06.08.2019

Wrap up Juli. - 2019.

Min Wrap up for Juli.

Tænk engang så er Juli allerede slut, jeg synes næsten lige vi var gået ind i måneden, synes ikke jeg kan følge med i år. 
Som sagt er Juli gået stærkt for mig, og jeg har faktisk bare ikke fået læst særligt mange bøger i den måned, for jeg har brugt en masse tid med min kære familie, og det skal der jo også være tid til! Og hvor har jeg dog hygget mig. 
Men altså i Juli blev det til næsten hele 7 bøger. Den syvende bog jeg gik igang med nåede jeg så ikke lige at blive færdig med, men er nu læst færdig her i August.
Alt i alt er det ca 2814 sider, de fleste af bøgerne var også alligevel ret tykke. Dog er jeg ikke helt tilfreds eftersom jeg har ferie. MEN ferien er ikke slut endnu, så jeg kan nå lidt endnu som jeg også regner med jeg kommer til. 

Nu til listen!

  1. Alvina 1, Skyggesøstre. Skrevet af Chloé Esposito. - En yderst fantastisk spændende bog med en forskruget antiheltinde som hovedrolle. Jeg kedet mig på intet tidspunkt igennem bogen, og blev gentagende gang overrasket over Alvina og hendes påfund og måde at acceptere en masse på. - Tak til People´s Press for anmeldereksemplaret! - Alvina Anmeldelse.
  2. Hot Mess. Skrevet af Lucy Vine. - En bog jeg købte af en anden blogger, og så var den endda signeret! Hvor var jeg glad! Og fantastisk bog, den var morsom, interessant og bare super god. Jeg fik mig nogle gode grin i den bog, faktisk kan jeg ikke huske hvornår jeg har grint så meget til en bog højlydt under læsningen før! 
  3. After #2, Tvivlen. Skrevet af Anna Todd. - Dejligt endelig at få læst en fortsættelse, desværre var det en jeg følte gik meget i ring. Uden at spoile for meget af handlingen vil jeg gerne forklare yderligere, jeg oplevede mange gange at Tessa og Hardin fandt sammen og brød med hinanden på grund af noget Hardin gjorde. Men jeg oplevede også Tessa vokse lidt i bogen og håber på endnu mere i tredje bog!
  4. Fandom. Skrevet af Anna Day. - Endnu en bog jeg købte af samme blogger som med Hot Mess. - Dette var en spændende og fangende bog jeg havde virkelig svært ved at slippe igen, og jeg nød den virkelig og håber sådan på en to´er som jeg opdagede på Goodreads der nok kommer! 
  5. Neverworld Wake. Skrevet af Marisha Pressl. - En yderst interessant bog! Jeg synes virkelig det var en bog jeg ikke kunne regne mig frem til slutningen på og blev vildt overrasket over, hvilket er det største plus ved bogen. Men altså - 5 unge sidder fast i Neverworld efter en bilulykke men kun en vil overleve det? - Det lyder nu ret spændende! Tak til Alvilda forlag for anmeldereksemplaret. 
  6. Offsides #2, Forkert Kys. - En bog jeg desværre var ret skuffet over. Som sådan var handlingen meget sød, men jeg synes alligevel også den mindede en hel del om første bog i serien! En utro kæreste, en beundre, noget forkert. - Det føltes ligesom lidt forfatteren havde genbrugt sin første fortælling men med lidt ændringer og nye personer ( Dog i samme omgangskreds. ) Og det skuffede mig. Tak til Palatium books for anmeldereksemplaret! 
  7. Throne Of Glass #3, Ildens Arving. Skrevet af Sarah J. Mass. - FANTASTISK BOG. Nåede dog kun i Juli at læse de første 356 sider. Hvor nød jeg at være tilbage i det univers, og især efter den cliffhanger i anden bog, jeg slugte bogen, men prøvede hårdt at trække den nogle dage så jeg kunne nyde den i længere tid! Jeg kan ikke vente på fjerde bog nu! Så pleass Tellerup oversæt lige resten at serien så i søde! 

Men altså det var listen over læste bøger i Juli! Fantastiske bøger, og jeg glæder mig til mange flere fantastiske læseoplevelser ud i fremtiden! 
Jeg behøver ikke smarte rejser til udlandet i min sommerferie, jeg kommer til nye lande og tider hver gang jeg åbner en ny bog! :P 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Ikke flere indlæg på denne blog, følg den nye!

Sidste indlæg, følg den nye blog!  Titlen her siger jo lidt sig selv. Dette kommer til at være mit sidste indlæg på denne blog.  Grun...