15.10.2018

Anmeldereksemplar: Natspindlerens dødsmærke.

Natspindleren.

Titel: Natspindlerens dødsmærke.

Forfatter: Karen Inge Nielsen.

Forlaget: Mellemgaard.

Udgivet: 11/12-2017.

Antal sider: 351.

Antal stjerner: 3,5/5.

Bogen er tilsendt af forlaget, 
så mange tak!



Natspindlerens Dødsmærke.

Tiden efter De Sorte og Tigrils fald har været hård.
Landet lå i ruiner - brændt til ukendelighed, og de menneskelige tab har været store.
Sammen med hertug Castor har Sia gjort sit bedste for at genopbygge livet i Karstel. 
Men sårene fra De Sortes tid er svære at hele. 
Selvom blomsterne står farvestrålende op ad husmurene i Karstels gader, kan de ikke fortrænge de mørke kræfter, der lurer i skyggerne.
Sia kæmper med sorgen over og savnet af sin far, og samtidig er en ukendt, hviskende stemme begyndt at hjemsøge hende om natten.
Langsomt går det op for Sia, at det, hun troede, var afsluttet, da Tigril faldt, langtfra er slut endnu. 
Legenderne spøger. Det onde lever stadig - og Natspindleren er kommet for at sætte sit dødsmærke.




Jeg har nu fået læst fortsættelsen på Sia´s fortælling.
Jeg vil sige at denne bog var egentlig også super god, jeg synes bare der gik lidt for lang tid før der sådan rigtigt skete noget. Den blev desværre lidt for langtrukken i starten. 

Tigril er faldet, og ingen lever længere under de sortes hårde hånd. Men dere tærren har alligevel sat spor, alle dem der var været fanger ser sort på dem der har været en del af de sorte. Desværre tænker de, der har været fanger ikke over at mange af dem der faktisk var en del af de sorte, sådan set kun var det for selv at overleve. 
Sia plages af en hviskende stemme om natten, og ved ikke om det bare er indbildning eller om der rent faktisk er noget galt. 
Det onde lever desværre stadig blandt dem alle, og nu er Natspindleren også kommet for at sætte sit mærke. 

Sia kan jeg nu stadig rigtig godt lide som person, hun ønsker virkelig stadig bare det bedste for alle omkring sig, men plages også selv af nogle problemer nu.
Jeg er faktisk lidt trist over allerede at sige farvel til Sia, men jeg synes nu denne serie sluttede rigtig fint. 

Sproget er fortsat rigtig fint, jeg følte ikke jeg ikke kunne følge med eller at jeg ikke forstod hvad der skete. 
Og jo længere ind jeg kom i bogen blev jeg mere og mere fanget. Jeg var hvert fald utroligt fanget af de sidste 120 sider ca, der var en del spænding med der. 
Kapitlerne fortsætter som i første bog, med at skifte i mellem flere forskellige personer, og det gjorde jo også vi fik et andet syn på sagen end kun Sia´s og det var dejligt nok, for alle der her personer der er med er super godt skrevet og virkelig skønne personer på hver deres måder, dog ikke lige de onde, dem kunne jeg selvfølgelig ikke lide, men de var godt beskrevet og man kunne fornemme ondskaben når man læste om dem. 

Så alt i alt synes jeg rigtig godt om bogen, jeg synes dog bare starten var lidt langtrukken, og jeg havde godt set lidt mere spænding og handling. 
Men jeg vil helt klart anbefale denne serie til jer læsere der ude der er til den her slags bøger. 



Bogen er tilsendt af forlaget til anmeldelse, og er udelukket blevet anmeldt efter egne holdninger og meninger til bogen.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Ikke flere indlæg på denne blog, følg den nye!

Sidste indlæg, følg den nye blog!  Titlen her siger jo lidt sig selv. Dette kommer til at være mit sidste indlæg på denne blog.  Grun...