04.08.2018

Anmeldereksemplar: Dødens Mærker.

Dødens Mærker.

Titel: Dødens Mærker #1.

Original titel: Carve the mark.

Forfatter: Veronica Roth.

Udgivet på dansk ved: Alvilda.

Udgivet på dansk den: 17/01-2017.

Antal sider: 464.

Antal stjerner: 4/5.

Bogen er tilsendt af forlaget, så mange tak!



Dødens Mærker.

CYRA ER SØSTER TIL EN BRUTAL TYRAN, der regerer over sit folk med en jernnæve. Hun har et unikt talent for at påføre smerte, som hun tvinges til at udnytte. Men Cyra ønsker at være andet end bare sin brors våben – og i hemmelighed lægger hun planer …

Akos bliver som barn kidnappet af Cyras bror, og mod sin vilje tvinges han ind i en verden af vold og frygt. Men efterhånden udvikler han alligevel et slægtskab med sine dødsfjender.

Hadet mellem Cyras og Akos’ lande og familier virker uoverstigeligt. De to må bestemme sig for enten at hjælpes ad med at overleve – eller tilintetgøre hinanden.




Jeg har nu fået læst Dødens Mærker, og jeg er da imponeret. 
I starten havde jeg lidt svært ved at komme igennem nogle af kapitlerne, jeg synes de virkede lidt tørre. Der var massere af detaljer med til at gøre det hele nemmere at forstille sig, men jeg synes der manglede liv og energi i de personer vi fulgte.
Men jo længere ind jeg kom i bogen, jo mere energi og liv synes jeg alle personerne fik, og jeg blev mere og mere interesseret og nysgerrig efter at finde ud af hvad der ville ske. 
Så i sidste ende endte det faktisk med at være en bog jeg godt kunne lide.

Cyra var på ingen måder min favorit i starten, jeg var direkte irriteret over hende. Jeg synes hun gav for meget efter sin brutale storebror, og lod ham misbruge hendes evner til hans fordel.
Cyra er egentlig en stærk nok kvinde, men hun lader sig bruge for meget i starten, og det synes jeg er trist når hun i forvejen pines af sin evne.
Jeg vil dog sige at nær de sidste 150 sider, begyndte jeg at blive gladere for hende, hun ændrede sig lige som lidt. Og jeg håber det holder ved i næste bog.

Så der Akos, jeg synes ærligtalt han virkede lidt tør i starten, men det synes jeg så om dem alle. Men ikke langt inde i bogen synes jeg ligesom han liver op, og får noget mere energi og gejst. Han blev hurtigt en af mine favoritter, fordi jeg virkelig synes om hans omsorgsfulde side over for sin bror og dem han nu holder af.

Selve handlingen synes jeg egentlig ret godt om.
Jeg kan godt lide det her med skæbnerne og at når ens skæbne først er blevet sagt for er den fastlagt. Det er interessant at læse om, og da forfatteren virkelig fik lagt lidt energi og liv i karakterene og deres væremåder, så blev det hele også bare meget mere spændende.
Jeg synes også det var interessant at høre lidt omkring det her med den her strid der er i mellem Akos og Cyras folk, og hvordan de behandler hinanden. 

Jeg vil ikke kalde denne her bog for særlig letlæselig. Sproget er egentlig fint nok, men det kan virke lidt tungt engang imellem. 
Kapitlerne skifter meget mellem korte og mellem lange kapitler, og det egentlig fint nok, for de forskellige kapitler formår at slutte okay spændende og holde interessen oppe. Og så skifter de lidt mellem Akos og Cyra.

Jeg vil hvert fald anbefale denne her bog, især hvis i er til det her lidt drama mellem lande, og skæbner der er forudbestemt fra deres fødsler. 
Jeg glæder mig hvert fald til at læse videre. 




Bogen er tilsendt af forlaget til anmeldelse og er udelukket blevet anmeldt efter egne meninger og holdninger til bogen. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Ikke flere indlæg på denne blog, følg den nye!

Sidste indlæg, følg den nye blog!  Titlen her siger jo lidt sig selv. Dette kommer til at være mit sidste indlæg på denne blog.  Grun...