Adorias Diamant.
Titel:Det Glitrende Hof #1 - Adorias Diamant.
Original titel: The Glittering Court #1.
Forfatter: Richelle Mead.
Udgivet på dansk den: 01/03-2017.
Udgivet på dansk ved: Alvilda.
Antal sider: 474.
Antal stjerner: 5/5.
Bogen er tilsendt af Alvilda forlaget,
til anmeldelse, så mange tak!
Kan hun virkelig ændre sit liv?
Da den unge grevinde Adelaide af Rothford bliver tvunget til at forlove sig med en frastødende slægtning, stikker hun af for at begynde et nyt liv i det fjerne land Adoria. Hun slutter sig til Det Glitrende Hof under dække af at være en jævn tjenestepige.
Det Glitrende Hof er en skole, hvor fattige piger bliver forvandlede til overklassefrøkener, som Adorias rige og mægtige mænd kan gifte sig med. Det lykkes Adelaide at holde sin identitet skjult for alle – bortset fra den charmerende Cedric, søn af skolens velhavende ejer.
Adelaide opdager snart, at Cedric selv gemmer på hemmeligheder, og sammen lægger de en plan, der skal få dem begge helskindede igennem bedraget.
Det Glitrende Hof er en skole, hvor fattige piger bliver forvandlede til overklassefrøkener, som Adorias rige og mægtige mænd kan gifte sig med. Det lykkes Adelaide at holde sin identitet skjult for alle – bortset fra den charmerende Cedric, søn af skolens velhavende ejer.
Adelaide opdager snart, at Cedric selv gemmer på hemmeligheder, og sammen lægger de en plan, der skal få dem begge helskindede igennem bedraget.
Jeg har længe været ret vild med nogle af Richelle Meads bøger, dog har jeg kun læst nogle omkring der mere fantasy emner som hun har udgivet. Men da jeg opdagede den her serie, Det glitrende hof, blev jeg ret vild efter at få fat i dem. Og jeg har nu fået læst den første i serien, og den overraskede mig positivt.
Jeg glædede mig meget da jeg gik igang med den første bog her, for jeg var nervøs for den ikke ville leve op til mine forventninger, som var vokset eftersom jeg var vild med nogle af hendes andre bøger. Men den skuffede mig på intet tidpunkt, og jeg glæder mig virkelig til næste bog.
Hovedpersonen Adelaide i den her bog, er jeg faktisk ret vild med, og det var jeg fra start af. Adelaide er sjov, sød, flabet og stråler af selvtillid. Hun er ikke bange for at svare igen, eller handle hvis hun mener noget er forkert, eller at andre har brug for hende.
Hun er målrettet, og ved hvad hun vil, og det netop også det jeg er så glad for ved hende.
Der er jo selvfølgelig også andre med i denne bog. Der er fx Mira og Tamsin som vi møder når hun kommer til det glitrende hof. (Nu vil jeg jo ikke afsløre for meget) Mira synes jeg faktisk også om fra start, hun er stille og høflig. Tamsin, hende havde jeg dog lidt blandede følelser for, men det ændrede sig dog længere inde i bogen.
Så er der også den charmerende Cedric. Ja ham gik jeg så hen og blev ret glad for også, tror jeg også i ville blive, hvis i læser bogen.
Der var selvfølgelig en lille ting jeg sådan ikke rigtigt forstod. Adelaide er jo en ret kendt grevinde, men da hun stikker af, er der jo ikke rigtigt nogen der genkender hende, men hvis hun er så kendt som der bliver hentydet til, hvorfor ved ingen så hvordan grevinden ser ud?
Dog vil jeg ikke lade den detalje trække ned i mine stjerner, for ud over det, så synes jeg virkelig at det er en vidunderlig bog, der er massere af spænding, handling og humor med der gør den virkelig svær at lægge fra sig igen.
Jeg vil også sige sproget er dejlig let, flydende og forståeligt. Kapitlerne er hverken for korte eller for lange, og selv om der er en del tekst på siderne, så kom jeg ret hurtigt igennem alle kapitlerne.
Så hvis i ikke allerede har læst den, og kunne lide The Selection eller Juvelen, så jeg helt sikker på at lige præcist den her serie er noget for jer.
For da jeg først så den, mindede den mig lidt om Juvelen og The Selection på bogens cover, og gjorde indholdet egentlig også lidt.
Bogen er modtaget af forlaget til anmeldelse og er udelukket blevet anmeldt efter egne holdninger og meninger til bogen.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar