16.11.2017

Min første gang på Bogforum?

Bogforum.

Jeg var for første gang på bogforum i år, jeg var der dog kun om søndagen og det må jeg indrømme jeg er glad for, for det var både grænseoverskridende og overvældende med alle de nye indtryk og mange folk.
Men jeg nød det alligevel utroligt meget, jeg fik mødt lidt forfattere og snakket med dem, og de tog rigtig godt imod mig og var meget imødekommende.
Den første jeg mødte da jeg kom var, Pernille kim Vørs, og hun var utroligt sød, jeg fik også købt hendes bog, Dæmonerne fra dybet, og fik også lige en lille hilsen med i den fra hende, som jeg er meget glad for.
Jeg skulle selvfølgelig også lige forbi Tellerups stand, for der satsede jeg på at kunne opsnuse Anika Eibe og Louise Haiberg, og det gjorde jeg selvfølgelig også, de var utroligt søde og imødekommende.
Jeg havde nemlig deres nyeste udgivet bøger med, som jeg gerne ville have signeret, og det gjorde de med glæde. :-)
Og da jeg alligevel var der fik jeg også lige raget en god stak bøger med hjem som pynter godt på min hylde nu, nemlig hele 9 bøger fra deres stand.
Senere på dagen skulle jeg dog lige tilbage, for der var det at Lene Dybdhal signerede bøger, og skulle da lige have hendes nye bog Blodbæst signeret også.
Fik også den dag signeret af Nanna foss og Boris Hansen.
Jeg havde nemlig Ursiderne med hjemme fra selv, og så tænkte jeg da lige jeg ville købe første bog i Panteon-sagaen da jeg havde hørt en del godt om den.



Udover at have mødt nogle utroligt søde forfattere ved Tellerups stand, var jeg også lige forbi ved Mellemgaards forlag, og fik et rigtig godt tilbud som jeg ikke kunne modstå, nemlig alle fire bind i Fønixens hjerte serien til kun 250 kr, af forfatteren Christina Ramskov selv, og dem fik jeg selvfølgelig også lige signeret. :-)
Ud over en masse nye bøger og signeringer, havde jeg en rigtig fin dag der, fik også hørt Pernille Eybye læse op af en af hendes bøger.
Men efter det havde jeg egentlig ikke rigtig overskud til mere, jeg kørte hurtigt træt og min angst blev desværre lidt for ulidelig at have med at gøre, så jeg smuttede hurtigt tilbage til lille Fyn sammen med min mor, og en masse gode bøger. :-) 
Det hvert fald ikke sidste gang jeg skal til sådan nogle ting omkring bøger, men måske tager jeg istedet Esbjerg fantasy festival næste år, den skulle vidst også være ret god. :-)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Ikke flere indlæg på denne blog, følg den nye!

Sidste indlæg, følg den nye blog!  Titlen her siger jo lidt sig selv. Dette kommer til at være mit sidste indlæg på denne blog.  Grun...