28.04.2019

Anmeldereksemplar: Grisha #3 - Skyggernes Trone.

Skyggerne.

Titel: Grisha #3 - Skyggernes Trone.

Original titel:Ruin and Rising.

Forfatter: Leigh Bardugo. 

Udgivet på dansk ved: Alvilda.

Udgivet på dansk den: 01/02-2017.

Antal sider: 410.

Antal stjerner: 5/5.

Bogen er tilsendt af forlaget,
så mange tak til dem! 


Det sidste slag.

MØRKNINGEN – den tidligere leder af Ravka – sidder på igen på tronen, og landets skæbne hviler nu på skuldrene af en nedbrudt Solopvækker, en vanæret stifinder og de ødelagte rester af den engang så storslåede grisha-hær.

ALINA er stærkt svækket og befinder sig dybt nede under jorden i et netværk af huler. Hun må underlægge sig Apparatets beskyttelse, selvom hun ikke stoler på ham. Men hun har ikke opgivet drømmen om at finde Ildfuglen. Og da rygterne om et oprør når hende, ved hun, at det er på tide at møde Mørkningen og hans skabninger igen.

ILDFUGLEN – den sidste forstærker – er det eneste, der kan forhindre Ravkas tilintetgørelse. Men fuglens magt kan koste Alina den fremtid med Mal, som hun altid har drømt om. Alina begynder at optrævle Mørkningens hemmeligheder. Og dermed afslører hun noget, der for altid vil ændre hendes forståelse af den magt, hun besidder, og af det bånd, der binder hendes skæbne til hans.



Så har jeg nu fået læst den sidste bog Grisha trilogien, og jeg må nok sige det har været en fantastisk oplevelse at fordybe mig i det her dystre Grisha univers, og at følge Alina igennem krig, kærlighed, og det at skulle finde sig selv.
Jeg og må med tristhed sige jeg er ked af den allerede er slut, men det er helt sikkert en serie jeg ser frem til at genlæse en dag.

Alina fejlede i sit forsøg på at myrde Mørkningen, og lever nu i fugtige huler, aftappet og uden kræfter. Og har en alliance med Apparatet, dog stoler hun ikke rigtigt på ham.
Mørkningen er tilbage på tronen, og leder heftigt efter Alina, og stopper ikke før han har både hende og stifinderen.
Alina hungre efter at finde den sidste forstærker - Ildfuglen. - Og vil gøre næsten alt for at finde den. Men med tiden viser det sig at ildfuglen måske kan koste hende Mal.

I løbet af bogen sker der rigtig meget, men det er som altid spredt godt ud over bogen så det ikke bliver for meget.
Jeg havde jo egentlig lidt set slutningen for mig, men alligevel vidste jeg ikke helt hvad der ville ske frem til slutningen. Dog sker der ting nær slutningen som overraskede mig meget, og gav mig lidt tvivl på om den slutningen jeg nu havde tænkt mig frem til nu også var den.
Men selv om jeg havde set slutningen for mig, nød jeg hver en side i denne her bog, for jeg kunne på intet tidspunkt forudse hvad der ville ske, eller den mængde spænding der var med, og det var der massere af.
Men undervejs følger vi jo også stadig Alina`s kærlighedsliv, og det var noget jeg ikke helt kunne forudse. Det er ikke nogen hemmelighed at der har været lidt knas mellem Mal og hende undervejs, og det forståeligt, de er forskellige og begge utroligt stædig. Men der var også lidt andre mænd undervejs i Alina´s liv, der gjorde jeg fik liv tvivl omkring hvor vidt det ville holde mellem hende og Mal.

Sproget i bogen er dejlig forståeligt, og jeg kunne under hele læsningen følge med. Forfatteren er nemlig fortsat dygtig til at gøre det hele spændende og levene. På intet tidspunkt underlæsningen blev det tørt eller kedeligt at læse, og se hvad der skete.
Mit eneste minus ved den her serie var faktisk lidt at jeg gerne ville have haft lidt fra Mørkningens side af, jeg følger godt der kunne have været lidt plads til små kapitler i ny og næ fra hans side af.
Dog sluttede kapitlerne ofte sådan at jeg bare følte jeg lige måtte læse videre, og derfor fik jeg også læst den sidste bog her ret hurtigt.
Jeg er fan af den her serie og forfatteren, og jeg glæder mig helt vildt til mere fra hende af!
Sidst vil jeg runde af med at anbefale serien til jer læsere der ude der er til dystert fantasy med lidt kærlighed og massere af spænding og drama. 



Bogen er tilsendt af Forlaget til anmeldelse, og er udelukket blevet anmeldt efter egne meninger og holdninger til bogen.      

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Ikke flere indlæg på denne blog, følg den nye!

Sidste indlæg, følg den nye blog!  Titlen her siger jo lidt sig selv. Dette kommer til at være mit sidste indlæg på denne blog.  Grun...