12.10.2017

Anmeldelse på Dæmonherskerens arving 2.

Dæmonherskerens Arving 2.

Titel: Dæmonherskerens arving 2 - Skæbnens Kald.

Forfatter: Haidi Wigger Klaris.

Antal sider: 248.

Forlag: Tellerup.

Udgivet: 16/3-2016

Antal stjerner: 4/5







Dæmonherskerens Arving - Skæbnens kald.

Efter opgøret i kirken vågner
Ally i skovbunden tidligt om morgenen, 
og det sidste hun husker er dæmonen 
som greb fat i hende.
Da hun genforenes med kredsen, får hun at vide
at Jay, Louise og William er forsvundet.

Ally er overbevist om at hullet i det hemmelige rum
er en portal til en anden verden
og beslutter sig for at tage tilbage til kirken for at
finde ud af hvad der er sket.

Snart bliver hun konfronteret
med sine forfædres synder
og må træffe sit livs vigtigste valg.


Dæmonherskerens arving 2 - skæbnens kald, vil jeg sige er noget bedre end Syggernes bog.
Nok mest fordi jeg synes det er fra at Ally begynder at virke lidt mere selvstændig, hun gør ligesom lidt mere på egen hånd .
Og tak gudskelov for hun er ovre sin forgabelse i Tom, hun er begyndt mere at frastøde ham.

Som sagt synes jeg stadig Tom er et komplet rødhul over for alt og alle, men den slags karakterer er der jo nogle der synes om.
Jeg forstod aldrig rigtigt hvad Ally følte tiltrækkende ved ham, han er en selvoptaget manipulerende stalker-argtig røv. Og det ikke lige min smag.

Synes bogen bliver bedre og bedre med tiden. Synes i det hele taget at alt det her med dæmoner og underverden delen er lidt federe end med spøgelser.

Og det med at Ally faktisk udviklere sig mere og mere, og bliver ved med at kunne finde motivation til at blive ved med at undersøge det her sorte hul under kirken der føre ned til dæmonernes verden for at lede efter Jay og William, er ret cool. Må indrømme hvis det var virkeligt og sket for mig, havde jeg nok stukket halen mellem benene og løbet den modsatte vej i høj fart.

Men igen synes jeg der mangler lidt detaljer, fx. om hvordan dæmonerne ser ud, ud over at de har grøn hud og nogle sorte tatoveringer, giver ikke meget indblik i hvordan de ser ud. Og så om underverdenen, det eneste jeg sådan kan få ud af den er at det er nogle mørke grotter der er oplyst af lidt ild, igen manglende detaljer. 

Og igen slutter den af med en cliffhanger, som den også gør i Skyggernes bog, der vare gør at man er nød til at læse videre.

Kan varmt anbefales til andre læseelskere. :-)   

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Ikke flere indlæg på denne blog, følg den nye!

Sidste indlæg, følg den nye blog!  Titlen her siger jo lidt sig selv. Dette kommer til at være mit sidste indlæg på denne blog.  Grun...