Skæbnebrevet.
Titel: Skæbnebrevet.
Forfatter: Alexandra Nilsson.
Forlaget: Facet.
Udgivet: 31/01-2018.
Antal sider: 251.
Antal stjerner: 4/5.
Bogen er modtaget af Forlaget Facet, til anmeldelse så mange tak!
Maya og Max.
Det tog tid, hvor DNA-spiralen bare drejede rundt foran hende, og hun nåede at tænke at der slet ikke var en dato. Måske vidste man alligevel ikke hvornår ens dødsdag var, eller hendes genom havde været så kompliceret, at Sibylla ikke kunne fremskrive dagen. Hun kunne ikke lade være med at blive lidt skuffet.
Men Mayas dødsdag kommer til at fremstå tydeligt, for maskinen Sibylla kan forudsige alles død ud fra en blodprøve.
Datoen står i Skæbnebrevet, som alle sekstenårige modtager til den årlige Skæbneceremoni.
Ikke alle er tilhængere af Sibylla, og et oprør bryder ud.
Inden Maya og Max, ser sig om bliver de hevet ind i oprøret.
Hvordan ville du reagere hvis du kendte din døds dato ud fra en DNA-prøve? Jeg tvivler på jeg selv ville tage det pænt, for at vide hvad dag du dør ville en tung byrde at bære på sine skuldre konstant, det ville jeg hvert fald selv mene.
Alexandra Nilsson, har faktisk fået skrevet en ret så spændende bog omkring lige det emne, om den unge Max og Maya, der bliver blandet ind i en masse ting de ikke lige havde regnet med.
Jeg må indrømme, lige i starten havde jeg lidt svært ved at falde ind i den her historie, jeg synes det virkede lidt tørt, og jeg forstod ikke rigtigt Maya og Max, ud over de havde et stærkt venskab. Men det ændrede sig.
Jeg ved ikke om det bare er mig, men jeg synes egentlig heller ikke der var en mere præcis beskrivelse af hvordan de skulle se ud, og det gjorde jeg havde lidt svært ved at se dem for mig tydeligt, så jeg valgte at forstille mig dem ud fra personerne på forsiden.
Ud over jeg var lidt kritisk i starten, begyndte den faktisk at fange mig længere ind i bogen, hvor det spændende rigtigt begynder. Jeg kunne på intet tidspunkt rigtigt regne slutningen ud, for jeg synes hele tiden der var noget der ændrede hvad jeg var kommet til at tro ville ske, og det var det der gjorde at den trak op på fire stjerner.
Jeg vil ikke kalde bogen letlæselig, der er massere at tekst, men da jeg først sådan rigtigt blev fanget af indholdet af denne utroligt smuk bog, blev den lettere at komme igennem, fordi teksten egentlig er flydende, og uden for mange svære ord.
Jeg vil klart anbefale bogen til andre der er til lige præcist den genre.
Bogen er modtaget til anmeldelse af forlaget, og er udelukket anmeldt efter egne holdninger og meninger om bogen.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar