15.08.2019

Anmeldelse: Fandom #1.

Fandom.

Titel: Fandom #1.

Original titel: The Fandom #1. 

Forfatter: Anna Day. 

Udgivet på dansk ved: Politikens forlag.

Udgivet på dansk den: 29/10-2018. 

Antal sider: 488.

Antal stjerner: 4/5.



Pas på med hvad du ønsker dig.

De drømmer om at være med i deres yndlingsbog – men da drømmen går i opfyldelse viser den sig at være et mareridt.

Violet og hendes bror er sammen med to venner på vej til Comic-Con, en kæmpe messe for popkultur. Her skal de møde deres idol, Willow, som er hovedperson i filmatiseringen af deres yndlingsbog. Vennerne drømmer om at være en del af bogens fiktive univers, og kort efter mødet går drømmen på mystisk vis i opfyldelse.

Da de fire venner bliver draget ind i handlingen og filmens heltinde dør, bliver Violet nødt til at spille hendes rolle, så de kan finde en måde at komme tilbage til virkeligheden på med livet i behold.


Dette var en spændende og interessant bog jeg havde svært ved at slippe da jeg først var begyndt.
Jeg håber virkelig der måske kommer en to´er som jeg læste lidt om på goodreads. 

Da jeg først begyndte på bogen blev jeg alligevel ret hurtigt fanget. Igennem hele bogen følger vi dog desværre kun en af personernes synsvinkel, og det nemlig Violet, og jeg vil sige at selv om hun er "den der kan rede dem alle" så er det alligevel lidt trist vi kun får lov at følge hende, men ikke også hendes bror og to venner, for dem ville jeg gerne have haft lidt fra omkring det hele også. 
Violet, hendes bror og to venner Katie og Alice er på vej til Comic-con, en kæmpe messe for popkultur. Her skal de møde deres kæmpe idol, Willow som er en af hovedpersonerne i filmatiserinen af deres ynglings bog - Gagledansen. - 
De alle drømmer om at være en del af bogens univers, og inden de ser sig om, er de det faktisk. 
Men det er ikke helt så perfekt som de havde håbet.
For de kommer til at slå heltinden Rose ihjel, og Violet må derfor indtage hendes plads og afslutte historien som den blev skrevet.
Men det viser sig ikke at være helt så let som håbet, for der er noget helt galt. 

Jeg vil sige dette var en vildt spændende bog, og jeg var hele tiden nysgerrig efter at vide hvad der ville ske, og hvordan Violet ville håndtere at hun nu skulle indtage en heltindes plads, Violet af alle som er en nervøs og usikker pige. Det stik modsatte af den modige heltinde. 
Men vi kan vel næsten alle godt regne ud at det ikke vil køre helt smurt for hende Violet, tingene udvikler sig i anderledes retninger end hun havde håbet, både fordi hun klokker i den, men også fordi der er andre er spænder ben for hende, spoiler selvfølgelig ikke hvem det er, men jeg var både overrasket og så alligevel ikke helt. 
Men jeg vil sige at jeg på en måde kunne forudse en smule af handlingen, men der var også meget af tiden ting jeg slet ikke havde set komme, eller små twist hvor man troede det ville ske, og så skete der noget helt andet. 

Forfatteren har skabt et interessant plot, og jeg kunnet bare næsten ikke stoppe med at læse når jeg først var igang. Skrivestilen er også let og forståelig, og jeg havde intet problem med at følge med.
Forfatteren er også rigtig dygtig med sine detaljer, og under hele læsningen følte jeg det var som om jeg fulgte med Violet på sidelinjen i den her verden hun var endt i. 
Men som sagt får den ikke sidste stjerne på grund af det med jeg synes der manglede lidt fra de andre personer i bogen, det manglede altså bare. 
Men det er helt klart en bog jeg kan anbefale jer læsere der ude! 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Ikke flere indlæg på denne blog, følg den nye!

Sidste indlæg, følg den nye blog!  Titlen her siger jo lidt sig selv. Dette kommer til at være mit sidste indlæg på denne blog.  Grun...