Wrap up - August måned.
Jeg fik i alt læst 14 bøger, og ca 4865 sider. Jeg vil selv sige det var en noget bedre måned end Juli var. Jeg fik hvert fald læst lidt flere bøger, og min læselyst er heldigvis kommet tilbage igen.
Jeg fik dog ikke læst alle dem jeg rent faktisk havde skrevet på min Tbr for Aug, jeg manglede en enkel, men det var dog mest fordi jeg valgte at udskyde den til September måned istedet.
Den bog jeg manglede at få læst var - Verden styrter, af Malene Sølvsten, - jeg valgte at udskyde den da Ravnenes hvisken 3 udkommer den 15, September og jeg vil derfor gerne læse den først. :-)
Jeg vil som jeg plejer linke til de anmeldelser der er kommet op på bloggen, af de bøger jeg har læst i Aug.
Jeg vil også sige tak til -
Gyldendal: http://www.gyldendal.dk/
Mellemgaard forlag: http://mellemgaard.dk/
Forlaget Facet:https://forlaget-facet.dk/
Forlaget Nelumbo:https://nelumbo.dk/home/
Forlaget Carlsenpuls: Carlsenpuls facebook
Ulven & Uglen: https://www.ulvenoguglen.dk/
Eva Egeskjold: https://www.evaegeskjold.dk/
Katja L Berger:Katja L. Berger Facebook
For alle anmeldereksemplarerne jeg har modtaget og læst i August måned. :-)
- Bog et jeg fik læst i Aug, var - Fortællinger fra døden #2, Døden lyver aldrig - Som udkommer den 6. September. Jeg var så heldig at Katja ville sende et eksemplar til mig til anmeldelse, og jeg fik også hurtigt læst det. Det var en vidunderligt bog, og jeg kan næsten ikke vente på hun udkommer med flere bøger. Hun skriver fantastisk. Døden lyver aldrig: Anmeldelse.
- Anden bog jeg fik læst var - Næslandet #2, Vinterkrigens Ofre - Som jeg var helt vild med! Næslandet serien var en jeg havde haft mine øjne på et stykke tid, men bare aldrig fik gået igang med, så da Eva tilbød mig alle bøgerne da jeg vandt den første, var jeg meget glad. Jeg kan hvert fald sige det ikke var en serie jeg er skuffet over, og dette er også en forfatter jeg glæder mig til at læse mere fra. Næslandet #2 - Anmeldelse.
- Tredje bog jeg fik læst var - Sjælemærket af forfatter Camilla Schock. - Denne bog var som sådan rigtigt god, men desværre havde den en slutning jeg ikke var så vild med. Læs i min anmeldelse hvorfor. Mellemgaard var så søde og sende den til mig, og det jeg meget glad for de gjorde. :-) Sjælemærket: Anmeldelse.
- Jeg fik også læst - Næslandet #3, Snedkerens hemmelighed. - Og som med de andre bøger var jeg også super vild med den bog. Næslandet #3 - Anmeldelse.
- Jeg modtog også i August - Jeg er faret vild, af Gayle Forman. - af forlaget Gyldendal. Det var en super rørende bog, og jeg må sige jeg var vild med forfatterens skrive stil. Det var også den første bog jeg har anmeldt for forlaget, så jeg er meget glad for de ville sende mig bogen. Jeg er faret vild: Anmeldelse.
- I August udkom - Mørke rum, af Kristina Aamand. - Som jeg var så heldig at blive tilbudt af Carlsenpuls. Det var en yderst interessant bog, selv om den indeholder så sørgeligt et emne som voldtægt, så var den virkelig godt skrevet. Mørke rum: Anmeldelse.
- Jeg fik også læst den sidste bog i Næslandet serien, - Asapsh Rige. - Og jeg må sige jeg er trist over at skulle slippe den verden og de personer nu.
- Jeg modtog også fra Ulven og Uglen - Mestenes-serien #1, Inkarnation. - Som udkom den 13/08-2018. Jeg må sige der var en yderst interessant bog, og helt klart en serie jeg skal læse videre på når der kommer en fortsættelse.
- Derud over fik jeg også læst en af de bøger jeg selv har købt, og det var - Dæmondræberen #1, Oprører. - Af Louise Haiberg. Det var en serie jeg gerne længe ville læse, og da jeg fik muligheden for at købe den billigt på et kræmmermarked, så måtte jeg jo bare have den. Det var en super god bog! Og helt klart en serie jeg skal have læst videre på snart.
- Jeg modtog også Caldera trilogien af forlaget Facet i August måned. Og det var ikke en serie jeg var længe om at komme igennem. Den var interessant fra start af, og helt klart en serie der skal genlæses på et tidspunk.
- Jeg fik også læst - Tør du #1, Kendras Blind Date. - Som Forlaget Nelumbo sendte til mig. Super god bog! Virkelig en interessant og spændende bog. Jeg glæder mig så meget til en fortsættelse selv om den næste ikke handler om Kendra men Vega hendes veninde.
- Sidst fik jeg også læst - For Evigt. Måske. Af Anica Mrose Rissi. - Som udkommer den 20. September ved Carlsenpuls. Jeg må sige at selv om den indeholder et trist emne inde for kærlighed, så var den super god, og virkelig godt skrevet. Det en forfatter jeg gerne vil læse mere af i fremtiden. For Evigt. Måske. - Anmeldelse.
Det var så de bøger jeg fik læst i August måned. Alle nogle super gode bøger, og jeg håber på en lige så god måned i September. :-)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar