20.10.2017

Anmeldelse på: Skyriel.

Skyriel.

Titel: Skyriel.

Forfatter: Lene Dydahl.

Forlag: Tellerup.

Antal sider: 561.

Udgivet: 15/9-2016.

Antal stjerner: 4/5







Skyriel.
En stormfuld vinternat kommer en pige til verden.
Moderen får et foruroligende varsel om sin datters 
magiske kræfter og sender hende i hemmelighed 
bort til øen Josil.
Her vokser Skyriel op hos magikeren Alainon, 
men hun er ikke som nogen anden pige på øen.
Hun går på jagt, bander og bider fra sig,
og gamle Alainon går hende på nerverne.
Hvorfor vil han ikke fortælle hvor hun kommer fra?

I hendes 16. år viser Dragevarslet sig på himlen.
Det er første tegn på Ovanienprofetiens opfyldelse,
og Alainon bliver nødt til at tale.

Profetien spår at en stærk magiker vil dræbe kongen og tage magten.
Det skaber panik i kongestaden, og kongen beordrer Ovanerrigets magikerslægter fængslet eller dræbt.

Alainon bliver arresteret og sendt til det berygtede fængsel Darc Nox.
Skyriel følger efter, fast besluttet på at redde ham.
Det bliver begyndelsen på en rejse gennem et rige med grusomme pirater, skruppelløse sultaner og frygtelige søuhyrer.


Ovanienprofetierne er en fantastisk historie, fyldt med, magi - drama - nye venskaber - eventyr og magt.

Ovanienprofetierne 1, handler om pigen Skyriel der som 5 årig blev efterladt ved Alainon af sin mor på øen Josil.
Skyriel var meget nysgerrig og kom med mange spørgsmål som lille, ofte nogle Alainon ikke kunne svare på eller ikke ville, så han sendte Skyriel i skole.
Men Skyriel var lærenem og hurtigere end de andre elever, så fra start af blev hun allerede mobbet. Og det stoppede egentlig aldrig igen.
Med tiden og de blev ældre kaldte de hende mange grimme ting og beskyldte hende for meget.
Men værst af alt, blev hun kaldt magiker fordi hun var så lærenem.
Magikere er ulovlige, og har ingen ret til at leve i følge loven.
Men en dag finder Skyriel ud af at hun rent faktisk er magiker selv, og at Alainon også selv er magiker.
Alainon tager til opgave af lære hende om magiens verden og hvordan hun bruger den.
For han mener hun er den ovanienprofetierne nævner.
Men ikke længe efter han tager sig til opgave at lære hende om magien, bliver han anholdt og slæbt med til det topsikrede fængsel Darc Nox.
Men det stopper ikke Skyriel, da hun finder ud af han er blevet anholdt, vælger hun at drage ud efter ham og befri ham fra stedet.
Det er starten på et farefuldt eventyr for den unge Skyriel.

Skyriel gav mig en del mere en jeg havde forventet, den var meget mere spænende end jeg lige havde troet, og jeg fortyder på ingen måder at jeg har læst den, skal klart læse videre på hendes eventyr når jeg kan.
Jeg nød virkelig at følge Skyriel på hendes eventyr igennem Ovanienrigerne. 
Der er massere af detaljer, og når hun kommer nye steder er der forklaret rigtig godt, selv om bogen er lang, så er der hverken for lidt eller for mange detaljer, og der er lige tilpas nok handling, og det er fordelt godt ud over hele bogen.
Sproget er let og forståeligt.
Skriften er lidt stor i bogen, men gør egentlig ikke så meget.
Kapitlerne er fordelt lidt ud på forskellige personer vi også møder i den her bog. Min mening om det er at det ret godt, for så køre man ikke for hurtigt træt i at læse om den samme person hele tiden.

Kan klart anbefale denne bog til eventyrelskende, både voksne og børn.  

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Ikke flere indlæg på denne blog, følg den nye!

Sidste indlæg, følg den nye blog!  Titlen her siger jo lidt sig selv. Dette kommer til at være mit sidste indlæg på denne blog.  Grun...