29.05.2018

Anmeldereksemplar: Dragernes Konge #2 - Gøglerkongens sværd.

Gøglerkongens sværd.

Titel: Dragernes Konge #2 - Gøglerkongens sværd.

Forfatter: Carina Evytt.

Forlaget: Tellerup.

Udgivet: 

Antal sider: 461.

Antal stjerner: 5/5.

Bogen er tilsendt af forlaget, så mange tak!





Klatreprinsessen.

I tyve år har riget Perina lidt under den tyranniske kong Tarodan. 

Nu ulmer oprøret …

Kiri lever et frit, men farligt liv. 

Sammen med barndomsvennen, Josvai, leder hun en røverbande, og er kendt og eftersøgt som landets bedste klatretyv. Kiris rygte når vidt omkring, og en dag bliver hun kontaktet af den mystiske gøgler, Waris, som ønsker at hverve hende til en usædvanlig opgave. 

Hun skal stjæle et sværd fra en fæstning på en klippeø der bevogtes af de berygtede, mørke troldmænd, Drakkar.

Og som om det ikke er nok, ligger øen midt i et område der regeres af den forførende og utilregnelige elletrold, Svart. En konge som Waris både hader og frygter.



Gøglerkongens sværd overgik alle forventninger og gav mig en humoristisk læseoplevelse. Der var en hel del gange hvor jeg ikke kunne holde mine grin tilbage på grund af nogle sarkastiske eller sjove kommentarer. 

Gøglerkongens sværd er jo andet bind i serien - Dragernes konge - Men selv om det er anden bog, så kan den faktisk godt læses uden at have læst den første bog. Nu har jeg jo selv læst den første bog, og kunne da nogle gange godt se noget fra første og anden bog her krydse hinanden, og derfor synes jeg det var rart at have læst den første. Men man kan altså godt læse dem uafhængig af hinanden. 

Kiri, ja hvad skal jeg dog sige om hende. Jeg er vild med hende, hun har virkelig ben i næsen, og kan sagtens sige fra hvis hun er utilfreds, og hun kan da helt sikkert klare sig selv. Hun er på ingen måder afhængig af en mand. Selv om hun nu nødigt ville undvære sin bedste ved Josvai.
Hun er sarkastisk, ironisk og flabet, og så hun egentlig ikke særligt sippet og det gør hende så utroligt interessant at følge. 

I denne bog læser vi også fra to forskellige personers syns vinkler, denne gang er der Kiri og Waris.

Waris er ham vi kalder gøglerkongen, han er ret sjov at følge og læse om. Han er meget opmærksom på andre, og især Kiri. 
Men Waris har også et mål, et mål der bare skal opnås. 
Waris er en tiltrækkende mand, og det kan Kiri heller ikke undgå at se, udvikler det mon sig til noget? Ja læs bogen så finder du nok ud af det.

Slutningen på bogen irriterede mig lige så meget som i første bog, og jeg ved bare allerede nu at jeg bare må have fingrende i bog tre der snart udkommer, for jeg bliver nød til at finde ud af hvad der sker.

Selve handlingen er jeg nu også ret vild med. Selv om det er en seriøs opgave Waris sætter hende på, så det ikke kun det, som det hele går op i. Der er massere af humor med som gør det hele så meget sjovere. 
Og de her Elletrolde var nu også interessante at høre om.

Sproget er let og lige til. Jeg vil dog sige at jeg synes jeg støder på en hel del navne jeg bare overhovedet ikke kunne udtale, men ud over det, så den ret så let og nem at følge med i, jeg følte ikke behov for at genlæse sætninger eller sider. 
Kapitlerne er heller ikke for lange, og så skifter de ofte mellem Kiri og Waris, også midt i kapitlerne engang imellem, så de bliver på intet tidspunkt kedelige. 

Jeg vil helt klart anbefale denne bog, især hvis i læsere er til fantasy, drager, underjordiske og humoristiske kommentarer. 



Bogen er tilsendt af forlaget til anmeldelse og er udelukket blevet anmeldt efter egne meninger og holdninger til bogen.  

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Ikke flere indlæg på denne blog, følg den nye!

Sidste indlæg, følg den nye blog!  Titlen her siger jo lidt sig selv. Dette kommer til at være mit sidste indlæg på denne blog.  Grun...