11.08.2019

Anmeldereksemplar: Neverworld Wake.

Neverworld.

Titel: Neverworld Wake.

Original sprog: Engelsk.

Forfatter: Marisha Pessl.

Udgivet på dansk ved: Alvilda.

Udgivet på dansk den: 31/10-2018.

Antal sider: 326.

Antal stjerner: 4/5.

Bogen er tilsendt af forlaget,
så mange tak til dem! 


Neverworld Wake.

Engang var Beatrice og hendes fire bedste venner dem, som alle andre elever på skolen så op til. Men pludselig døde Beatrices kæreste, Jim, og alt ændrede sig.

Et år efter deres eksamen genforenes vennerne, og Beatrice håber at nå til bunds i de ubesvarede spørgsmål om Jims død, som bliver ved med at plage hende. 

På vej hjem fra en bytur kører de galt, men kommer tilsyneladende uskadte hjem. En mystisk mand banker på døren og meddeler dem noget, der umuligt kan være sandt: De døde alle i bilulykken, og de befinder sig nu i en fold i tiden, er et sted mellem liv og død – et såkaldt neverworld wake.

Deres eneste mulighed for at undslippe er, hvis de alle kan træffe det samme grusomme og umulige valg. 

Det første Neverworld wake er begyndt



Dette var en bog der ret hurtigt fangede mig med sin interessante bagsidetekst da jeg først så den udkom på dansk, og jeg må nu nok sige bogen var virkelig også spændende.
Jeg må også sige at dette var en bog der ikke var let at gennemskue, og jeg kunne ligesom ikke helt gætte mig frem til hvordan slutningen ville være, og det var et super stort plus, for selv om jeg egentlig godt lidt vidste hvem der ville overleve, så kunne jeg ikke forestille mig vejen frem til den slutning.

Efter Beatrice´s kæreste Jim døde skiltes de fem bedste venner, men et år efter deres eksamener genforenes de, og Beatrice håber at finde ud af hvad der skete med Jim. 
Men hurtigt går det galt efter en bytur, og de er nu endt i Neverworld wake og skal tage en hård beslutning. 
Hvem skal overleve, for ud af alle fem er der kun en der vil overleve det.

Jeg må sige jeg blev rigtig hurtigt fanget af skrivestilen, for jeg lagde rigtig hurtigt mærke til at bogen faktisk er skrevet i datid helevejen og fra Beatrice´s synsvinkel, og det synes jeg faktisk var virkelig interessant, for de fleste bøger jeg læser er ofte skrevet i tredjeperson, så det var skønt med noget andet til en forandring. 
I løbet af bogen vil jeg både sige der faktisk ikke sker så meget og alligevel en masse forskelligt, for efter Beatrice og hendes venner ender i det er Neverworld wake vil de ligesom ikke rigtigt acceptere det faktum kun en overlever, og går sådan set lidt amok eller bliver sære, og det faktisk kun Beatrice der prøver at holde styr på dem, så undervejs følger vi hende følge efter de andre for at finde ud af hvad de laver, og jeg må sige nogle af dem laver nogle forskruede ting.
Men nu vil jeg jo heller ikke spoile hele bogen, så så meget mere vil jeg heller ikke fortælle. 

Men jeg vil sige at da vi nærmer os slutningen og det her mysterium omkring Jims død bliver taget op og undersøgt blev jeg faktisk virkelig overrasket over hvordan det var sket og hvorfor. 
For jeg synes virkelig forfatteren formåede at smide en masse mystiske ting ind der gjorde det svært at regne sig frem til hvem der skulle have gjort det og hvorfor, hvilket var det der fangede mig mest i bogen. 

Sproget i bogen er som sådan ret let og nemt at følge med i, og derfor vil jeg sige selve sproget og handlingen vil passe til en 13-14+ aldersgrænse. 
Forfatteren har valgt at skrive den i datid, men formår også stadig at huske en masse detaljer og info omkring deres omgivelser, følelser, handlinger og frustrationer omkring det her Neverworld, og det var faktisk næsten sådan at jeg følte jeg selv befandt mig i den verden sammen med de 5 personer. 
Jeg vil helt klart gerne læse mere fra forfatter Marisha Pressl, for hun skriver livligt, spændende og detaljeret. 

Jeg kan kun anbefale denne bog hvis i er til lidt mysterier og drama. 



Bogen er tilsendt af forlaget til anmeldelse og er blevet anmeldt efter egne meninger og holdninger til bogen. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Ikke flere indlæg på denne blog, følg den nye!

Sidste indlæg, følg den nye blog!  Titlen her siger jo lidt sig selv. Dette kommer til at være mit sidste indlæg på denne blog.  Grun...