14.09.2019

Anmeldereksemplar: Everlife #2 - Livsblod.

Livsblod.

Titel: Evigt liv #2 - Livsblod.

Original titel: Everlife #2 - Lifeblood. 

Forfatter: Gena Showalter.

Udgivet på dansk ved: HarperCollins Nordic

Udgivet på dansk den: 01/03-2018.

Antal sider: 448.

Antal stjerner: 5/5.

Bogen er tilsendt af forlaget,
så mange tak til dem! 



Mit førsteliv er slut, nu begynder eviglivet.

Lige inden Tenley ”Ten” Lockwood døde, nåede hun at træffe sit valg. 
Hun ved nu i hvilket rige, hun skal tilbringe efterlivet. 
Nu raser krigen mellem de to riger Troika og Myriad, og Ten må tage konsekvenserne af sit valg.Ten har en usædvanlig evne. 
Hun kan absorbere og dele lys. Derfor vil fjenderne fra Myriad afsløre hende og skaffe hende af vejen. 
Mens hun slås for sit Evigt liv og prøver at forstå den nye verden, får hun tildelt sin første mission. Hun skal overtale en gruppe mennesker til at tilslutte sig Troika, inden de dør. 
Det er bare det, at den hun kæmper imod er Killian – drengen, som hun ikke kan glemme og som ofrede alt for hende. 
At vinde over hende er Killians sidste chance for at redde sig selv. 
Fordi deres kampe bliver hårdere, bliver deres følelser også stærkere. 
Snart indser Ten, at hun står over for et helt andet valg: Kærlighed ... eller sejr. 



Så har jeg endelig fået læst anden bog i Evigt liv serien, og jeg må nok sige det var en fantastisk bog, den holdt mig fanget, spændt, nysgerrig og forvirret, alle ting der kun gjorde bogen så meget bedre!

Inden Tenley døde afsværgede hun sit evigliv til Trojka, og gik derfor imod manden hun ikke kan glemme igen, Killian. 
Nu er de på hver deres side, og skal kæmpe imod hinanden i krigen. 
Men kan de kæmpe imod hinanden? 
Hvad vil der ske med Killian hvis han ikke vinder Tenley over på sin side?
Og kan Tenley klare presset på hende i sidste ende? 

Denne anden bog starter sådan set fra hvor første bog sluttede, nemlig med at Tenley dør, og vi ser hende så vågne i sit evigliv midt i krigen, men bliver hurtigt ført til Trojka for at møde sin nye familie. Dog er Tenley ikke populær mellem sin nye familie, for inden hun blev ført til Trojka beskyttede hun Killian, men ikke nok med det, mener mange også at det er hendes skyld Archer er død. 
Det tager Tenley dog ikke så tungt og prøver hårdt at holde hovedet højt. 
At følge Tenley i sit nye liv, og se hende tilpasse sig og samtidig prøve at finde en måde at vinde freden, og finde en mulighed for at være sammen med Killian på, var utroligt spændende, og jeg må sige jeg nød hver en side.
Til tider var jeg dog meget i tvivl omkring Killians følelser for Tenley, for som i første bog ser vi samtaler mellem Killian og hans chef, og det gjorde jeg var meget i tvivl om han prøvede at snyde Tenley, eller om han rent faktisk var på hendes side. Men, det var faktisk en ting der gjorde jeg synes bogen var så meget bedre, for det satte tankerne igang, og gjorde jeg ikke rigtigt kunne regne mig frem til slutningen, hvilket var fedt.

Tenley er en person jeg stadig nyder at følge, hun er en stædig og skøn kvinde, og hendes måde at tænke i tal hele tiden var interessant, jeg blev på intet tidspunkt træt af det, men derimod elskede jeg det.
Killian er som sagt en jeg har svært ved at regne ud endnu, og derfor også en jeg ikke rigtigt kan bedømme helt endnu, for er han på hendes side? Eller prøver han bare at snyde hende? Det jo det store spørgsmål. 
Sproget i bogen er også stadig dejligt let at følge med i, og jeg følte faktisk bare jeg fløj igennem den ene side efter den anden. Og jeg må rose forfatterens evne til at beskrive de her verdener, jeg følte virkelig jeg stod på sidelinjen med Tenley igennem hele bogen.
Jeg kan virkelig kun anbefale at læse toeren her også hvis i har læst første bog, for det er nu alt det virkelig spændende begynder! 



Bogen er tilsendt af forlaget til anmeldelse og er blevet anmeldt efter egne meninger og holdninger til bogen. 

12.09.2019

Anmeldereksemplar: Djævlepassagen #2 - Devotstjernens hånd.

Djævlepassagsen.

Titel: Djævlepassagsen #2 - Devotstjernens hånd.

Forfatter: Karen Inge Nielsen. 

Forlaget: Dreamlitt. 

Udgivet: 14/09-2019.

Antal sider: 354. 

Antal stjerner: 4/5.

Bogen er tilsendt af forlaget, 
så mange tak til dem! 


Devotstjernens Hånd.

Månen skinner blegt over Sortedammen, da den nye Stormester træder frem. 
Som i trance lytter han til Slangens hvislende stemme, mens han stirrer ud over den bølgende tåge, hvor Helvedeshunden langsomt kommer til syne. 
Inden længe vil Djævlepassagen åbne sig, og Mørkets Herre vil indtage hans krop. 
Mørket lukker sig om Marcus og Kira, da Sortedammens tåge indhyller herregården Herstedholm og med ét forandrer alt. 
Den ruin, lokalbefolkningen mener, Herstedholm er, viser sig for dem i al sit forfald. Selvom stedet er ubeboeligt for mennesker, er det tydeligt, at andre væsner kan skjule sig mellem de gamle mure. 
Herregårdens historie rummer mange dystre hemmeligheder, der rækker ud af historiens mørke, lige fra troldkvinden Maren og til det sidste århundredes sindssygehospital. 
Ikke alle fortidens rædsler forbliver glemt i den forbandede nat, som Marcus og Kira må kæmpe sig igennem for at overleve. 
Hurtigt går det op for Marcus og Kira, at der er mere på spil end blot at slippe ud af den hjemsøgte herregård. 
Helvedes dæmoner kradser mod porten til Djævlepassagen, og kun de tre relikvier i Devotstjernens hånd kan forhindre den i at åbne sig. 


Så har jeg fået læst afslutningen på Djævlepassagen, og jeg må sige det var en utroligt spændende slutning, og levede sådan set også ret godt op til de forventninger jeg nu havde, dog var der en enkel ting jeg ikke var helt tilfreds med, men det kommer vi til længere nede i anmeldelsen. 

Her i anden bog har vi sådan set samme opbygning som i første bog med at vi læser i nutiden og i fortiden, men jeg oplevede at vi faktisk lidt i denne del fulgte en lidt større del at tiden tilbage i fortiden, og jeg synes det gik hen og blev faktisk en smule for meget fortid til tider, selvfølgelig er den her fortid en utroligt stor og vigtig del at bogen for det der sker i nutiden med djævlepassagen, djævlen og stormesteren, men på grund af den her store del at fortiden, følte jeg faktisk lidt mangel på nutid fra Marcus og Kira´s synsvinkler, og det gjorde desværre jeg engang imellem følte det lidt langtrukkent da bogen jo sådan set foregår over en enkel nat for Marcus og Kira. 

Men ser vi bort fra den detalje, synes jeg det var en rigtig spændende bog, jeg nød at følge alle personerne, de havde hver deres at komme med som alligevel fangede mig, og gjorde jeg havde svært ved at lægge bogen fra mig når jeg kom rigtigt igang.
At se Marcus og Kira skulle komme igennem denne her nat, og forsøge at stoppe djævlepassagen var spændende og nervepirrende, og jeg sad flere gange med en knude i maven af nervøsitet om de nu begge ville klare den, men også omkring hvordan de ville komme igennem situationerne. 

En detalje jeg bestemt godt kunne lide ved at følge nutiden, det var sådan set hvordan Herstedholm pludselig ændre sig og bliver et forfaldet og gammelt sted, og at Marcus og Kira nu kan se hvad lokalbefolkningen altid har set. 
Men det gjorde det også mere spændende at se deres flugt igennem Herstedholm fra denne her djævlehund vi møder i denne afsluttende del, nu hvor Herstedholm ikke længere er særligt sikkert. 

Men endnu engang vil jeg rose forfatteren evne til at bruge massere af detaljer omkring omgivelser, følelser og opførsel fra de forskellige, samtidig med at hun bruger et livligt sprog der er let at leve sig ind i, om det er fortiden eller nutiden, så formår hun også stadig at holde det i samme sprogarter vi bruger den dag idag og det vi brugte dengang. Som jeg stadig vil sige er en af mine ynglings detaljer ved denne bog. 
Dette er helt sikkert en fantasy serie jeg kan anbefale jer læsere, hvis i er til djævler, fortidens spøgelser og mysterier, for det er den da spækket med. 



Bogen er tilsendt af forlaget til anmeldelse, og er blevet anmeldt efter egne meninger og holdninger til bogen.  

10.09.2019

Anmeldereksemplar: Sprækken til Luscuro #1 - Elementprøven.

Elementprøven.

Titel: Sprækken til Luscuro #1 - Elementprøven. 

Forfatter: Julie Midtgaard.

Forlaget: Tellerup.

Udgivet: 15/09-2019.

Antal sider: 383.

Antal stjerner: 5/5.

Bogen er tilsendt af forfatteren,
så mange tak til hende! 


Sprækken til Luscuro.

Bålets flammer danser og hvæser.
Jeg vrider mig. Rebene flår i huden.
Tilskuernes messen ætser sig ind i min hjerne: „Heks, heks, heks!“
En mørk sprække flænger ilden med et højt brøl.
Sprækken udvider sig. Flammer, gløder og aske hvirvler ind i mørket.
Jeg bliver slynget samme vej. 

I 1600-tallets Aalborg straffes trolddom med døden,og før 14-årige Gry ved af det, sender en hekseanklage hende på bålet. Men de glubske flammer brænder hende ikke som de burde. 
I stedet tvinger mystisk kræfter hende på en farefuld rejse til Luscuro;en magisk verden hærget af ødelæggelse og krig.
Her er der kun én vej frem, og det er at bestå den livsfarlige elementprøve. 
Mægtige kræfter lurer, og snart opdager Gry at hun ved noget som nogen vil gøre alt for at holde skjult ...

Elementprøven er første bind i serien Sprækken til Luscuro. Her støder Gry på både venskab og kærlighed – men også fjender, en altødelæggende ubalance og hemmeligheder langt større end dem Aalborg nogensinde skjulte.




Elementprøven er Julie Midtgaard´s debut roman, og jeg må sige hun har klaret den ret godt med denne fantasy bog. 
Jeg blev rigtig hurtigt fanget af Gry som er vores hovedperson, for hun er langt fra perfekt, og det gjorde jeg bare nød at følge hende så meget mere, og nu glæder jeg mig bare til en fortsættelse! 

I 1600-tallet i Aalborg bliver hekserig straffet med at blive brændt på bålet, og inden Gry ser sig om er hende og hendes søster Akela selv endt på bålet.
Men flammerne gør det ikke af med dem, og pludselig forsvinder hun midt i flammerne og dukker op et andet sted, et sted der kaldes Luscuro, et sted der påstået at være hendes fødested. 
Men Luscuro er et land i krig, og der bliver derfor ikke en rolig tilvænning for hende, og bestemt heller ikke nem. 

Gry er langt fra perfekt, hun er forældreløs, hun er altid blevet set ned på, og hun føler sig derfor inderst inde heller ikke god nok. 
Men hun er hellet ikke den typiske pige der finder ud af hun har magi og så bare mester den med det samme, nej hun har faktisk bare problemer fra start af med ikke at kunne finde sit element, eller at mestre det. 
Og det gjorde jeg nød noget mere at se hendes rejse, at se hende vokse og lærer at acceptere hende for den hun er. Men nu vil jeg jo heller ikke afsløre alt for meget om hende.
Men efter hun lander i Luscuro, sker der en masse ting, hun skal lærer stedet at kende, falde til og falde ind blandt de andre, og det ikke helt let for Gry, men hun er stædig, og hun giver ikke op. Og det er noget jeg synes forfatteren har været ret god til at fremvise, jeg fik hvert fald en fornemmelse af det var meningen

Luscuro er en spændende verden, og jeg nød at lærer det at kende og ser frem til flere eventyr der. At høre om de spændende dyrearter forfatteren har skabt, og plantelivet gjorde mig nysgerrig, jeg nød det hele og må sige jeg synes det virkelig godt gået af forfatteren når det nu er hendes debut. 
Hun har været dygtig til at bruge massere af detaljer omkring omgivelserne, men også omkring den unge Gry´s følelser, jeg følte virkelig alt hvad Gry gjorde, alt fra glæde, frustation, forelskelsen, hadet, og nervøsiteten, og det er for mig et virkelig stort plus. 
Jeg skal helt sikkert læse videre på Gry´s eventyrer og tilvænning  i Luscuro, og jeg vil helt sikkert kunne anbefale jer læsere denne bog hvis i er til fantasy og spænding.



Bogen er tilsendt af forfatteren til anmeldelse, og er blevet anmeldt efter egne meninger og holdninger til bogen. 

08.09.2019

Anmeldereksemplar: Gudernes krig #1 - Gudindens Avatar.

Guderne. 

Titel: Gudernes krig #1 - Gudindens Avatar. 

Forfatter: Henriette Hesselholdt. 

Forlaget: Tellerup. 

Udgivet: 15/09-2019.

Antal sider: 261.

Antal stjerner: 4/5.

Bogen er tilsendt af forfatteren,
så mange tak til hende! 



Gudindens Avatar. 

Den unge præstelærling, Paleon, bliver trukket med ud af det trygge kloster på en hemmelighedsfuld færd gennem landet Serelia.
Han skal hjælpe med at bringe elveren, Si’il, til gudinden Haias tempel hvor hun har en vigtig plads at udfylde i den lurende krig mellem guderne.
Med sig har de tre gamle krigskammerater der hver gemmer på deres hemmeligheder, samt en ung kvinde med en tilsværtet sjæl.

Gudindens avatar er første bog i serien Gudernes krig hvor mennesker, elvere, trolde og vampyrer kæmper for deres guder, og guderne kæmper for deres egen magt.




Gudindens Avatar må jeg sige var en utroligt spændende start på denne serie, og jeg ser frem til en fortsættelse, for det var bestemt ikke en kedelig slutning.

Bogens handling vil jeg som sådan sige starter rigtig hurtigt ud, måske en smule for hurtig vil jeg nu sige, dog var handlingen spændende og gjorde mig nysgerrig på at finde ud af mere.
For trods handlingen starter hurtigt, finder vi som sådan faktisk først ud af sent hvorfor det er de skal føre Si´il til gudindens tempel, og det vil jeg sige var med til at gøre at jeg havde sværere ved at lægge bogen fra mig igen.
Men jeg ville nu gerne have haft lidt mere info omkring hvordan de havde fået hende her Si´il ud af elvernes klør, for da bogen begynder ser vi dem sådan set bare "flygte" fra elverne, og der manglede jeg bare lidt.

Men jeg fandt det spændende at følge den unge præstelærling Paleon, han er en stille og rolig fyr, men han er alligevel stædig trods han måske ikke er den modigste, så klarede han det godt på denne rejse, men han voksede også lidt med tiden under rejsen, og det var spændende at se hans udvikling, men ikke mindst også de andre´s udviklinger.
Men undervejs i bogen følger vi ikke kun Paleon, vi følger også de andre lidt, altså skifter vi lidt person hele tiden, og jeg oplevede sådan set det ikke kun var ved kapitel skift vi skiftede personer, men at det også var undervejs i kapitlerne, og det gjorde jeg fik lidt mere indblik i alles oplevelser i de situationer de nu alle bliver smid ind i. Dog vil jeg sige at jeg oplevede at Paleon var den mere ledende hovedperson i bogen, og det gjorde mig som sådan intet for han blev lidt min favorit i bogen.

Sproget er let, forståeligt og efter min mening ret godt passet ind til den fantasy verden jeg forstillede mig når jeg læste, og det er et plus.
Trods jeg følte mangel på info i starten, vil jeg sige at undervejs brugte forfatteren massere af detaljer omkring personernes omgivelser, følelser og frustrationer, hvilket jeg nød for det gjorde jeg kunne leve mig så meget mere ind i bogens verden og nyde de hele.
Jeg vil sige at forfatteren har gjort det super godt med sin debut roman her, og jeg ser frem til en fortsættelse!
Og jeg vil helt sikkert anbefale denne spændende bog til jer læsere der er til fantasy med vampyrer, magi, elvere og guder, for det var der massere af!




Bogen er tilsendt af forfatteren til anmeldelse, og er blevet anmeldt efter egne meninger og holdninger til bogen. 

04.09.2019

Wrap-up - August 2019.

Wrap-up for August. 

 Så er August slut, og sikker hvor jeg synes tiden er gået stærk! 
Jeg føler lige måneden var begyndt og at jeg lige er begyndt i skole, men jeg har jo allerede været der i snart fire uger! Jeg kan slet ikke følge med tiden. 
Men jeg klager ikke, nu må den næste halvanden uge godt gå stærkt! For så er det tid til Esbjerg Fantasyfestival! Og iihhh hvor jeg glæder mig til at gense en masse fantastiske forfattere, få signeret bøger, billeder med forfattere, foredragene og endnu flere bøger! 
Jeg kan kun sige at det sted er min drøm! 
Og efter det kan jeg ikke vente til det bliver den 22! For der skal jeg til bloggerevent ved det skønne forlag Alvilda! Og sikke jeg glæder mig, min måned står på massere af boghygge!

MEEN nu til opsamlingen af August måneds læste bøger! 
Og sikke mange bøger jeg har fået læst trods den manglende tid! 
Jeg fik læst hele 12 bøger! Det flere end i et godt stykke tid jo, og det ikke helt korte bøger, okay måske lidt, men det stadig en del eftersom skolestart har tærret en del på mine sparsomme kræfter! 
Men nu til listen! 


  1. Throne Of Glass #3, Ildens Arving. Skrevet af Sarah J. Mass. - Jeg var begyndt på den i slutningen af Juli men nåede ikke at blive færdig, så de sidste 425 sider læste jeg i starten af August, og sikke en fantastisk bog, jeg kunne helt ærligt ikke få nok af at være tilbage i den spændende verden og venter spændt på mere! Ildens Arving Anmeldelse.
  2. Slottet fra Wadenstierna #2, Forpligtelser. Skrevet af Simona Ahrnsted. - Anden bog i serien, dog er det en serie der kan læses uafhængig af hinanden da de forgår i hver deres tidsalder. Noget helt andet end hvad jeg plejer at læse, men forfriskende! Og helt sikkert ikke det sidste jeg skal læse af Simona, for hun skriver godt nok livligt og råt. Og så må jeg sige hun lever sig ind i sit skrive arbejde og det kan fornemmes! - Tak til Flamingo forlaget for anmeldereksemplaret! - Forpligtelser Anmeldelse.
  3. Echo Ridge. Skrevet af Karen M. Mcmanus. - Så spændende at jeg ikke kunne slippe den før jeg var færdig! Karen har gjort det igen! Og jeg kan bestemt ikke vente til hendes to´er til - En af os lyver. - Udkommer på dansk! Men Echo fangede mig med dens drama, spænding og mord mysterier. Noget jeg bestemt ikke kunne få nok af! Echo Anmeldelse.
  4. 7 Fortællinger fra mit indre barn. Skrevet af Mali Banks. - En børnebog der har mange gode kvaliteter og ville være super god til små børn hvor man allerede fra barnsben skal lærer at accepter hinanden som vi er og være gode ved hinanden! og mange flere kvaliteter fremviser Mali´s bog. - Tak til Mali og Mellemgaard forlag for anmeldereksemplaret! - 7 Fortællinger - Anmeldelse.
  5. Everlife #2, Livsblod. Skrevet af Gena Showalter. - Virkelig en fortsættelse der lever op til sin forgænger. Gena har ikke nok med skabt et spændende univers! hun har skabt 3 verdener, 2 virkeligheder og høstens land, og nøj hvor er det detaljeret, spændende og svært at slippe når hun har skabt en uperfekt heltinde som man ikke kan andet end at holde af for hendes små særheder til hendes største kvaliteter! - Tak til HarperCollins Nordic for anmeldereksemplaret! 
  6. Everlife #3, Evligtliv. Skrevet af Gena Showalter. - En slutning der gik over alle mine forventninger, og en slutning der sluttede godt, og med det mener jeg at jeg føler den er ret lukket, og at jeg ikke mangler noget, eller faktisk godt kunne bruge mere af det trods jeg elsker karakterne, humoren, dramaet, action og kærligheden! - Tak til HarperCollins Nordic for anmeldereksemplaret! 
  7. Forbandet kærlighed. Skrevet af Colleen Hoover. - En forfatter der virkelig kan formå at gøre tekst i en bog hjerteskærende og føles som om man selv føler alt hvad hovedpersonen/erne føler, og hvor kan jeg ikke få nok af den forfatter. Forbandet kærlighed var rå og usikker kærlighed mellem to personer, en der ikke mente han kunne elske igen, og en anden der i forsøget på at få ham til at elske langsomt lidt ødelægger sig selv. 
  8. Luscinias Lyrik #1, Rosens Akkorder. Skrevet af Marie Alexander White. - En rigtig god bog om det her at finde sig selv, acceptere sin seksualitet og bare være sig selv trods hårde beskyldninger, en hård omgangskreds, familie og venner.  Tak til forlaget Nelumbo for anmeldereksemplaret! 
  9. Mindelandet #1, Dronningernes Erindringer. Skrevet af Line Wenzel. - En debut roman med smæk i. En bog der sådan set ret hurtigt går gang i selve handlingen, men som formår at fordele handlingen godt over bogen så det ikke virkede overvældende. Men også med en spændende badass prinsesse som ikke er bange for at få lidt beskidte hænder. - Tak til Line for anmeldereksemplaret! - Mindelandet #1 Anmeldelse.
  10. Gudernes Krig #1, Gudindens Avatar. Skrevet af Henriette Hesselholdt. - Endnu en debut roman, og en jeg vil sige var super god, fangende og spændende med flere forskellige personers synsvinkler der bare gjorde det hele lidt mere interessant i den her rejse om at få elveren Si´il til gudinden Haia´s tempel. - Tak til Henriette for anmeldereksemplaret. 
  11. Sprækken til Luscuro #1, Elementprøven. Skrevet af Julie Midtgaard. - Endnu endnu en debut roman, som jeg virkelig ikke kan vente på en fortsættelse til! Jeg elskede det at vi går så langt tilbage til 1600-tallet og følger en ung pige der bliver smidt ud i en magisk og farlig verden og skal lærer at begå sig der, men samtidig også skal finde ud af at acceptere og forstå hun er god nok, at hendes egen mening om hende selv er den vigtigste. - Tak til Julie for anmeldereksemplaret. 
  12. Under stjernerne. Skrevet af My-Marie Ottilia Zerpentine. - En bog der desværre ikke faldt helt i min smag, men som sådan havde et godt plot, bare for mange forhastelser, mangler, og følelsen af der godt kunne have været 100 sider mere og så lidt mere gennemarbejdet og detaljeret handling. - Tak til Zerpentine for anmeldereksemplaret. 

Dette var så de læste bøger for August, og hvor må jeg sige det var en masse gode bøger! Husk jeg som altid har linket til dem der allerede er delt anmeldelser på her i listen! 
Tak til alle forlagende og forfatterne for alle de skønne bøger! 


01.09.2019

Tbr September. - 2019.

Tbr for September måned. 

August er slut, og jeg fik faktisk alligevel læst en god del bøger i løbet af måneden.
Og jeg håber sådan set på en lige så god måned denne gang, dog var der en enkel bog på min August Tbr jeg ikke nåede at læse, så den ender så på denne Tbr i stedet. 
Men fordi det gik så godt i August tænker jeg også jeg vil være lidt mere vovet og sætte flere bøger på denne Tbr! 
Men September står også på andet end læsning og skole for mig! Det er jo i denne måned Esbjerg Fantasyfestival! Og jeg skal afsted igen i år, og jeg glæder mig helt vildt! for ikke nok med det, så skal jeg også til blogger-event samme dag hvor det handler om - Julie M. Day og Mikkel Wendelboe. - Og jeg glæder mig helt ekstremt! 
Og jeg har også lidt andre planer i løbet af måneden, men de vil nok blive afsløret senere på instagram! 


Men nu til min Tbr! Jeg har valgt at sætte 7 bøger på listen! Den ene er dog ikke kommet endnu, men regner dog meget stærkt med at få den her i September!


  1. Dream Maker #1, Skrevet af Audrey Carlan. - En bog jeg har modtaget af People´s Press. Og jeg er gået igang med den, håber den er god, lige nu er jeg ikke så langt og desværre ikke helt så imponeret endnu, håber den kan leve op til forventningerne, var jo ret vild med forfatterens anden serie - Calendar Girl. - Så jeg krydser fingre. 
  2. En Anonym pige. Skrevet af Greer Hendricks & Sarah Pekkanen. - En bog der sådan set var på min sidste Tbr, men først kom så sent at jeg have en masse andre bøger at læse først. Men jeg er super spændt på at læse den og regner også med at det er min næste bog i stakken der skal læses! Tak til Gyldendal for eksemplaret. 
  3. Grænsen til Trafallas #3, Den sidste alliance. Skrevet af Julie M. Day. - Jeg glæder mig helt ekstremt til at få læst afslutningen, men er også helt ked af det er den sidste i serien, for Julie har virkelig fået skabt en spændende og fangende verden! Jeg kan slet ikke få nok! 
  4. Alvina #2, Skyggejæger. Skrevet af Chloè Esposito. - Jeg er spændt på at læse videre på den ret så vanvittige Alvina, og se hvad hun kommer ud i af problemer denne gang! Tak People´s Press for denne her også!
  5. Awen #1, Kaldet fra Galathea. Skrevet af Bettina & Natali Liane. - En ny kommende fantasy bog, som allerede virker til at være blevet taget godt imod af forskellige bloggere, jeg er selv vild spændt på at læse den. For da forlaget fortalte om den lød den vildt spændende! Og så glæder jeg mig til at møde forfatterne på fantasyfestivalen og evt få signeret bogen! Håber næsten at få læst den inden da. - Tak til Turbine forlaget for bogen!
  6. Det ulmende oprør #1, An Ember ind the Ashes. Skrevet af Sabaa Tahir. - En bog jeg så på en anden bogbloggers bookstagram og straks fandt info på fordi den så, så smuk ud! Og så lyder den ekstremt spændende, lige noget for mig. Håber jeg jo så også den er! Og så var Alvilda så søde at sende mig et eksemplar af den! 
  7. Ovanienprofetierne #3, IldStorm. Skrevet af Lene Dybdahl. - Sidste bog om den spændende Skyriel og hendes endnu mere spændende eventyrer igennem landet og hende kampe! Jeg kan slet ikke vente med at få den i mine hænder og er så lykkelig for at Lene har villet sponsorer et eksemplar til en anmeldelse! Ser frem til den lander i mine hænder. 

Det var nu engang de bøger jeg har planlagt at få læst i denne måned, men om ikke det forhåbentligt bliver til en masse flere? 
Kommer i til Esbjerg Fantasyfestival i år?
 Så i velkommende til at sige hej hvis i ser mig,
 og i må da meget gerne smide en kommentar her om i kommer eller ej, 
og hvad i skal læse i denne måned. :-)  

30.08.2019

Anmeldereksemplar: Mindelandet #1 - Dronningernes erindringer.

Mindelandet.

Titel: Mindelandet #1 - Dronningernes Erindringer. 

Forfatter: Line Wenzel.

Forlaget: Tellerup.

Udgivet: 15/09-2019.

Antal sider: 295.

Antal stjerner: 5/5.

Bogen er tilsendt af forfatteren,
så mange tak til hende! 




Dronningernes Erindringer.

Dronningeslægten i Sunira besidder som de eneste i landet magiske evner, men prisen er høj: Hver gang de bruger magi, må de ofre et minde.
I sine 17 år har prinsesse Tella levet beskyttet på slottet sammen med sin mor dronning Leonora, men alt ændres da Melina, en udstødt adelig fra Leonoras fortid, dukker op og truer med at afsløre dronningernes hemmeligheder. Leonoras minder fra dengang er ofret i bytte for magien, og Tella bliver derfor tvunget ud på en rejse for at finde ud af hvilke hemmeligheder Melina kender til.
På vejen møder Tella flere af de magikere dronningeslægten benægter eksistensen af, og hun bliver konfronteret med generationers bedrag. Hun må kæmpe alt hvad hun har lært, for dronningernes hemmeligheder kan få vidtrækkende konsekvenser, og Melina vil gå langt for at skade Tellas familie.

Dronningernes Erindringer er første bind i fantasy-serien Mindelandet om de mange hemmeligheder i Suniras dronningeslægt og de store ofre magien kræver.



Dronningens erindringer var en bog der rigtig hurtigt fangede mig med sin spændende handling, lette sprog og interessante hovedperson, og faktisk slap jeg ikke bogen igen før jeg var færdig med den.
Dette er helt sikkert en serie jeg vil glæde mig til en fortsættelse på! 

Dronningeslægten er de eneste der besidder magien, men at bruge den er ikke billigt, for hver gang de bruger magien, skal de ofre et minde, og det kommer alt ud på hvor meget magi man bruger.
Tella er 17 år og har altid levet sit liv beskyttet på slottet, lige indtil sin 17 års fødseldag hvor det hele går galt og hendes mors gamle veninde kommer ind i billedet.
Hurtigt bliver Tella sendt ud på en rejse for at finde dronningernes erindringer, men på sin rejse kommer den unge prinsesse ud for en masse og opdager en masse ting om sin slægt som hun skal lærer at acceptere eller gøre noget ved den dag hun selv sidder på tronen. 

Handlingen går sådan set ret hurtigt igang, og det synes jeg var meget fint, det gjorde jeg blev hurtigere fanget af bogen og havde svært ved at lægge den fra mig igen. 
Tella er en ung pige, men hun var anderledes end jeg havde forventet, for da jeg læste hun var en prinsesse tænkte jeg en snobbet træls møgunge. Men jeg synes faktisk Tella virkede som en halv moden og sød pige, men også stædig og ihærdig efter at hjælpe og gøre alt bedre. 
At følge hende på denne her rejse var en fornøjelse, jeg nød at følge hende og se hvordan hun ville reagere på alt det der rent faktisk ser ude fra slottets beskyttede mure, at se hende vokse lidt med tiden, og jeg glæder mig til en to´er for det var en rigtig spændende bog.
Og jeg vil sige jeg synes faktisk hun fandt sig selv lidt under den her rejse og alle de prøvelser hun kom ud for, og det var fedt at se.
Men ud over en interessant hovedperson, synes jeg faktisk også hun formåede at gøre sine bipersoner spændende, havde en baggrund, og jeg blev nysgerrig på dem og ville faktisk gerne vide mere om dem og hvad de måske havde været ude for engang, de havde en stemme og faldt ikke i baggrund med Tella´s rejse, og det var fedt. 

Sproget er dejligt let, og jeg vil sige det passede ret godt til den fantasy tidsalder jeg kunne forstille mig bogen skulle forstille at være i. 
Forfatteren har været rigtig god til at bruge massere af detaljer om Tellas omgivelser, handlinger og reaktioner, og jeg følte virkelig jeg fulgte hende på sidelinjen hvilket er endnu en positiv ting.
Men ud over at hun forklare godt om Tella´s omgivelser, synes jeg også hun har været god til at give et forståeligt univers, et der var let at forstille sig ud fra detaljerne man fik, og det gjorde min læseoplevelse så meget bedre, og jeg glæder mig helt sikkert til at læse videre på serien når der engang kommer en to´er.  
Jeg kan helt klart anbefale denne bog, især hvis i er til fantasi, magi og spænding. 



Bogen er tilsendt af forfatteren til anmeldelse, og er blevet anmeldt efter egne meninger og holdninger til bogen. 

Ikke flere indlæg på denne blog, følg den nye!

Sidste indlæg, følg den nye blog!  Titlen her siger jo lidt sig selv. Dette kommer til at være mit sidste indlæg på denne blog.  Grun...