28.08.2018

Anmeldereksemplar: Sjælemærket.

Sjælemærket.

Titel: Sjælemærket.

Forfatter: Camilla Schack.

Forlaget: Mellemgaard.

Udgivet:07/11-2014.

Antal sider: 306

Antal stjerner: 4/5.

Bogen er tilsendt af forlaget, så mange tak!



Mærket.

Et sted i mørket lurer en fjende med en sjæl opslugt af had og med magten til at tilintetgøre det eneste, der er værd at kæmpe for: kærligheden.
Det er ikke jubelskrig, der fylder det lille hjem, da den 17-årige Vida får besked på at pakke sine ting, for at flytte med sine forældre til USA. At starte på en frisk, på en ny skole med nye kliker og venner, er langt fra de forestillinger, hun havde om fremtiden. Da et frygteligt mareridt efterlader et rundt mærke mellem hendes kraveben, er der så overhovedet en fremtid at se hen imod?
Selvom venskaber blomstrer, og øjnene på den mystiske fyr, Alex, bringer smilet tilbage, er der mørke skygger, der truer med at ødelægge alt.

Uddrag af bogen:

”Dig … Hvad laver du her?”
Jeg var helt fortumlet og anede ikke, hvad jeg skulle svare. ”Øhh, jeg, øh, har fået arbejde her.”
Han klemte øjnene sammen og så direkte på mig. Det var, som om han prøvede at afgøre, om det virkelig var sandheden. Så løsnede han op og studerede mig nærmere. Hans øjne faldt med det samme på mit mærke mellem kravebenene. Jeg kunne ikke helt afgøre, om han virkede skræmt eller følte væmmelse. Uanset hvilke følelser det fik frem i ham, var det ikke rart. Jeg løftede uden at tænke over det hånden op og skærmede for mærket. Hans øjne veg ikke bort fra mig, men fandt i stedet mine øjne.




Jeg har nu fået læst Sjælemærket, og den var faktisk okay god, jeg havde dog en del imod slutningen og nogle små detaljer ved hende Vida som er hovedpersonen. 

Fra start af er bogen faktisk super god, den starter stille og roligt ud med vi lige får et lille overblik over hvor sur Vida faktisk er over hun skal flytte, og vi ser hende meget kort med hvordan hun er med sine venner i Danmark. 
Men da vi når til slutningen sådan de sidste 50 sider ca, begyndte jeg at blive lidt skeptisk, Vida opføre sig lidt for umoden til min smag, og jeg synes den måde der bliver reageret og handlet på er en smule overdrevet og det tabte mig lidt, også synes jeg ligesom bare ikke rigtigt handlingen var helt slut, jeg følte godt der kunne være tilføjet en to´er, eller 100 ekstra sider til bogen. 

Vida synes jeg faktisk okay om, hun er sød, fornuftig og flittig. 
Hun var super interessant at følge igennem bogen. Jeg kunne godt lide hendes væremåde det meste af tiden, men jeg synes ligesom også lidt efter hun møder ham her Alex, så render hun sådan lidt rundt med hovedet under armen. Hun er ikke helt så vågen og er lidt i en Alex tåge. Det synes jeg er lidt trist, for jeg synes virkelig bogen her har et super fedt emne, og hvis bare den der Alex tåge var drysset lidt ned og lidt mere af det her sjæle noget, så ville den havde været perfekt. 

Jeg vil sige bogen er super letlæselig, sproget er forståeligt og flydende. Jeg følte ikke på noget tidspunkt jeg ikke forstod hvad der skete, og der var massere af detaljer med til at gøre det hele lidt mere livagtigt for mig i billeder. 
Kapitlerne er lige tilpasse, og kunne godt lide det her med at når det ene kapitel sluttede, så startede det egentlig ofte med at de andet startede der fra igen. 
Igen handlingen var fed, men hvis der havde været mindre Alex tåge, og en lidt mere moden slutning, så havde den fået den sidste stjerne og været perfekt.

Men jeg vil da klart anbefale denne bog hvis i læsere er til noget interessant sjæle fantasy, ung kærlighed og spænding. 



Bogen er tilsendt af forlaget til anmeldelse og er udelukket blevet anmeldt efter egne meninger og holdninger til bogen.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Ikke flere indlæg på denne blog, følg den nye!

Sidste indlæg, følg den nye blog!  Titlen her siger jo lidt sig selv. Dette kommer til at være mit sidste indlæg på denne blog.  Grun...