Anmeldelse på: Panteon-Sagaen #2 - Akkanas Gåde.

Panteon-Sagaen.

Titel: Panteon-Sagaen #2 - Akkanas Gåde.

Forfatter: Boris Hansen. 

Forlaget: Tellerup.

Udgivet: 16/09-2017.

Antal sider: 608.

Antal stjerner: 5/5.

Akkanas Gåde. 

Lucas’ jagt på Cassandra fører ham til Skrønebugten hvor en konflikt mellem ældgamle kræfter er på kanten til at bryde ud. Før han og hans venner kan finde Cassandra igen, må de først opsøge Akkana, gådernes gudinde, og prøve at forstå de mystiske begivenheder der truer med at opsluge hele Panteons verden.

Samtidig modtager krigerenglen Saida en anonym besked der sætter hende på sporet af en forsvunden ven. Hendes efterforskning afslører en side af Empyria hun ikke kendte til, fyldt med konspirationer og løgne. Nogen forsøger at skabe splid mellem englene, men alles blik er rettet et andet sted hen, for noget tyder på at Empyria snart må drage i krig mod en frygtindgydende fjende.

Alt dette er Mehmet uvidende om. Han lever et ensomt liv i skyggerne af Storbyens skyskrabere, men selv i en verden uden guder og engle findes der hemmeligheder. Rygter siger at hjemløse mennesker er begyndt at forsvinde fra byens regnvåde gader. Og da Mehmet modtager et råb om hjælp fra fortiden, begynder hans egen rejse … ind i Storbyens mørke hjerte.

Jeg har nu fået læst anden bog i Panteon-Sagaen. Og jeg må da indrømme, det var en ret så god bog. Og den slutning den havde, det gør bare jeg sukker efter at få fingrene i den næste bog i serien. 

Bogen starter faktisk fra hvor den slutter, nemlig at Lucas, Theodor og Ron er tilbage i Zonen. 

Men der er de dog ikke længe, de skal jo tilbage og lede efter Cassandra, også selv om hun faktisk har bedt dem om at lade vær.

Men da de kommer tilbage til Zonen, er der faktisk gået halvandet år, så Mehmet og Julia bor ikke længere i Zonen, men de er desværre heller ikke kærester mere! Men dem høre vi også mere om i løbet af bogen. 

Bogen har den rette mængde handling, og den er fordelt godt ud på bogen, så den netop er så spændende. 

Jeg vil ikke som sådan kalde den letlæselig. Jo sproget er let og flydende nok. Men den er ret tyk, og der er alligevel en del tekst på siderne, og så er kapitlerne en smule for lange efter min mening til tider. 

Dog er der utroligt mange detaljer med, jeg kunne virkelig se det hele for mig som stod jeg sammen med de forskellige personer vi læser om, og følge dem på sidelinjen.

Ud over at følge de tre drenge, Mehmet og Julia, så følger vi også nogle engle. Og det synes jeg faktisk er ret interessant, for de her engle har deres helt egne problemer at løse, især da Saidas ven er forsvundet. 

Igen, slutningen er simpelhent så god, jeg kan virkelig næsten ikke vente på at få fingrene i den næste bog, for at finde ud af hvad der yderligere sker.

Jeg er så vild med at følge dem alle. At følge Lucas og hans venners rejse efter Cassandra, er utroligt spændende, og da også en smule sjov. 

Jeg kan hvert fald anbefale denne bog hvis man har læst den første i serien.