Anmeldelse: The Raven Cycel #1.

Ravnedrengene.

Titel: The Raven Cycel. - Ravnedrengene.

Original titel: Raven Boys 1.

Forfatter: Maggie Stiefvater.

Udgivet på dansk ved: Turbine.

Udgivet på dansk den: 12/10-2017

Original sprog: Engelsk.

Antal sider: 402.

Antal stjerner: 4/5.

Blue og Gansey.

Blue lever i en familie der er synske, men hun er ikke selv synsk. Hendes evne er at hun forstærker de synskes evner.

Lige siden Blue var lille har hun vidst at hun ville ende med at slå sin ægte kærelighed ihjel ved at kysse ham.

Så Blue er fast besluttet på hun aldrig vil forelske sig i nogen, for hun vil ikke være skylden i nogen er døde.

Blues mor er synsk, og hvert år på Skt. Marks dag står Blue ved hendes mors side, og ser hvem der dør i løbet af året.

Den nat ser hun dog en ånd ved navn Gansey, men hvorfor kan hun se ham?

Enten må han være hendes ægte kærlighed, eller så slår hun ham ihjel.

Gansay er en Ravnedreng, som går på Aglionby privatskole, og det er den type Blue altid har undgået.

Gansay er ikke nogen helt normal dreng, han er interesseret i det overnaturlige, og har sig selv et mål sammen med nogle andre drenge som også går på den skole, og Blue ender så med at blive trukket ind i der og vil hjælpe dem.

Men hvad er det Gansay leder efter?

Og hvorfor er det egentlig han leder efter det?

Jeg har hørt utroligt meget godt om den her bog, og tænke at det altså var på tide jeg selv fik den læst nu hvor den var udkommet på dansk.

Og jeg må sige jeg også selv er vild med den her bog, og jeg skal med sikkerhed læse videre på den her fortælling.

Jeg nyder hver og en person i den her bog. 

De er alle så forskællige på hver deres måde.

Blue er egentlig genert, men også ret så standhaftig, og det synes jeg rigtig godt om, at hun ikke lader sine følelser komme i vejen, og vil klare sig selv.

Gansay er faktisk ret arrogant uden selv at ligge mærke til det, han har ikke noget imod at kaste med pengene omkring sig, og tænker faktisk ikke rigtigt før han taler, og får ofte sagt noget forkert, som egentlig gør det hele lidt sjovere.

Så der Adam, den stille, ikke rige men meget selvstændige og flittige dreng.

Ronan er egentlig ret voldlig, fornærmer ofte de andre, og røv ligeglad med studierne.

Sidst men ikke mindst er der den stille Noah, han er meget i baggrunden, og blander sig sjældent.

Hver person har virkelig sin egen personlighed som gør at jeg følte det her var rigtige personer jeg sad og læste om.

Bogen er meget detaljeret, og der er en fin mængde handling som gjorde bogen svær at lægge, men også at man ønsker at læse den langsomt så man kan nyde den i længere tid.

Sproget er egentlig ret flydende og nemt at komme igennem.

Dog kan den godt være lidt forvirrende, det synes jeg hvert fald den var i starten, og det så også derfor den kun får de fire stjerner.

Men jeg vil hvert fald anbefale denne super gode bog til alle der elsker en god fantasy bog.