen måder var pakket ind, men ærligt og ligeud, hvilket jeg elsker!
Men denne gang følger vi en ung og håbefuld kvinde, og en charmende rigmands knægt, med meget lidt erfaring inde for kærligheden.

Da vi møder Katrine har hun afsværget kærligheden og besluttet sig for at følge sin drøm. Dette bliver dog ret hurtigt indret, da hun møder Nikolaj, en charmende ung rigmands knægt. De falder hurtigt i spænd, massere af humor og sarkastiske bemærkninger, som resultere i hurtig forelskelse fra begge parter.
Katrine lader sig dog hurtigt forblænde af kærligheden og luksusen, og ser ikke hvordan situationen med Nikolaj i virkeligheden forholder sig, trods alt mistroen til tider. Ikke før det sker lige for næsen af hende.
Samtidig venter den flotte Jonas der hjemme på hende, og han har sine helt egne planer med Katrine.

Jeg læste faktisk denne historie allerede tilbage i starten af 2018, men nu den altså blevet udgivet på ny ved et andet forlag, og jeg var så heldig at få lov og læse og anmelde bogen igen. Men selv om jeg kendte historien, gjorde det ikke læseoplevelsen mindre god.
Jeg blev rigtig hurtigt trukket ind i kærligheden og dramaet, og jeg nød hver et kapitel. Jeg følte med Katrine flere gange undervejs, men nogle gange bandede jeg hende altså også bare lang væk for ikke at kunne se hvad der skete for næsen af hende.
Nikolaj hadet jeg, og elskede jeg. Jeg synes han virkede meget naiv, og fembrusende til tider. Meen jeg synes nu godt han kunne have været lidt mere ærlig om sin situation før han hoppede i seng med Katrine.
Jeg er helt klart på team Jonas hvis jeg skal vælge mellem de to fyre, han er virkelig den sødeste fyr, også selv om han måske virker lidt for fremme i skoene til tider, men han vil jo bare Katrine det bedste.
Dette er helt klart en bog jeg kan anbefale jer læsere der er til sød kærlighed, men med en masse drama oveni.
Jeg venter bare på næste bog i serien nu!


Bogen er tilsendt af forlaget til anmeldelse, og er udelukket blevet anmeldt efter egne meninger og holdninger til bogen.

14.06.2019

Anmeldereksemplar: Mortal Engines #3 - Helvedesmaskiner.

Mortal Engines #3.

Titel: Mortal Engines #3 - Helvedesmaskiner.

Original titel: Mortal Engnies Quartet #3 - Infernal Devices. 

Forfatter: Philip Reeve. 

Udgivet på dansk ved: Alvilda.

Udgivet på dansk den: 7/05-2019.

Antal sider: 332.

Antal stjerner 5/5.

Bogen er tilsendt af forlaget,
så mange tak til dem! 


Wren.

Hester og Tom har slået sig ned i den statiske by Anchorage, langt fra deres ungdoms farefulde trækbyer og højtflyvende luftskibe. 
Deres datter, Wren, drømmer om at følge i forældrenes fodspor og rejse væk på eventyr. Så da en charmerende pirat dukker op, griber Wren chancen for at slå en handel af. 
Hvis hun får en plads om bord på piratens ubåd, vil hun hjælpe ham med at stjæle en mystisk bog fra Anchorages bibliotek. 
En bog, der kan blive meget farlig i de forkerte hænder 


Mortal Engines #3, var en bog der overraskede mig positivt, og er faktisk gået hen og blevet min ynglings bog ud af de tre jeg har fået læst. 
Jeg blev faktisk også meget overrasket da jeg læste bagsideteksten første gang, at vi er sprunget så mange år frem, at vi faktisk ikke følger Hester og Tom som hovedpersoner, men deres datter. Vi er faktisk sprunget 16 år frem. Det overraskede mig, men jeg blev ikke skuffet, for det var en fantastisk spændende bog. 

Hester og Tom har slået sig ned i den statiske by Anchorage, som vi hørte om i anden bog, de har dog fået en datter, og der er gået 16 år i stilhed og ro, uden det helt store drama, og eventyr. 
Men Wren keder sig, hun vil så gerne opleve en masse eventyrer som hendes forældre gjorde da de var unge. Så da en charmerende pirat dukker op, tager hun chancen og slår sig en handel af. Det ender dog bare ikke helt som hun havde forventet, men hun kommer på et interessant eventyr, dog bare ikke det eventyr hun havde forventet. 

Der sker en del i denne her fortsættelse, men forfatteren har været dygtig til at fordele alt handlingen, og gjort det spændende og medrivende. 
I de første to bøger, fulgte vi Hester og Tom, og hvordan de lærte hinanden at kende, opleve deres eventyrer og farlige ting de blev udsat for, men nu har de fået en datter, og hun er så den vi følger. Dog får vi også kapitler fra Hester og Tom, Wren er bare den ledende person denne gang. 
Vi møder også gamle bekendtskaber undervejs som jeg faktisk ikke havde troet vi ville møde igen, jeg vil dog ikke spoile hvem, det synes jeg selv i skal opleve.

Sproget er lige så let som jeg i de første to bøger, og jeg havde intet problem med at forstå eller følge med. Jeg fløj igennem den ene side efter den anden, for den var bare virkelig spændende.
Forfatteren er rigtig dygtig til at bruge detaljer, jeg følte virkelig at jeg kunne se det hele for mig. Men han er også rigtig dygtig til at udtrykke personernes følelser og væremåder, sådan at jeg følte jeg virkelig kendte de her personer, og følte hvad de følte. 
Jeg er helt klart spændt på den sidste bog, og håber den kan leve op til denne her! 
Så hvis i endnu ikke har læst de første to kan jeg kun anbefale jer at komme igang, det helt sikkert en serie der er værd at give en chance. 



Bogen er tilsendt af forlaget til anmeldelse, og er udelukket blevet anmeldt efter egne meninger og holdninger til bogen.

Ikke flere indlæg på denne blog, følg den nye!

Sidste indlæg, følg den nye blog!  Titlen her siger jo lidt sig selv. Dette kommer til at være mit sidste indlæg på denne blog.  Grun...