Anmeldelse på: Dronningen af Tearling.

Dronningen af Tearling.

Titel: Dronningen af Tearling #1.

Original titel: The Queen of the Tearling.

Forfatter: Erika Johansen.

Udgivet på dansk ved: People`s Press.

Udgivet på dansk den: 29/04-2016.

Antal sider: 457.

Antal stjerner: 4/5.

Kan hun redde det ødelagte kongerige?

PRINSESSE KELSEA ER OPVOKSET I EKSIL, langt fra familiens kongerige. På hendes nittenårs fødselsdag ankommer den tidligere dronnings vagtværn for at eskortere hende tilbage til slottet, så hun kan genvinde sin retmæssige trone. 

Med sig har hun Tearling-safiren, der besidder store magiske kræfter, og hun får brug for den og al den hjælp, hun kan få, hvis det skal lykkes hende at nå sit mål. 

Jeg var meget spændt på at begynde på Dronningen af Tearling, for jeg havde hørt rigtig meget om den, men synes også selv af bagside teksten var rigtig fangende. Så jeg havde da lidt høje forventninger til den her bog.

Og den skuffede mig da heller ikke, på noget tidspunkt.

Erika Johansen har fået skabt en spændende fortælling, om en ung kvinde der skal regere over et land, men hvor hendes ryg faktisk bare er en stor skydeskive, for alt de tidligere dronninger har gjort hvis man kan sige det på den måde.

Kelsea var jeg vild med fra start af, hun er noget for sig selv. Hun tænker ikke særlig meget over hvordan andre ser hende, men alligevel håber hun på andre synes hun er og bliver en god dronning. Hun er ikke den overdrevne smukke dronning som man skulle forvente, hun ved direkte godt hun faktisk ikke er pæn, og er egentlig ligeglad. 

Hun er stærk, og hun er målrettet og lader sig ikke stoppe af nogen eller noget. 

Lige ud er jeg helt vild med hende, og glæder mig til at læse videre på næste bog, og se hvordan hun fortsat klare den med nogle af de valg hun har truffet.

Dronningens livgarde, der bliver der fremvist mest Morgenstjerne og Pen. Jeg synes rigtig godt om dem begge. De er så forskellige, og skønne på hver deres måde.

Morgenstjerne, er den her barske og hårde soldat der tager sit job meget seriøst, altid er på. 

Pen er lidt mere afslappet i det, dog også yngre end alle de andre soldater i Dronningens livgarde. 

Jeg glæder mig dog også til at høre mere om den her anden onde dronning som ser Kelsea død, for vi høre ikke så meget om hende her i den første, men det vi høre vakte alligevel min nysgerrighed.

Jeg synes utroligt godt om det her middelalder-fantasy blandet med noget nutid er super godt lavet af forfatteren. Der er massere af detaljer, handling og spænding at holde styr på, men det er egentlig ikke særlig svært.

Dog vil jeg ikke kalde bogen direkte letlæselig. Kapitlerne er alt for lange, og det også grunden til den kun får 4 af 5 stjerner. Jeg synes en del af kapitlerne landede imellem 30-50 sider, og det synes jeg var lige langt nok, især når jeg hader at stoppe i et kapitel hvis jeg skal noget. Der er også massere af tekst på siderne, der gør det virker lidt hårdere at komme igennem den. Dog er sproget egentlig okay let, og det er det der gør den lidt mere overskuelig at kæmpe sig igennem.

Alt i alt var jeg ret vild med bogen, og skal helt klart læse videre på trilogien. Og jeg vil selvfølgelig anbefale den hvis man er til det her Middelalder-fantasy/nutids twist. Meen jeg vil forslå man skal nok sætte lidt tid af til den så.