05.07.2019

Wrap-up - Juni 2019.

Wrap-up for Juni måned. 

Så er Juni overstået og jeg har nu fået overblik i hvad jeg fik læst i løbet af måneden! 
Jeg fik i alt læst 9 bøger! Flere end jeg lige havde forventet, men slet ikke nok! Jeg havde så mange andre bøger jeg også gerne villet have læst i Juni måned, men dem må jeg jo så læse her i Juli, nu har jeg trods alt også sommerferie, og massere af tid til det. 
Men jeg fik ca læst - 2776 - sider. Så de fleste har altså været korte bøger i denne omgang. 
Jeg var ret vild med de fleste af bøgerne, men der var dog nogle stykker der ikke helt faldt i min smag, hvilket jeg var overrasket over, men sådan er det jo bare en gang i mellem, ikke alle bøger kan være lige gode, men vi har jo også alle forskellige smage, så selv om jeg synes de måske ikke var så gode, kan det jo godt være i har læst dem og har en helt anden mening om dem! 
Men nu til listen! 




  1. Dæmoncyklussen #3, Krigen i dagslyset, Del 2. Skrevet af Peter V. Brett. - Fantastisk bog! Elskede den virkelig, og kan næsten ikke vente på fjerde bog udkommer nu. Men jeg begynder dog at blive bange for det bliver en langtrukken serie, er ikke helt sikker på hvor mange bøger der er nu, men der er vidst en del på engelsk nu. - Tak til Dreamlitt for bogen! - Læs anmeldelsen her.
  2. I lyst og løgn #1, Forblændet. Skrevet af Pernille K. Vørs. - Endnu en fantastisk bog fra denne dygtige forfatter! Jeg er så utålmodig efter at få fat i anden bog i serien! Kan slet ikke vente, det kan ikke gå for langsomt. - Bogen modtog jeg af forlaget FOXY, ( et forlag under Tellerup ) og af Pernille, så tusind tak til dem. Læs anmeldelsen her.
  3. Bedre. Skrevet af Carey Heywood. - Helt klart den bedste bog jeg har læst af denne her forfatter, og jeg har nu læst en god del bøger fra hende af! Den rørte mig virkelig inderst inde, og hvis hun fortsætter med at skrive så rørende bøger, ender jeg med et overforbrug af kleenex. - Bogen er modtaget fra Palatium Books, så tak til dem!Læs anmeldelsen her.
  4. Lejlighed til deling. Skrevet af Beth O`leary. - Morsom bog, jeg grinte mange gange under den læsning, men alligevel tog forfatteren også seriøse emner op og formåede at gøre bogen både seriøs og sjov, og i den perfekte mængde af begge emner. - Bogen er modtaget af HarperCollins Nordic. Tak! 
  5. Evigt Liv #1, Førstelivet. Skrevet af Gena Showalter. - Fantastisk bog, med en virkelig spændende univers, jeg blev virkelig fanget af bogen og dens handling da jeg først fik hoved og hale i hvad der lige foregik, gjorde jeg altså først efter et par kapitler, det må jeg nu indrømme. Men helt sikkert en serie jeg skal læse videre på! - Bogen her er også modtaget af HarperCollins Nordic. 
  6. Tilstå. Skrevet af Colleen Hoover. - Første bog jeg læser af denne forfatter, men jeg forstår nu hvorfor hun er så populær. Jeg faldt for hendes skrivestil med det samme, og kunne slet ikke få nok. Jeg slugte det ene kapitel efter det andet, og nød virkelig hver en side! Ikke sidste bog jeg læser af hende. - Tak til Lindhart og Ringhof for bogen!
  7. Lille toværelses lejlighed med potentiale. Skrevet af Camilla Davidsson. - Som sådan en udmærket bog, men jeg synes desværre den mindede alt for meget om hendes serie om den unge Emma fra Stockholm. Jeg synes hun tog rigtig mange af de samme emner til denne her bog som hun brugte i den serie. Men jeg nød alligevel bogen, men det vil i kunne læse mere om i den kommende anmeldelse. - Tak til Palatium Books igen!
  8. Historien om os. Skrevet af Renèe Carlino. - Så smuk en bog! Jeg blev virkelig rørt under læsningen, og kunne slet ikke slippe den før jeg var færdig. Tror det tog mig omkring 5 timer at læse den, synes det var en smuk fortælling, men også ret barsk, den kvindelige hovedperson havde haft en hård barndom, det havde den mandlige også, men vi så det fra den kvindeliges syn. - Tak til Peoples`s Press for bogen! 
  9. Hilsen fra Båstad. Skrevet af Jenny Fagerlund. - Slet ikke en bog der faldt i min smag. Den kvindelige hovedperson kunne jeg slet ikke døje, hun var direkte ulidelig. Og så hendes kæreste pissede mig da helt af. Men den fik 3 stjerner, fordi jeg synes forfatteren havde fat i et interessant plot, men bare ramte lidt ved siden af med personerne og deres handlinger til tider, sådan var det hvert fald efter min mening. - Og endnu et tak til Palatium Books. 
Det var så alle månedens læste bøger! Jeg håber på mange flere i næste måned.
Har i fået læst nogle gode bøger?! Kommenter dem endelig! :-)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Ikke flere indlæg på denne blog, følg den nye!

Sidste indlæg, følg den nye blog!  Titlen her siger jo lidt sig selv. Dette kommer til at være mit sidste indlæg på denne blog.  Grun...