26.06.2019

Anmeldereksemplar: Medaljonen #1-#3.

Medaljonen.

Titel: Medaljonen. - #1-3. 

Forfatter: Nicole Boyle Rødness. 

Forlaget: Alvilda.

Genudgivet i samlebind: 25/03-2019.

Antal sider: 289.

Antal stjerner: 4/5. 

Bogen er tilsendt af forlaget,
så mange tak til dem! 


13 Ønsker.

Medaljonen kræver blod. Og hvis man ønsker 13 gange, så dør man …

Christian har det ikke let. Hans far er rejst væk for at arbejde, og han skændes konstant med sin lillesøster Mille. Og nu flytter hans forældreløse slægtning Sofie ind. Sofie skal gå i Christians klasse, så hvordan skjulerman lige, at man er mobbeoffer nummer et? Måske findes svaret i den mystiske medaljon, som Christians far har sendt?

Sofie har aldrig bedt om at flytte ind hos Christian. Hun har heller aldrig bedt om sin uhyggelige, synske evne – at hun kan tegne folks død, mens de stadig er i live. Og hun har bestemt ikke bedt om at blive rodet ind i et mysterium med en magisk medaljon, som kan opfylde ønsker.

Alle tre bind samlet.



Medajlionen må jeg sige var en underholdende, spændende og nervepirrende serie. Fra første kapitel af blev jeg faktisk ret hurtigt fanget af den, og må sige jeg faktisk er en smule ked af den kun var på 3 korte bind, for min skyld måtte der godt havde været en mere.
Christian og Sofie var to interessante personer, og jeg nød af følge dem begge.

Christian har det ikke let, og det gør det ikke lettere for ham at hans far er rejst væk for at arbejde. Han er ofte oppe og tottes med sin lillesøster Mille, som bestemt ikke bliver lettere at have med at gøre da deres kusine Sofie flytter ind da hun er forældreløs, faktisk kender de hende slet ikke.
Mille beslutter med det samme at hun skal ikke have det nemt, og det går automatisk ud over Christian, og han føler derfor han er nød til at tage sig lidt af Sofie.
Sofie har en uhyggelig evne der gør hun kan tegne personers død, hvilket skræmmer hende meget, og hun går derfor også og gemmer på rigtig dårlig samvittighed over det.
Hurtigt bliver Christian og Sofie blandet ind i mystiske ting om en magisk amulet der kan opfylde ønsker, og det er ikke helt ufarlige ting der følger med amuletten.

Der sker en masse spændende i løbet af de her 3 bind, og jeg må sige jeg havde virkelig svært ved lægge bogen fra mig igen da jeg først var begyndt.
Nicole er utroligt dygtig til at holde sproget let, men livligt og spændende, så man på intet tidspunkt keder sig.
Under hele læsningen følte jeg på intet tidspunkt at det her bare var tekst på noget papir, for hovedpersonerne virkede så livagtige, som var det ægte personer, med ægte følelser. Dog har hun også formået at skabe nogle interessante bipersoner, at de ikke bare gik i et med tapetet, men at de havde en stemme, og det var noget jeg synes var virkelig fantastisk.
Dog var der en person jeg ikke brød mig om, og det var Mille, der gik lidt for meget jalousi i den, og alt for meget teenager. Fra første gang af vi mødte hende stod den ikke på andet end af være fornærmet, og det blev altså bare for meget hen over 3 bind.
Men alt i alt elskede jeg alt mystikken, dramaet, sammenholdet, og den måde fortællingen blev ved med at udvikle sig på, jeg kunne på intet tidspunkt regne ud hvor ville lande når jeg havde læst den færdig, og det var nok det største plus for mig.
Jeg kan kun anbefale bogen her, den er virkelig værd at give en chance. Jeg er hvert fald glad for endelig at have fået læst den.



Bogen er tilsendt af forlaget til anmeldelse, og er udelukket blevet anmeldt efter egne meninger og holdninger til bogen. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Ikke flere indlæg på denne blog, følg den nye!

Sidste indlæg, følg den nye blog!  Titlen her siger jo lidt sig selv. Dette kommer til at være mit sidste indlæg på denne blog.  Grun...