20.05.2019

Overraskelses bog / Anmeldereksemplar: Guardian #1 - Nomade 44.

Normade 44. 

Titel: Guardians #1 - Nomade 44.

Original titel: Guardian #1 - The Ultimatum.

Forfatter: Karen Robards, 

Udgivet på dansk ved: Flamingo.

Udgivet på dansk den: 12/04-2019.

Antal sider: 299.

Antal stjerner: 3,5/5. 

Bogen er tilsendt af forlaget,
så mange tak til dem! 



Bianca.

Tyv. Manipulator. Svindler af format. Kald det, hvad du vil – Bianca St. Ives er uden fortilfælde.

Bianca St. Ives har altid vidst, at hun ikke var helt ligesom andre piger på sin alder. I stedet for at hinke eller lege med dukker, blev hun undervist i kampsport og lærte at skille våben ad. Når de andre tog på ferie med deres forældre, tog hun på job med sin far, hvor hun lærte at holde hovedet koldt og slippe af sted med hvad som helst. Hun blev så at sige oplært til at deltage i familieforretningen. Nu er hun 26, gudesmuk og med imponerende evner inden for sit fag.

Det, andre tyve har stjålet, stjæler de tilbage – til dem, der betaler dem for det. Men det sidste kup i Bahrain gik ikke helt efter planen – de to hundrede millioner dollars og tophemmelige officielle dokumenter, de skulle have fingrene i under en stor fest i prinsens palads, var allerede væk, da de lukkede boksen op. Og hendes far gik op i røg på opgaven. Sagen er bare, at den amerikanske efterretningstjeneste ikke tror på, at han er død. Og de vil gøre alt, hvad der står i deres magt for at fange ham, inklusiv bruge hans datter som lokkedue. Med meget lidt hjælp og hendes liv på spil, er det op til Bianca at finde frem til, hvad der egentlig er sket – og rette op på det, før det er for sent.

Nomade 44 er en actionpræget spændingsroman om svindelnumre, storstilede kup og et ikke helt normalt far-datter-forhold med den unge, smukke og modige Bianca i hovedrollen.



Jeg har nu fået læst første bog i Guardians serien.
Og jeg må sige den var ret god.
I starten havde jeg dog lidt problemer med Bianca, jeg synes hun gik hen og blev lige en tand for selvsikker om alt, og det følte jeg lidt gik hen og blev for meget pral undervejs. Dog synes jeg det ændrede sig lidt igen da jeg var nået over halvvejs, og begyndte at dæmpe sig lidt igen.
Der efter begyndte jeg at synes mere og mere om Bianca.

Der var massere af spænding i bogen fra start af.
Allerede fra første og andet kapitel af er der nemlig gang i den.
Bianca og hende hold er nemlig igang med at udføre et stort kup, som dog ender galt.
De 200 millioner dollars som hun skulle stjæle, er nemlig allerede væk da hun når frem til hvor de skulle være. Og der efter går det sådan set lidt ned af bakke.
Bianca prøver at flygte, men det viser sig ikke at være helt så let som hun havde håbet på.
Prinsen (Som hun skulle stjæle fra) Vil nemlig snakke med hende da hun prøver at smutte, og der ved Bianca allerede at de er opdaget.
Men under hendes flugt møder hun også den flotte agent. Eller hun er hvert fald ret sikker på han er agent.

Jeg var ret underholdt igennem hele bogen, det sker en masse spændende, sjove og triste ting undervejs for Bianca.
For undervejs nær slutningen kommer der virkelig gang i den, og Bianca får en masse at vide om hvem hun i virkeligheden er, og at tingene ikke helt er som hun måske lige troede.
Og for at være ærlig, havde jeg faktisk ikke lige forudset den selv, hvilket jo er et stort plus.
Sproget i bogen er forståeligt og let at følge med i.
Forfatteren er nemlig rigtig dygtig til at forklare i detaljer og gøre det hele mere livagtigt og lettere at forstille sig.
Dog synes jeg desværre at forfatteren formår at overforklare en del ting i bogen, som virker ret indlysende, og noget man selv burde kunne regne ud. Det synes jeg desværre var lidt træls.
Men jeg kan helt klart anbefale denne her bog til jer læsere der er til - Action, svindelnumre og et lidt specielt far-datter forhold.


Bogen er tilsendt af forlaget til anmeldelse, og er udelukket blevet anmeldt efter egne meninger og holdninger til bogen.  

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Ikke flere indlæg på denne blog, følg den nye!

Sidste indlæg, følg den nye blog!  Titlen her siger jo lidt sig selv. Dette kommer til at være mit sidste indlæg på denne blog.  Grun...